Kreditaftaleloven
Dette kapitel omhandler Kreditaftaleloven (Lovbekendtgørelse nr. 817 af 2019, jf. retsinformation.dk) – reglerne om forbrugerbeskyttelse ved lån, samt Kaution (personlig hæftelse) og Gældsbreve (handel med fordringer). Disse områder er essentielle for finans-uddannede, da de dækker både kundernes rettigheder og bankens sikkerhedsstillelse.
Kreditaftaleloven anvendes i dagligdagen som ansat i en ejendomshandel, ejendoms-administration, bank og realkredit, forsikring samt revision og økonomifunktion i forbindelse med jeres virksomheds indgåelse af kreditaftaler og kreditkøbsaftaler med kunder og klienter.
For regler om Compliance, Hvidvask og GDPR, se Kapitel 7.
Grundbegreber i Kreditaftaleretten
Før du læser loven, er det vigtigt at forstå disse begreber:
| Begreb | Forklaring | Simpelt Eksempel |
|---|---|---|
| Kreditaftale | En aftale om lån eller henstand med betaling. | Et banklån, en kassekredit, eller et køb på afbetaling. |
| Kreditgiver | Den, der låner pengene ud (erhvervsdrivende). | Banken, realkreditinstituttet eller bilforhandleren. |
| ÅOP | Årlige Omkostninger i Procent. Den "sande" pris på lånet. | Lån A har 5% rente + høje gebyrer. Lån B har 6% rente + ingen gebyrer. ÅOP afslører, hvilket der er billigst. |
| Kreditværdighedsvurdering | Bankens pligt til at tjekke, om kunden har råd til lånet. | Banken skal se lønsedler og budget, før de må låne dig penge. |
Centrale emner
- Kreditaftaleloven: Oplysningspligt (§ 7a), kreditvurdering (§ 7c), fortrydelsesret (§ 19), ejendomsforbehold (§ 34) og underpantsforbud (§ 21).
- Kaution: Selvskyldnerkaution vs. simpel kaution og beskyttelse af kautionister.
- Gældsbreve: Omsætningsgældsbreve vs. simple gældsbreve og sikringsakter.
- Trepartsforhold: Når banken finansierer et køb hos en forhandler.
Vigtige problemstillinger: Underpantsforbud (KAL § 21), Ejendomsforbehold – gyldighedsreglerne (KAL § 34), samt Ejendomsforbeholdets betydning i forbindelse med anden sikkerhedsstillelse og tilbehørspant i fast ejendom (TL § 37 og TL § 38).
Oversigt over Kreditaftaleloven
Kreditaftaleloven (Lovbekendtgørelse nr. 817 af 2019, jf. retsinformation.dk) beskytter forbrugere, der låner penge. Loven er præceptiv (kan ikke fraviges til skade for forbrugeren). Den gælder for alle kreditaftaler, hvor långiver er erhvervsdrivende og låntager er forbruger.
Kreditaftaleloven anvendes både i forbrugerkøb, handelskøb og civilkøb. Ordet "kreditaftale" er defineret i KAL § 4, nr. 3: "Kreditaftale: En aftale, hvorved en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning, undtagen aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres."
| Paragraf | Emne | Beskrivelse | Eksempel på anvendelse |
|---|---|---|---|
| KAL § 1 | Anvendelsesområde | Loven gælder for kreditaftaler mellem erhvervsdrivende långiver og forbruger. Indeholder det civilretlige forbrugerbegreb. | Meget brugt: Banklån til private → Gælder. Virksomhedslån → Gælder ikke (erhverv til erhverv). Privatperson låner til privatperson → Gælder ikke. |
| KAL § 4, nr. 2 | Kreditgiver | Definition af kreditgiver - den (typisk juridiske person), der i forhold til forbrugeren yder kredit. | Meget brugt: Bank, realkreditinstitut, finansieringsselskab eller sælger ved kreditkøb er kreditgiver. |
| KAL § 4, nr. 3 | Kreditaftale | Definition af kreditaftale - aftale om henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende finansiel ordning. | Meget brugt: Banklån, kreditkøb, afbetalingskøb, leasingaftaler (hvis de opfylder definitionen). |
| KAL § 4, nr. 15, litra b | Trepartsforhold | Oprindeligt trepartsforhold - når kreditgiver og sælger er forskellige personer, men kreditaftalen indgås samtidig med købsaftalen. | Meget brugt: Køber køber bil hos bilforhandler, men finansierer gennem bank. Banken og bilforhandleren har aftale om finansiering. Dette er oprindeligt trepartsforhold. |
| KAL § 7a | SEF-skemaet | Oplysningspligt - banken SKAL udlevere "Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger" før aftalen indgås. | Meget brugt: Banken skal udlevere SEF-skemaet med ÅOP, kreditbeløb, samlede omkostninger osv. Hvis banken glemmer det, kan lånet være ugyldigt eller banken mister retten til renter. |
| KAL § 7c | Kreditvurdering | Ansvarlig långivning - banken SKAL kreditvurdere kunden grundigt før bevilling. | Meget brugt: Banken skal indhente lønsedler, årsopgørelser, budget, tjekke RKI og Debitor Registret, beregne rådighedsbeløb og gældsfaktor. Uansvarlig långivning → Banken kan miste retten til renter og gebyrer. |
| KAL § 19 | Fortrydelsesret | Forbrugeren har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag, aftalen er indgået OG vilkårene er modtaget. | Meget brugt: Kunden kan fortryde lånet inden for 14 dage. Skal give banken besked og betale lånebeløbet (plus påløbne renter) tilbage senest 30 dage efter fortrydelsen. |
| KAL § 21 | Underpantsforbud | Forbrugeren må ikke pantsætte eller overdrage det købte som sikkerhed for anden gæld, før købesummen er betalt. | Meget brugt: Køber køber bil på kredit med ejendomsforbehold. Køber må ikke pantsætte bilen i banken som sikkerhed for andet lån, før bilen er betalt. Overtrædelse → Sælger kan kræve bilen tilbage. |
| KAL § 24 | Rente | Regler om rente ved misligholdelse og forhalingsrente. | Meget brugt: Ved misligholdelse kan kreditgiveren kun kræve forhalingsrente, hvis dette er aftalt. Renteberegning skal være rimelig. |
| KAL § 26 | Førtidig indfrielse | Forbrugeren har altid ret til at betale gælden ud før tid. Banken kan kun kræve kompensation ved fast rente. | Meget brugt: Kunden kan altid betale lånet ud før tid. Ved fast rente kan banken kræve kompensation for tab ved førtidig indfrielse (hvis aftalt). Ved variabel rente ingen kompensation. |
| KAL § 27 | Opgørelse af fordring | Regler om opgørelse af kreditgiverens tilgodehavende ved førtidig indfrielse eller misligholdelse. | Meget brugt: Ved førtidig indfrielse skal kreditgiveren opgøre tilgodehavende med fradrag for fremtidige renter og gebyrer. Ved misligholdelse kan kreditgiveren kun kræve forfaldne ydelser. |
| KAL § 30 | Ejendomsforbehold - manglende | Hvis der mangler et ejendomsforbehold, kan fogedretten henvise kreditgiveren til at søge sig fyldestgjort ved tilbagetagelse. | Meget brugt: Kreditkøb uden ejendomsforbehold. Ved misligholdelse kan kreditgiveren søge tilladelse til at tage det solgte tilbage. Er værdien mindre end tilgodehavende, kan kreditgiveren kræve differencen. |
| KAL § 34 | Ejendomsforbehold - gyldighed | Ejendomsforbehold er kun gyldigt, hvis købesummen overstiger 1.000 kr. og køberen har betalt mindst 20% i udbetaling. | Meget brugt: Køber køber bil til 200.000 kr. på kredit. For at ejendomsforbehold skal være gyldigt, skal køberen have betalt mindst 40.000 kr. (20%). Hvis køberen kun har betalt 30.000 kr., er ejendomsforbeholdet ugyldigt. |
| KAL § 36 | Ugyldighed | Urimelige kreditaftaler kan tilsidesættes. Kombineret med uansvarlig långivning kan hele lånet blive ugyldigt. | Meget brugt: Hvis banken har givet uansvarligt lån (fx til person uden indtægt) og aftalen er urimelig, kan hele lånet blive ugyldigt. Banken mister retten til renter, gebyrer og hovedstol. |
| KAL § 37 | Misligholdelse | Ved misligholdelse kan kreditgiveren ikke tage det solgte tilbage eller gøre særlige retsvirkninger gældende, medmindre dette er påkrævet. | Meget brugt: Køber misligholder betalingen. Kreditgiveren kan kun tage det solgte tilbage, hvis dette er påkrævet på grund af særlige omstændigheder ved misligholdelsen. Kreditgiveren skal vurdere omfanget af misligholdelsen. |
| KAL § 38 | Opgørelse ved tilbagetagelse | Ved tilbagetagelse kan kreditgiveren kun medregne ubetalte del af fordringen, forfaldne renter og nødvendige omkostninger. | Meget brugt: Kreditgiveren tager bilen tilbage ved misligholdelse. Kreditgiveren kan kun kræve den ubetalte del af købesummen, forfaldne renter og omkostninger ved tilbagetagelse. Værdien af bilen skal modregnes. |
| KAL § 40 | Overskydende beløb | Hvis det solgtes værdi overstiger kreditgiverens tilgodehavende, kan kreditgiveren kun tage tingen tilbage, hvis overskuddet betales til forbrugeren. | Meget brugt: Bilen er værd 150.000 kr., men kreditgiveren kun har krav på 100.000 kr. Kreditgiveren kan kun tage bilen tilbage, hvis de betaler 50.000 kr. til køberen. |
| KAL § 41 | Forsømmelighed | Hvis forbrugeren har udvist forsømmelighed ved brugen eller opbevaringen, kan kreditgiveren kræve betaling af overskydende beløb. | Meget brugt: Køber har behandlet bilen dårligt eller ikke vedligeholdt den. Værdien er faldet. Kreditgiveren kan kræve betaling af differencen mellem oprindelig værdi og nuværende værdi. |
Bemærk: Paragraffer markeret med grøn baggrund er særligt vigtige i finanssektoren og bør kendes grundigt.
Kilde: Kreditaftaleloven (Lovbekendtgørelse nr. 817 af 2019)
1. Kreditaftaleloven (KAL) - Detaljeret gennemgang
Kreditretlige begreber og definitioner
Før vi går i dybden med de enkelte paragraffer, er det vigtigt at forstå de centrale kreditretlige begreber, der er defineret i KAL § 4.
| Begreb | Definition | Lovhjemmel | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Kreditgiver | Den (typisk juridiske person), der i forhold til forbrugeren yder kredit. Forbrugerens modpart. | KAL § 4, nr. 2 | Meget brugt: Bank, realkreditinstitut, finansieringsselskab eller sælger ved kreditkøb er kreditgiver. |
| Kreditaftale | En aftale, hvorved en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning. | KAL § 4, nr. 3 | Meget brugt: Banklån, kreditkøb, afbetalingskøb, leasingaftaler (hvis de opfylder definitionen). Undtaget: Aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler i rater. |
| Forbruger | En fysisk person, der handler uden for erhvervsmæssig eller erhvervslignende virksomhed. | KAL § 1, stk. 1 | Meget brugt: Privatperson, der låner penge til boligkøb eller bilkøb. Ikke: Virksomhed, der låner penge til investering. |
| Amortisering | En regelmæssig tilbagebetaling af et lån. | Almindelig juridisk term | Månedlig ydelse på realkreditlån, hvor både renter og afdrag betales. |
| Betalingssted | Normalt fordringshaverens bopæl eller forretningssted. Grundsætningen: "Pengeskyld er bringeskyld". | Almindelig juridisk term | Kunden skal bringe pengene til banken, ikke omvendt. |
| Fordringshaver | Den, der har noget til gode, også kaldet "kreditor". | Almindelig juridisk term | Banken, der har lånt penge ud, er fordringshaver. |
| Fordringshaverskifte | Indtræden af ny fordringshaver i et gældsforhold. Kan normalt ske uden skyldnerens samtykke, også kaldet "kreditorskifte". | Almindelig juridisk term | Banken sælger lånet til anden bank. Den nye bank bliver fordringshaver. |
| Forfaldstid | Det tidspunkt, på hvilket fordringshaveren kan kræve betaling, også kaldet "ydelsestid". | Almindelig juridisk term | Månedlig ydelse forfalder den 1. i hver måned. |
| Forhalingsrente | En rente som følge af for sen betaling - i modsætning til almindelig kreditrente. Svarende til "morarente". | KAL § 24 | Kunden betaler for sent → Banken kan kræve forhalingsrente (hvis aftalt). |
| Forældelse | Ophør af en fordring på grund af dennes alder. Forældelsesfrist er normalt på 10 år fra fordringens stiftelse, jf. forældelseslovens § 6. | Forældelsesloven § 6 | Efter 10 år (eller 3 år fra forfaldstid for visse krav) kan fordringen ikke længere kræves. |
| Saldokvittering | En kvittering for betaling til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende. | Almindelig juridisk term | Kunden betaler restgælden og får saldokvittering - alle krav er afgjort. |
| Vanhjemmel | En retlig mangel ved det solgte, fx at dette er behæftet med pant eller ejendomsforbehold. | Almindelig juridisk term | Bilen er pantsat i banken, men sælgeren siger, den er gældfri → Vanhjemmel. |
Oplysningspligt (§ 7a - SEF-skemaet)
Inden kunden skriver under, SKAL banken udlevere "Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger". Det gør det muligt at sammenligne lån. De vigtigste nøgletal er:
| Nøgletal | Beskrivelse | Eksempel |
|---|---|---|
| Kreditbeløbet | Det beløb, kunden får udbetalt. | Meget brugt: 500.000 kr. - Dette er det beløb, der faktisk udbetales til kunden. |
| Samlede kreditomkostninger | Renter + gebyrer i kr. (det totale beløb, lånet koster). | Meget brugt: 150.000 kr. - Dette er det totale beløb, lånet koster over hele løbetiden. |
| Det samlede tilbagebetalingsbeløb | Hvad kunden i alt kommer til at betale (kreditbeløb + omkostninger). | Meget brugt: 650.000 kr. (500.000 + 150.000) - Dette er det totale beløb, kunden skal betale tilbage. |
| ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) | Kiloprisen på penge. Det vigtigste tal for sammenligning! Inkluderer både renter, gebyrer og renters rente. | Meget brugt: 5,2% - Dette er det vigtigste tal for at sammenligne lån. Jo lavere ÅOP, jo billigere er lånet. |
| Rente | Den nominelle rente (uden gebyrer). | 3,5% - Dette er kun renten, ikke gebyrerne. |
| Løbetid | Hvor lang tid lånet løber. | 30 år - Dette er løbetiden på lånet. |
Kreditvurdering (§ 7c) - Ansvarlig långivning
Banken har pligt til at kreditvurdere kunden grundigt inden lånets bevilling. Man må ikke låne penge til folk, der ikke har råd til at betale dem tilbage.
| Krav | Beskrivelse | Eksempel |
|---|---|---|
| Indhente dokumentation | Lønsedler, årsopgørelser, budget og øvrige dokumenter. | Meget brugt: Banken skal indhente de seneste 3 måneders lønsedler, seneste årsopgørelse og et budget fra kunden. |
| Tjekke kreditregistre | RKI (Ribers), Debitor Registret og andre registre. | Meget brugt: Banken skal tjekke om kunden er registreret i RKI eller Debitor Registret. Hvis kunden er registreret, skal banken vurdere risikoen. |
| Beregne rådighedsbeløb | Indtægt minus faste udgifter = rådighedsbeløb. | Meget brugt: Kunden har 30.000 kr. i indtægt og 20.000 kr. i faste udgifter → Rådighedsbeløb er 10.000 kr. Dette skal være tilstrækkeligt til at betale lånet. |
| Beregne gældsfaktor | Samlet gæld divideret med årsindtægt. | Meget brugt: Kunden har 2 mio. kr. i gæld og 500.000 kr. i årsindtægt → Gældsfaktor er 4. Normalt maks 4-5 for boliglån. |
Sanktion: Hvis banken svigter her (uansvarlig långivning), kan de miste retten til renter og gebyrer, og i grove tilfælde kan hele lånet blive ugyldigt (§ 36).
Kreditkøb vs. Kontantlån
Det er vigtigt at skelne mellem to typer lån:
| Type | Beskrivelse | Udbetalingskrav | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Kreditkøb | Sælgeren finansierer købet direkte. | 20% i udbetaling ved ejendomsforbehold | "Køb tv'et nu, betal om 6 måneder" - Sælgeren finansierer købet. Hvis sælger vil have ejendomsforbehold, skal kunden lægge 20% i udbetaling. |
| Kontantlån | Et lån i banken, hvor pengene udbetales til kunden eller direkte til sælger. | Ingen krav om udbetaling | Kunden låner 500.000 kr. i banken til at købe bil. Pengene udbetales til kunden eller direkte til bilforhandleren. Ingen krav om udbetaling. |
Fortrydelsesret (§ 19)
Forbrugeren har altid 14 dages fortrydelsesret på kreditaftaler. Fristen løber fra den dag, aftalen er indgået OG man har modtaget vilkårene.
| Trin | Beskrivelse | Frist |
|---|---|---|
| 1. Fortrydelse | Kunden skal give banken besked om fortrydelse. | Meget brugt: Inden for 14 dage fra aftalens indgåelse OG modtagelse af vilkårene. |
| 2. Tilbagebetaling | Kunden skal betale lånebeløbet (plus påløbne renter) tilbage. | Meget brugt: Hurtigst muligt, senest 30 dage efter fortrydelsen. |
Førtidig indfrielse (§ 26)
Forbrugeren har altid ret til at betale sin gæld ud før tid. Banken kan kun kræve kompensation, hvis det er aftalt, og renten er fast.
| Rentetype | Kompensation | Eksempel |
|---|---|---|
| Fast rente | Banken kan kræve kompensation for tab ved førtidig indfrielse (hvis aftalt i kontrakten). | Meget brugt: Kunde har fastforrentet realkreditlån på 2 mio. kr. til 3% i 30 år. Efter 5 år vil kunden betale lånet ud. Banken kan kræve kompensation for rentetab, hvis renten er faldet til 1,5%. Kompensationen beregnes som differencen mellem den oprindelige rente og markedsrenten. |
| Variabel rente | Ingen kompensation - kunden kan altid betale ud uden ekstra omkostninger. | Kunde har variabelt lån til 4% + CIBOR. Kunden kan betale lånet ud når som helst uden kompensation, da banken ikke lider tab ved variabel rente. |
Opgørelse af fordring ved førtidig indfrielse (KAL § 27)
Ved førtidig indfrielse skal kreditgiveren opgøre sit tilgodehavende korrekt. Dette reguleres af KAL § 27.
| Hvad skal medregnes? | Hvad skal fradrages? | Lovhjemmel | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Hovedstolen (den ubetalte del af kreditbeløbet) | Fremtidige renter skal fradrages | KAL § 27, stk. 2-3 | Meget brugt: Kunde har lånt 500.000 kr. og har betalt 200.000 kr. Hovedstolen = 300.000 kr. Fremtidige renter skal fradrages, så kunden kun betaler den faktiske gæld. |
| Forfaldne renter (renter af forfaldne ydelser) | Fremtidige gebyrer skal fradrages | KAL § 27, stk. 2-3 | Meget brugt: Kunde har misligholdt 2 månedlige ydelser. Renter af disse kan medregnes. Men fremtidige gebyrer (fx oprettelsesgebyr) skal fradrages. |
Vigtigt: Kreditgiveren kan ikke kræve betaling af fremtidige renter eller gebyrer ved førtidig indfrielse. Kun den faktiske gæld skal betales.
Ugyldighed og urimelige kreditaftaler (§ 36)
Hvis en kreditaftale er urimelig, kan den tilsidesættes. Dette er særligt relevant, når det kombineres med uansvarlig långivning. KAL § 36 giver domstolene mulighed for at tilsidesætte urimelige kreditaftaler.
| Situation | Konsekvens | Lovhjemmel | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Uansvarlig långivning + urimelig aftale | Hele lånet kan blive ugyldigt. Banken mister retten til renter, gebyrer OG hovedstol. | KAL § 36 kombineret med KAL § 7c | Meget brugt: Banken låner 1 mio. kr. til en person uden indtægt (uansvarlig långivning - brud på § 7c). Renten er 15% p.a. (urimelig - brud på § 36). Kunden kan få hele lånet annulleret. Banken mister alt - både renter, gebyrer og hovedstol. |
| Kun uansvarlig långivning | Banken mister retten til renter og gebyrer, men kan kræve hovedstolen tilbage. | KAL § 7c | Meget brugt: Banken låner 500.000 kr. uden grundig kreditvurdering (brud på § 7c). Renten er normal (5% - ikke urimelig). Banken mister retten til renter og gebyrer, men kan kræve de 500.000 kr. tilbage. |
| Kun urimelig aftale | Aftalen kan tilsidesættes eller justeres til rimelige vilkår. | KAL § 36 | Meget brugt: Kunden har indtægt, og banken har kreditvurderet korrekt. Men renten er 20% p.a. (urimelig - brud på § 36). Domstolen kan nedsætte renten til markedsniveau (fx 5%) eller tilsidesætte hele aftalen. |
Vigtigt skel: For at hele lånet skal blive ugyldigt, skal der være både uansvarlig långivning (§ 7c) og urimelig aftale (§ 36). Hvis kun den ene betingelse er opfyldt, er konsekvenserne mindre alvorlige.
Anvendelsesområde - Hvornår gælder Kreditaftaleloven?
Det er afgørende at forstå, hvornår Kreditaftaleloven gælder. Loven gælder kun for kreditaftaler mellem erhvervsdrivende långiver og forbruger.
| Situation | Gælder KAL? | Forklaring |
|---|---|---|
| Bank låner til privatperson | JA | Meget brugt: Danske Bank låner 2 mio. kr. til en privatperson til boligkøb. KAL gælder fuldt ud - SEF-skema, kreditvurdering, fortrydelsesret osv. |
| Bank låner til virksomhed | NEJ | Danske Bank låner 5 mio. kr. til ApS til investering. KAL gælder IKKE, da det er erhverv til erhverv. Aftaleloven gælder i stedet. |
| Privatperson låner til privatperson | NEJ | Ven låner 50.000 kr. til ven. KAL gælder IKKE, da långiver ikke er erhvervsdrivende. Aftaleloven gælder. |
| Realkreditinstitut låner til privatperson | JA | Meget brugt: Totalkredit låner 3 mio. kr. til privatperson. KAL gælder - alle forbrugerbeskyttelser er aktive. |
| Bilforhandler finansierer bilkøb | JA | Hvis bilforhandleren selv finansierer købet (kreditkøb), gælder KAL. Hvis banken finansierer (kontantlån), gælder KAL også. |
SEF-skemaet - Detaljeret gennemgang
SEF-skemaet (Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger) er et lovpligtigt dokument, der skal udleveres før kunden underskriver kreditaftalen. Skemaet gør det muligt at sammenligne lån på tværs af banker.
| Felt i SEF-skemaet | Betydning | Praktisk eksempel |
|---|---|---|
| Kreditbeløbet | Det beløb, der faktisk udbetales til kunden. | Meget brugt: 2.000.000 kr. - Dette er det beløb, kunden faktisk modtager. |
| ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) | Det vigtigste tal - inkluderer renter, gebyrer og renters rente. | Meget brugt: 4,2% - Dette er det tal, man skal sammenligne mellem banker. Jo lavere, jo bedre. |
| Nominel rente | Renten uden gebyrer. | 3,5% - Kun renten, ikke gebyrerne. |
| Samlede kreditomkostninger | Alt, lånet koster i kroner og øre. | Meget brugt: 450.000 kr. - Dette er det totale beløb, lånet koster over hele løbetiden. |
| Det samlede tilbagebetalingsbeløb | Kreditbeløb + omkostninger = hvad kunden skal betale i alt. | Meget brugt: 2.450.000 kr. (2 mio. + 450.000) - Dette er det totale beløb, kunden skal betale tilbage. |
| Løbetid | Hvor lang tid lånet løber. | 30 år - Typisk for boliglån. |
| Månedlig ydelse | Hvad kunden skal betale hver måned. | 8.500 kr./måned - Den faste månedlige ydelse. |
Sanktion ved manglende SEF-skema: Hvis banken ikke udleverer SEF-skemaet før underskrift, kan kunden kræve lånet ophævet eller få erstatning. Banken kan miste retten til renter og gebyrer. I grove tilfælde kan hele lånet blive ugyldigt.
Kreditvurdering - Detaljeret proces
Banken har en pligt til at kreditvurdere kunden grundigt før bevilling. Dette kaldes "ansvarlig långivning". Processen skal dokumenteres grundigt.
| Trin | Hvad skal banken gøre? | Eksempel |
|---|---|---|
| 1. Indhent dokumentation | Lønsedler (min. 3 måneder), årsopgørelse, budget, bevis for indtægt. | Meget brugt: Banken skal indhente de seneste 3 måneders lønsedler, seneste årsopgørelse og et detaljeret budget fra kunden. |
| 2. Tjek kreditregistre | RKI (Ribers Kredit Information), Debitor Registret, RKI B2B. | Meget brugt: Banken skal tjekke om kunden er registreret i RKI eller Debitor Registret. Hvis kunden er registreret, skal banken vurdere risikoen grundigt. |
| 3. Beregn rådighedsbeløb | Indtægt - faste udgifter = rådighedsbeløb. Dette skal være tilstrækkeligt til lånet. | Meget brugt: Kunden har 35.000 kr./måned i indtægt og 22.000 kr./måned i faste udgifter. Rådighedsbeløb = 13.000 kr./måned. Dette skal være tilstrækkeligt til at betale lånet (fx 8.500 kr./måned). |
| 4. Beregn gældsfaktor | Samlet gæld / årsindtægt. Normalt maks 4-5 for boliglån. | Meget brugt: Kunden har 2.500.000 kr. i samlet gæld og 600.000 kr. i årsindtægt. Gældsfaktor = 4,17. Dette er acceptabelt for boliglån (under 5). |
| 5. Vurder fremtidig indtægt | Er indtægten stabil? Risiko for jobtab? | Kunden er på kontrakt i 6 måneder. Banken skal vurdere risikoen for, at kontrakten ikke forlænges. |
| 6. Vurder sikkerhed | Hvad er værdien af sikkerheden (fx bolig)? | Boligen er vurderet til 3 mio. kr. Lånet er 2 mio. kr. Sikkerhedsgrad = 67% (god). |
Sanktion ved uansvarlig långivning: Hvis banken ikke følger denne proces grundigt, kan de miste retten til renter og gebyrer. Hvis lånet også er urimeligt, kan hele lånet blive ugyldigt (§ 36).
Forskellen på banklån og kreditkøb
Det er vigtigt at forstå forskellen mellem et banklån og et kreditkøb. Ved banklån er banken kreditgiver, og pengene udbetales til kunden eller direkte til sælgeren. Ved kreditkøb er sælgeren kreditgiver, og køberen får henstand med betalingen.
| Type | Antal parter | Kreditgiver | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
| Banklån | 2 parter | Banken | Meget brugt: Banklån er en kreditaftale om et lån indgået mellem en bank og en kunde. Banken udbetaler pengene til kunden eller direkte til sælgeren. |
| Kreditkøb | 2 parter | Sælgeren | Meget brugt: Kreditkøb - to parter i et kreditkøb. Sælgeren finansierer købet direkte, og køberen får henstand med betalingen. |
Kreditaftaleloven regulerer både lån og kreditkøb. En kreditaftale kan indgås via en kreditformidler.
Kreditkøb vs. Kontantlån - Detaljeret forklaring
Det er vigtigt at skelne mellem kreditkøb og kontantlån (fritstående lån). Skellet er afgørende for, hvilke regler der gælder, især vedrørende ejendomsforbehold.
| Type | Beskrivelse | Kreditgiver | Ejendomsforbehold | Eksempel |
|---|---|---|---|---|
| Kreditkøb | Sælgeren finansierer købet direkte. Køberen betaler ikke kontant, men får henstand med betalingen. | Sælgeren er kreditgiver | Sælgeren kan forbeholde sig ejendomsretten (ejendomsforbehold) - jf. KAL § 34 | Meget brugt: "Køb tv'et nu, betal om 6 måneder" - Sælgeren finansierer købet. Hvis sælger vil have ejendomsforbehold, skal kunden lægge 20% i udbetaling. |
| Kontantlån | Et lån i banken, hvor pengene udbetales til kunden eller direkte til sælger. Køberen betaler kontant til sælgeren. | Banken er kreditgiver | Ingen ejendomsforbehold - køberen ejer varen fra start | Meget brugt: Kunden låner 500.000 kr. i banken til at købe bil. Pengene udbetales til kunden eller direkte til bilforhandleren. Kunden betaler kontant til bilforhandleren. Ingen krav om udbetaling. |
Vigtigt skel: Ved kreditkøb er sælgeren kreditgiver, og kan derfor forbeholde sig ejendomsretten. Ved kontantlån er banken kreditgiver, og køberen ejer varen fra start. Begge typer er omfattet af Kreditaftaleloven, men reglerne om ejendomsforbehold gælder kun ved kreditkøb.
Trepartsforhold - Oprindeligt og efterfølgende
I praksis er der ofte tale om trepartsforhold, hvor kreditgiver og sælger er forskellige personer. Dette reguleres af KAL § 4, nr. 15, litra b (oprindeligt trepartsforhold) og gældsbrevsloven (efterfølgende trepartsforhold).
| Type trepartsforhold | Beskrivelse | Lovhjemmel | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Oprindeligt trepartsforhold | Kreditgiver og sælger er forskellige personer, men kreditaftalen indgås samtidig med købsaftalen. Banken og sælgeren har aftale om finansiering. | KAL § 4, nr. 15, litra b | Meget brugt: Køber køber bil hos bilforhandler. Bilforhandleren har aftale med banken om finansiering. Køberen indgår kreditaftale med banken samtidig med købsaftalen. Dette er oprindeligt trepartsforhold - reguleret af KAL. |
| Efterfølgende trepartsforhold | Sælgeren sælger fordringen (gældsbrevet) til en tredjeperson efter købsaftalen er indgået. | Gældsbrevsloven | Køber køber bil på kredit hos bilforhandler. Bilforhandleren sælger senere fordringen til factoringbank. Dette er efterfølgende trepartsforhold - reguleret af gældsbrevsloven. |
Ejendomsforbehold - Detaljeret gennemgang
Ejendomsforbehold er en vigtig sikkerhedsform ved kreditkøb. Sælgeren forbeholder sig ejendomsretten til varen, indtil købesummen er betalt. Dette reguleres af KAL § 34 (gyldighedsreglerne), KAL § 21 (underpantsforbud), KAL § 37 (misligholdelse), KAL § 38 (opgørelse ved tilbagetagelse), KAL § 40 (overskydende beløb) og KAL § 41 (forsømmelighed).
Gyldighedsreglerne for ejendomsforbehold (KAL § 34)
Ejendomsforbehold er kun gyldigt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
| Betingelse | Krav | Lovhjemmel | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Købesummen | Købesummen skal overstige 1.000 kr. | KAL § 34 | Meget brugt: Køber køber bil til 200.000 kr. → Kravet er opfyldt (over 1.000 kr.). Køber køber telefon til 800 kr. → Ejendomsforbehold er ikke gyldigt (under 1.000 kr.). |
| Udbetaling | Køberen skal have betalt mindst 20% af købesummen i udbetaling. | KAL § 34 | Meget brugt: Køber køber bil til 200.000 kr. For at ejendomsforbehold skal være gyldigt, skal køberen have betalt mindst 40.000 kr. (20%). Hvis køberen kun har betalt 30.000 kr., er ejendomsforbeholdet ugyldigt. |
| Skriftlig aftale | Ejendomsforbeholdet skal være aftalt skriftligt. | KAL § 34 | Meget brugt: Ejendomsforbeholdet skal være nedfældet i købsaftalen eller en separat aftale. Mundtlig aftale er ikke gyldig. |
Sanktion ved ugyldigt ejendomsforbehold: Hvis ejendomsforbeholdet ikke er gyldigt (fx manglende 20% udbetaling), har kreditgiveren kun krav på betaling af det beløb, hvormed tilgodehavende overstiger det solgtes værdi ved tilbagetagelse - jf. KAL § 30, stk. 2.
Underpantsforbud (KAL § 21)
Forbrugeren må ikke pantsætte eller overdrage det købte som sikkerhed for anden gæld, før købesummen er betalt. Dette beskytter sælgerens ejendomsforbehold.
| Situation | Er det tilladt? | Konsekvens ved overtrædelse | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Køber pantsætter bilen i banken | NEJ - Før købesummen er betalt | Sælger kan kræve bilen tilbage og annullere købsaftalen | Meget brugt: Køber køber bil på kredit med ejendomsforbehold. Køber pantsætter bilen i banken som sikkerhed for andet lån. Sælger kan kræve bilen tilbage, da underpantsforbuddet er overtrådt. |
| Køber pantsætter bilen efter betaling | JA - Efter købesummen er betalt | Ingen konsekvens - køberen ejer bilen | Køber har betalt hele købesummen. Nu kan køberen pantsætte bilen i banken uden problemer. |
Misligholdelse og tilbagetagelse (KAL § 37 og § 38)
Ved misligholdelse kan kreditgiveren tage det solgte tilbage, men kun hvis dette er påkrævet på grund af særlige omstændigheder ved misligholdelsen - jf. KAL § 37.
| Situation | Kan kreditgiveren tage det solgte tilbage? | Lovhjemmel | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Køber misligholder én betaling | NEJ - Ikke påkrævet, medmindre særlige omstændigheder | KAL § 37 | Meget brugt: Køber glemmer at betale én månedlig ydelse. Kreditgiveren kan ikke straks tage bilen tilbage. Kreditgiveren skal først rykke for betaling og vurdere omfanget af misligholdelsen. |
| Køber misligholder flere betalinger | JA - Hvis dette er påkrævet | KAL § 37 | Meget brugt: Køber har ikke betalt i 3 måneder. Kreditgiveren kan tage bilen tilbage, da dette er påkrævet på grund af omfanget af misligholdelsen. |
Opgørelse ved tilbagetagelse (KAL § 38)
Ved tilbagetagelse kan kreditgiveren kun medregne følgende i opgørelsen af sit tilgodehavende - jf. KAL § 38, stk. 1:
| Post | Beskrivelse | Lovhjemmel | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Ubetalte del af fordringen | Den del af købesummen, der ikke er betalt, med fradrag efter KAL § 27, stk. 2-3. | KAL § 38, stk. 1 | Meget brugt: Købesummen er 200.000 kr. Køber har betalt 80.000 kr. Ubetalte del = 120.000 kr. (med fradrag for fremtidige renter). |
| Rente af forfaldne ydelser | Rente af de ydelser, der er forfaldne (ikke fremtidige renter). | KAL § 38, stk. 1 | Meget brugt: Køber har misligholdt 3 månedlige ydelser på 5.000 kr. Kreditgiveren kan kræve rente af disse 15.000 kr., men ikke rente af fremtidige ydelser. |
| Nødvendige omkostninger | Omkostninger ved tilbagetagelse, herunder inkassoomkostninger, medmindre KAL § 24 er til hinder. | KAL § 38, stk. 1 | Meget brugt: Kreditgiveren har brugt 5.000 kr. på at hente bilen og sælge den. Disse omkostninger kan medregnes, hvis de er nødvendige. |
Overskydende beløb (KAL § 40)
Hvis det solgtes værdi overstiger kreditgiverens tilgodehavende, kan kreditgiveren kun tage tingen tilbage, hvis overskuddet betales til forbrugeren - jf. KAL § 40.
| Situation | Hvad kan kreditgiveren gøre? | Eksempel |
|---|---|---|
| Værdien overstiger tilgodehavende | Kreditgiveren kan kun tage tingen tilbage, hvis overskuddet betales til forbrugeren. | Meget brugt: Bilen er værd 150.000 kr., men kreditgiveren kun har krav på 100.000 kr. Kreditgiveren kan kun tage bilen tilbage, hvis de betaler 50.000 kr. til køberen. |
| Værdien er mindre end tilgodehavende | Kreditgiveren kan tage tingen tilbage og kræve betaling af differencen. | Bilen er værd 80.000 kr., men kreditgiveren har krav på 100.000 kr. Kreditgiveren kan tage bilen tilbage og kræve 20.000 kr. af køberen. |
Forsømmelighed (KAL § 41)
Hvis forbrugeren har udvist forsømmelighed ved brugen eller opbevaringen, kan kreditgiveren kræve betaling af overskydende beløb, selvom værdien overstiger tilgodehavende - jf. KAL § 41.
| Situation | Konsekvens | Eksempel |
|---|---|---|
| Køber behandler bilen dårligt | Kreditgiveren kan kræve betaling af differencen mellem oprindelig værdi og nuværende værdi. | Meget brugt: Køber har ikke vedligeholdt bilen, og værdien er faldet fra 150.000 kr. til 100.000 kr. Kreditgiveren kan kræve betaling af 50.000 kr., selvom værdien overstiger tilgodehavende. |
| Køber lægger hindringer i vejen | Kreditgiveren kan kræve betaling af overskydende beløb. | Køber nægter at udlevere bilen eller giver falske oplysninger om bilens tilstand. Kreditgiveren kan kræve betaling af differencen. |
Ejendomsforbehold og pant i fast ejendom (TL § 37 og § 38)
Ejendomsforbehold kan ekstinkveres (ophøre), hvis genstanden indføres til en pantsat fast ejendom. Dette reguleres af TL § 37 (driftsmateriel) og TL § 38 (bygningstilbehør).
| Situation | Hvad sker der? | Lovhjemmel | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Bygningstilbehør indføres til pantsat ejendom | Ejendomsforbeholdet ekstinkveres - panthaveren i fast ejendom får rettighederne. | TL § 38 | Meget brugt: Køber køber køkken på kredit med ejendomsforbehold. Køkkenet indføres til hus, der er pantsat til realkreditinstitut. Ejendomsforbeholdet ekstinkveres - realkreditinstituttet får rettighederne. |
| Driftsmateriel indføres til pantsat ejendom | Driftsmateriel indgår i pantet i fast ejendom, medmindre andet er aftalt. | TL § 37 | Meget brugt: Køber køber maskiner på kredit med ejendomsforbehold. Maskinerne indføres til virksomhed, der er pantsat til banken. Maskinerne indgår i pantet - ejendomsforbeholdet ekstinkveres. |
Videresalg af genstande med ejendomsforbehold
Sælger kan som udgangspunkt vindicere salgsgenstanden fra en senere erhverver. Dette betyder, at hvis køberen sælger varen videre til en tredjeperson, kan sælgeren kræve varen tilbage fra tredjepersonen.
| Situation | Kan sælgeren vindicere? | Undtagelse | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Almindeligt videresalg | JA - Sælgeren kan vindicere varen fra tredjepersonen | Ingen | Meget brugt: Køber køber bil på kredit med ejendomsforbehold. Køber sælger bilen videre til ven. Sælgeren kan kræve bilen tilbage fra ven, da sælgeren stadig ejer bilen. |
| Videresalg til forhandler | NEJ - Forhandlergrundsætningen | Sælges med ejendomsforbehold til en forhandler af det solgte, kan sælgeren efter forhandlergrundsætningen ikke vindicere en videresolgt genstand. | Meget brugt: Bilforhandler køber biler på kredit med ejendomsforbehold. Bilforhandleren sælger bilen videre til kunde. Sælgeren kan ikke vindicere bilen fra kunden - forhandlergrundsætningen beskytter kunden. |
Forældelse af ejendomsforbehold
En sælgers ejendomsforbehold i leveret løsøre bortfalder ved forældelse af fordringen på købesummen - jf. FL § 25, stk. 4.
| Situation | Konsekvens | Eksempel |
|---|---|---|
| Fordringen forældes | Ejendomsforbeholdet bortfalder - sælgeren mister retten til at kræve varen tilbage. | Meget brugt: Køber køber bil på kredit med ejendomsforbehold. Køber betaler ikke, og fordringen forældes efter 10 år (eller 3 år fra forfaldstid). Ejendomsforbeholdet bortfalder - sælgeren kan ikke længere kræve bilen tilbage. |
Fortrydelsesret - Praktiske eksempler
Forbrugeren har altid 14 dages fortrydelsesret på kreditaftaler. Fristen starter fra den dag, aftalen er indgået OG vilkårene er modtaget.
| Situation | Hvornår starter fristen? | Eksempel |
|---|---|---|
| Aftale indgået + vilkår modtaget samme dag | Fristen starter samme dag. | Meget brugt: Kunden underskriver lånet den 1. januar og modtager vilkårene samme dag. Fortrydelsesfristen løber til den 15. januar (14 dage). |
| Aftale indgået først, vilkår modtaget senere | Fristen starter fra den dag, vilkårene modtages. | Kunden underskriver lånet den 1. januar, men modtager først vilkårene den 5. januar. Fortrydelsesfristen løber til den 19. januar (14 dage fra den 5.). |
| Fortrydelse inden for fristen | Kunden skal give banken besked og betale tilbage. | Meget brugt: Kunden fortryder lånet den 10. januar (inden for fristen). Kunden skal give banken besked og betale lånebeløbet (plus påløbne renter) tilbage senest 30 dage efter fortrydelsen (senest den 9. februar). |
| Fortrydelse efter fristen | Fortrydelsesretten er bortfaldet. | Kunden forsøger at fortryde lånet den 20. januar (efter fristen). Fortrydelsesretten er bortfaldet - lånet er bindende. |
2. Gældsbreve
Et gældsbrev er et skriftligt dokument, der beviser gælden. Ifølge juridisk teori skal et dokument opfylde tre betingelser for at være et gældsbrev:
- Skriftligt: Det skal være nedfældet på papir (eller digitalt, hvor loven tillader det).
- Ensidigt: Det er kun debitor, der skriver under og forpligter sig. (En købekontrakt er ikke et gældsbrev, da den er gensidig – begge parter har pligter).
- Ubetinget: Løftet om at betale må ikke være afhængigt af noget andet (f.eks. "jeg betaler, hvis varen virker"). Det skal være et klart "Jeg skylder...".
Typer af Gældsbreve
Gældsbrevsloven opdeler gældsbreve i to hovedkategorier. Dette skel er MEGET vigtigt! Skellet er afgørende for, hvilke regler der gælder ved overdragelse.
| Type | Kendetegn | Sikringsakt | Debitors indsigelser | Eksempler |
|---|---|---|---|---|
| Omsætningsgældsbreve (Negotiable) "Kan sælges videre" |
Beregnet til at blive solgt (omsat). Giver køberen særlig beskyttelse gennem ekstinktion. | Rådighedsberøvelse - Køberen skal have gældsbrevet fysisk i hånden. | Godtroende køber kan ekstingvere svage indsigelser (fx mangler i varen). Stærke indsigelser (fx falsk underskrift) kan ALDRIG ekstingveres. |
1. Ihændehavergældsbreve ("Betales til ihændehaveren") 2. Ordregældsbreve ("Betales til [Navn] eller ordre") 3. Pantebreve i fast ejendom (som udgangspunkt) |
| Simple gældsbreve (Ikke-negotiable) "Ikke beregnet til videresalg" |
Ikke primært beregnet til videresalg. Køberen får INGEN særlig beskyttelse - "ingen ret bedre end overdrageren". | Denunciation (Meddelelse) - Køberen skal give debitor besked om overdragelsen. | Debitor bevarer ALLE indsigelser mod køberen. Ingen ekstinktion mulig. |
1. Navnegældsbreve ("Betales til [Navn]" - uden "eller ordre") 2. Almindelige fakturaer 3. Låneaftaler i banken (ofte simple) |
HUSKEREGEL:
- Omsætningsgældsbreve = "Kan omsættes/sælges videre" → Køberen får god beskyttelse → Rådighedsberøvelse (fysisk besiddelse)
- Simple gældsbreve = "Simpelt dokument" → Køberen får INGEN beskyttelse → Denunciation (skal give debitor besked)
Overdragelse & Sikringsakter
Når en fordring sælges (f.eks. banken sælger et lån til en anden bank), skal køberen sikre sig, at sælgerens kreditorer ikke kan tage fordringen. Dette kræver en sikringsakt.
VIKTIGT SKEL:
Simple gældsbreve kræver Denunciation (meddelelse til debitor).
Omsætningsgældsbreve kræver Rådighedsberøvelse (fysisk besiddelse).
| Type gældsbrev | Sikringsakt | Hvad betyder det? |
|---|---|---|
| Simple gældsbreve GBL § 31 |
Denunciation (Meddelelse) |
Køberen skal give debitor besked om overdragelsen. Fx: Banken køber fakturaer og skal straks sende brev til kunderne: "I skal nu betale til os, ikke til sælgeren." |
| Omsætningsgældsbreve GBL § 22 |
Rådighedsberøvelse (Fysisk besiddelse) |
Køberen skal have gældsbrevet fysisk i hånden. Fx: Sælger sælger pantebrev til kursinvestor. Investoren skal have pantebrevet fysisk. Hvis sælgeren beholder det, kan sælgerens kreditorer tage det. |
Debitors Indsigelser
Dette er en af de MEST VIGTIGE forskelle mellem simple og omsætningsgældsbreve!
HOVEDREGEL:
Ved simple gældsbreve: Debitor bevarer ALLE sine indsigelser mod køberen. INGEN ekstinktion mulig.
Ved omsætningsgældsbreve: Godtroende køber kan "udslette" (ekstingvere) svage indsigelser, men IKKE stærke indsigelser (fx falsk underskrift eller voldelig tvang).
| Type gældsbrev | Debitors indsigelser | Eksempel |
|---|---|---|
| Simple gældsbreve | Debitor bevarer ALLE indsigelser mod køberen. | Virksomhed sælger faktura til bank (simple gældsbrev). Kunden kan stadig modregne mangler i varen, selvom banken har købt fakturaen. |
| Omsætningsgældsbreve | Godtroende køber kan ekstingvere svage indsigelser, men ikke stærke indsigelser. | Meget brugt: Pantebrev sælges til kursinvestor. Hvis huset har skjulte fejl (svag indsigelse), kan køber normalt ikke modregne dette mod investoren. Men hvis underskriften er falsk (stærk indsigelse), kan køber altid modregne. |
Omsætningsgældsbreve - Detaljeret gennemgang
Omsætningsgældsbreve er beregnet til at blive solgt (omsat). De giver køberen særlig beskyttelse gennem ekstinktion (udvisning af svage indsigelser).
| Type omsætningsgældsbrev | Kendetegn | Praktisk eksempel |
|---|---|---|
| Ihændehavergældsbrev | "Betales til ihændehaveren" - Den, der har gældsbrevet fysisk, har ret til betaling. | Meget brugt: Et check er et ihændehavergældsbrev. Den, der har checket, kan indløse det. Hvis checket stjæles, kan tyven indløse det (hvis banken er i god tro). |
| Ordregældsbrev | "Betales til [Navn] eller ordre" - Kan overdrages ved indosering. | Meget brugt: Et veksel er et ordregældsbrev. Debitor skriver "Betales til ABC A/S eller ordre". ABC A/S kan overdrage vekslen til banken ved at skrive "Til indløsning hos Bank XYZ" på bagsiden. |
| Pantebrev i fast ejendom | Som udgangspunkt omsætningsgældsbrev (medmindre andet er aftalt). | Meget brugt: Køber køber hus og underskriver pantebrev til sælger. Sælger sælger straks pantebrevet til kursinvestor. Pantebrevet er omsætningsgældsbrev, så investoren får ekstinktion. |
Simple gældsbreve - Detaljeret gennemgang
Simple gældsbreve er ikke primært beregnet til videresalg. Køberen får ingen særlig beskyttelse - "ingen ret bedre end overdrageren".
| Type simple gældsbrev | Kendetegn | Praktisk eksempel |
|---|---|---|
| Navnegældsbrev | "Betales til [Navn]" - Uden "eller ordre". Kan ikke overdrages ved indosering. | Meget brugt: En faktura siger "Betales til ABC A/S". Dette er et navnegældsbrev. ABC A/S kan sælge fakturaen til banken, men kunden kan stadig modregne mangler i varen mod banken. |
| Almindelig faktura | Ikke beregnet til videresalg. Køberen får ingen særlig beskyttelse. | Virksomhed sender faktura til kunde. Virksomhed sælger fakturaen til factoringbank. Kunden kan stadig modregne mangler mod banken. |
| Låneaftale i banken | Ofte simple gældsbreve (medmindre andet er aftalt). | Kunde låner 500.000 kr. i banken. Banken sælger lånet til anden bank. Kunden bevarer alle sine indsigelser mod den nye bank. |
Sikringsakter - Hvordan sikrer man overdragelse?
Når en fordring sælges, skal køberen sikre sig, at sælgerens kreditorer ikke kan tage fordringen. Dette kræver en sikringsakt. Reglerne er forskellige for simple og omsætningsgældsbreve.
| Type gældsbrev | Sikringsakt | Lovhjemmel | Praktisk eksempel |
|---|---|---|---|
| Simple gældsbreve | Denunciation (Meddelelse) - Køberen skal give debitor besked om overdragelsen. | GBL § 31 | Meget brugt: Virksomhed sælger fakturaer til factoringbank. Banken skal straks sende brev til kunderne om, at de nu skal betale til banken. Gør banken ikke det, kan kunderne betale til virksomheden med frigørende virkning. |
| Omsætningsgældsbreve | Rådighedsberøvelse - Køberen skal have gældsbrevet fysisk i hånden. | GBL § 22 | Meget brugt: Sælger sælger pantebrev til kursinvestor. Investoren skal have pantebrevet fysisk i hånden. Hvis sælgeren beholder pantebrevet, kan sælgerens kreditorer tage det. |
Ekstinktion - Hvordan virker det?
Ved omsætningsgældsbreve kan en godtroende køber "udslette" (ekstingvere) svage indsigelser. Dette betyder, at køberen kan kræve betaling, selvom debitor har indsigelser mod den oprindelige kreditor.
| Type indsigelse | Kan den ekstingveres? | Eksempel |
|---|---|---|
| Svag indsigelse (fx mangler i varen, for sent levering) |
JA - Hvis køberen er i god tro. | Meget brugt: Køber køber hus med skjulte fejl. Sælger sælger pantebrevet til kursinvestor. Investoren er i god tro. Køber kan normalt ikke modregne fejlene i gælden til investoren - indsigelsen er ekstingveret. |
| Stærk indsigelse (fx falsk underskrift, voldelig tvang) |
NEJ - Kan aldrig ekstingveres. | Pantebrevet er underskrevet med falsk underskrift. Selvom investoren er i god tro, kan køber altid modregne - falsk underskrift er stærk indsigelse. |
| Ingen indsigelse | Ikke relevant - ingen indsigelse at ekstingvere. | Pantebrevet er korrekt underskrevet, og huset har ingen fejl. Ingen indsigelse at ekstingvere. |
Factoring - Praktisk eksempel
Factoring er, når en virksomhed sælger sine fakturaer (simple gældsbreve) til en bank eller factoringvirksomhed. Dette er meget brugt i finanssektoren.
| Trin | Hvad sker der? | Juridisk konsekvens |
|---|---|---|
| 1. Virksomhed sender faktura | ABC A/S sender faktura på 100.000 kr. til kunde. | Fakturaen er et simple gældsbrev (navnegældsbrev). |
| 2. Virksomhed sælger faktura til bank | ABC A/S sælger fakturaen til factoringbank for 95.000 kr. (5% rabat). | Banken køber fordringen. Fakturaen er stadig simple gældsbrev. |
| 3. Banken skal give kunden besked | Banken skal straks sende brev til kunden om, at de nu skal betale til banken. | Meget brugt: Dette er Denunciation (GBL § 31). Gør banken ikke det, kan kunden betale til ABC A/S med frigørende virkning. |
| 4. Kunden betaler | Kunden betaler 100.000 kr. til banken. | Hvis kunden har indsigelser (fx mangler i varen), kan kunden stadig modregne mod banken - ingen ekstinktion ved simple gældsbreve. |
3. Kaution
Kaution betyder, at en tredjeperson (kautionisten) lover at betale gælden, hvis hovedskyldneren (debitor) ikke selv kan betale. Kaution er en vigtig sikkerhedsform i finanssektoren, især ved erhvervslån og boliglån.
Typer af kaution
| Type | Beskrivelse | Anvendelse | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Selvskyldnerkaution | "Jeg kautionerer som selvskyldner". Kreditor kan kræve pengene af kautionisten straks debitor har misligholdt. | Standard i bankforhold | Meget brugt: Forældre kautionerer for barnets boliglån. Når barnet stopper med at betale, kan banken straks kræve pengene af forældrene uden først at rykke barnet. |
| Simpel kaution | Kreditor skal først bevise, at debitor ikke kan betale (fx ved forgæves udlæg), før kautionisten kan kræves. | Sjældent i bankforhold | Banken skal først forsøge at inddrive gælden fra debitor ved udlæg. Kun hvis det mislykkes, kan banken kræve pengene af kautionisten. |
Beskyttelse af private kautionister (Lov om finansiel virksomhed § 48)
Lov om finansiel virksomhed beskytter private, der kautionerer for lån:
| Krav | Beskrivelse | Sanktion | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Oplysningspligt | Banken skal oplyse kautionisten om debitors økonomi og risikoen før kautionen indgås. | Kautionen kan være ugyldig | Meget brugt: Banken skal oplyse forældrene om barnets økonomi, gæld, indtægt og risikoen ved at kautionere. Hvis banken ikke gør det, kan kautionen være ugyldig. |
| Beløbsbegrænsning | Kautionen skal være begrænset til et fast beløb eller en del af gælden. | Kautionen kan være ugyldig | Meget brugt: Kautionen skal være begrænset til fx 500.000 kr. eller 50% af gælden. En ubegrænset kaution kan være ugyldig. |
| Underretning | Banken skal give kautionisten besked, hvis debitor misligholder lånet (senest efter 6 måneder). | Banken mister sit krav | Meget brugt: Hvis banken glemmer at underrette kautionisten om misligholdelse inden 6 måneder, mister banken sit krav over for kautionisten for den del af gælden, der er misligholdt. |
Selvskyldnerkaution vs. Simpel kaution - Detaljeret sammenligning
Skellet mellem selvskyldnerkaution og simpel kaution er afgørende for, hvornår kreditor kan kræve pengene af kautionisten.
| Aspekt | Selvskyldnerkaution | Simpel kaution |
|---|---|---|
| Hvornår kan kreditor kræve pengene? | Straks når debitor har misligholdt. | Først efter at kreditor har bevist, at debitor ikke kan betale (fx ved forgæves udlæg). |
| Standard i bankforhold? | JA - Dette er standard. | NEJ - Sjældent brugt i bankforhold. |
| Formulering | "Jeg kautionerer som selvskyldner" | "Jeg kautionerer" (uden "som selvskyldner") |
| Praktisk eksempel | Meget brugt: Forældre kautionerer for barnets boliglån. Når barnet stopper med at betale, kan banken straks kræve pengene af forældrene. | Ven kautionerer for vens lån. Banken skal først forsøge at inddrive gælden fra ven ved udlæg. Kun hvis det mislykkes, kan banken kræve pengene af kautionisten. |
Beskyttelse af private kautionister - Detaljeret gennemgang
Lov om finansiel virksomhed § 48 beskytter private, der kautionerer for lån. Dette er meget vigtigt i praksis, især ved forældrekøb og familiemedlemmers lån.
| Krav | Hvad skal banken gøre? | Sanktion ved brud | Praktisk eksempel |
|---|---|---|---|
| Oplysningspligt | Banken skal oplyse kautionisten om debitors økonomi, gæld, indtægt og risikoen før kautionen indgås. | Kautionen kan være ugyldig | Meget brugt: Forældre kautionerer for barnets lån. Banken skal oplyse forældrene om barnets økonomi, gæld, indtægt og risikoen. Hvis banken ikke gør det, kan kautionen være ugyldig. |
| Beløbsbegrænsning | Kautionen skal være begrænset til et fast beløb eller en del af gælden. | Kautionen kan være ugyldig | Meget brugt: Kautionen skal være begrænset til fx 500.000 kr. eller 50% af gælden. En ubegrænset kaution ("jeg kautionerer for alt") kan være ugyldig. |
| Underretning | Banken skal give kautionisten besked, hvis debitor misligholder lånet (senest efter 6 måneder). | Banken mister sit krav | Meget brugt: Barnet stopper med at betale lånet. Banken skal give forældrene besked inden 6 måneder. Hvis banken glemmer det, mister banken sit krav over for forældrene for den del af gælden, der er misligholdt. |
Kaution ved erhvervslån
Kaution er også meget brugt ved erhvervslån, hvor ejerne kautionerer for selskabets lån.
| Situation | Juridisk problemstilling | Løsning |
|---|---|---|
| Ejere kautionerer for ApS' lån | Banken kræver personlig kaution fra ejerne, da ApS har begrænset hæftelse. | Meget brugt: Ejere underskriver selvskyldnerkaution. Hvis ApS misligholder lånet, kan banken straks kræve pengene af ejerne personligt. |
| Flere kautionister | Hvem hæfter for hvad? | Hvis kautionen er solidarisk, hæfter hver kautionist for hele beløbet. Hvis kautionen er delt, hæfter hver for sin del. |
| Kaution med tidsbegrænsning | Kautionen kan være begrænset til en bestemt periode. | Meget brugt: Kautionen gælder kun i 5 år. Efter 5 år er kautionen bortfaldet, selvom lånet stadig løber. |
Kaution ved boliglån - Forældrekøb
Et meget almindeligt scenarie er, når forældre kautionerer for barnets boliglån (forældrekøb). Dette er et komplekst område med mange juridiske faldgruber.
| Situation | Juridisk problemstilling | Konsekvens |
|---|---|---|
| Forældre kautionerer uden oplysning | Banken giver ikke forældrene oplysning om barnets økonomi før kautionen indgås. | Meget brugt: Kautionen kan være ugyldig. Forældrene kan kræve kautionen annulleret. |
| Ubegrænset kaution | Kautionen siger "jeg kautionerer for alt" uden beløbsbegrænsning. | Meget brugt: Kautionen kan være ugyldig. Kautionen skal være begrænset til et fast beløb eller en del af gælden. |
| Banken glemmer at underrette | Barnet stopper med at betale, men banken glemmer at give forældrene besked inden 6 måneder. | Meget brugt: Banken mister sit krav over for forældrene for den del af gælden, der er misligholdt. Forældrene kan kræve kautionen bortfaldet. |
| Barnet dør | Hvad sker der med kautionen? | Kautionen fortsætter. Forældrene hæfter stadig for gælden, selvom barnet er død. |
Kaution ved skilsmisse
Kaution kan også være relevant ved skilsmisse, hvor den ene part kautionerer for den andens lån.
| Situation | Juridisk problemstilling | Løsning |
|---|---|---|
| Ægtefælle kautionerer for eks' lån | Ved skilsmisse kan den ene part have kautioneret for den andens lån. | Meget brugt: Kautionen fortsætter efter skilsmisse. Den kautionerende part hæfter stadig, selvom de er skilt. Dette bør afklares i skilsmisseaftalen. |
| Kaution i fælles ejendom | Hvem hæfter for hvad? | Hvis kautionen er personlig, hæfter kun den kautionerende part. Hvis kautionen er i fælles ejendom, hæfter begge parter. |
4. Praktiske case-studier
Følgende case-studier viser, hvordan reglerne anvendes i praksis. Disse er baseret på reelle situationer fra finanssektoren.
Case 1: Uansvarlig långivning - Banken mister retten til renter
| Fakta | Juridisk problemstilling | Løsning |
|---|---|---|
| Situation: En 25-årig studerende ansøger om lån på 300.000 kr. til bil. Hun har ingen indtægt, men banken bevilger lånet alligevel uden grundig kreditvurdering. Banken tjekker ikke RKI eller indhenter lønsedler. | § 7c - Uansvarlig långivning: Banken har brudt reglen om ansvarlig långivning ved ikke at kreditvurdere kunden grundigt. | Meget brugt: Banken mister retten til renter og gebyrer. Kunden skal kun betale hovedstolen (300.000 kr.) tilbage. Hvis lånet også er urimeligt (fx meget høj rente), kan hele lånet blive ugyldigt. |
Case 2: Manglende SEF-skema - Kunden kan fortryde lånet
| Fakta | Juridisk problemstilling | Løsning |
|---|---|---|
| Situation: Kunden underskriver boliglån på 2 mio. kr. i banken. Banken glemmer at udlevere SEF-skemaet før underskrift. Kunden opdager det 3 måneder senere. | § 7a - Oplysningspligt: Banken har brudt reglen om at udlevere SEF-skemaet før aftalen indgås. | Meget brugt: Kunden kan kræve lånet ophævet eller få erstatning. Banken kan miste retten til renter og gebyrer. Kunden skal dog stadig betale hovedstolen tilbage (medmindre lånet også er urimeligt). |
Case 3: Factoring - Banken glemmer Denunciation
| Fakta | Juridisk problemstilling | Løsning |
|---|---|---|
| Situation: ABC A/S sælger fakturaer på 500.000 kr. til factoringbank. Banken glemmer at give kunderne besked om overdragelsen. Kunderne betaler til ABC A/S i stedet for banken. | GBL § 31 - Denunciation: Banken har ikke udført sikringsakten (Denunciation) korrekt. | Meget brugt: Kunderne har betalt til ABC A/S med frigørende virkning. Banken kan ikke kræve pengene af kunderne. Banken må kræve pengene af ABC A/S i stedet. |
Case 4: Forældrekøb - Banken glemmer at underrette
| Fakta | Juridisk problemstilling | Løsning |
|---|---|---|
| Situation: Forældre kautionerer for barnets boliglån på 2 mio. kr. Barnet stopper med at betale i januar. Banken glemmer at give forældrene besked om misligholdelsen. I september (8 måneder senere) kræver banken pengene af forældrene. | § 48 - Underretningspligt: Banken skal give kautionisten besked ved misligholdelse senest efter 6 måneder. | Meget brugt: Banken har brudt underretningspligten. Banken mister sit krav over for forældrene for den del af gælden, der er misligholdt. Forældrene kan kræve kautionen bortfaldet. |
Case 5: Pantebrev sælges til kursinvestor - Ekstinktion
| Fakta | Juridisk problemstilling | Løsning |
|---|---|---|
| Situation: Køber køber hus for 3 mio. kr. og underskriver pantebrev til sælger. Sælger sælger straks pantebrevet til kursinvestor. Efterfølgende opdager køber skjulte fejl i huset (fx fugtskader). Køber vil modregne fejlene i gælden til investoren. | GBL § 15 - Ekstinktion: Pantebrevet er et omsætningsgældsbrev. Investoren er i god tro. Kan køber modregne fejlene? | Meget brugt: Fejlene er svage indsigelser. Investoren er i god tro og har ekstingveret indsigelsen. Køber kan normalt ikke modregne fejlene i gælden til investoren. Køber må i stedet kræve erstatning af sælger. |
Case 6: Førtidig indfrielse af fastforrentet lån
| Fakta | Juridisk problemstilling | Løsning |
|---|---|---|
| Situation: Kunde har fastforrentet realkreditlån på 2 mio. kr. til 4% i 30 år. Efter 5 år er renten faldet til 2%. Kunden vil betale lånet ud før tid for at optage nyt lån til lavere rente. | § 26 - Førtidig indfrielse: Kunden har ret til at betale lånet ud før tid, men banken kan kræve kompensation ved fast rente. | Meget brugt: Kunden kan betale lånet ud før tid. Banken kan kræve kompensation for rentetab (differencen mellem 4% og 2%). Kompensationen beregnes som nutidsværdien af rentetabet. Typisk 2-5% af restgælden. |
Eksempler fra Finanssektoren
| Branche | Situation | Juridisk problemstilling | Løsning / Konsekvens |
|---|---|---|---|
| Bank | Kreditaftale uden SEF-skema: En bank bevilger et lån uden at udlevere SEF-skemaet først. | Oplysningspligt (§ 7a): Banken har brudt Kreditaftaleloven. | Meget brugt: Kunden kan kræve lånet ophævet eller få erstatning. Banken kan miste retten til renter og gebyrer. I grove tilfælde kan hele lånet blive ugyldigt. |
| Bank | Uansvarlig långivning: Banken bevilger lån til person uden indtægt uden grundig kreditvurdering. | Kreditvurdering (§ 7c): Banken har brudt reglen om ansvarlig långivning. | Meget brugt: Banken mister retten til renter og gebyrer. Hvis lånet også er urimeligt, kan hele lånet blive ugyldigt (§ 36). |
| Bank (Factoring) | Køb af fakturaer: En virksomhed sælger sine fakturaer (simple fordringer) til banken. | Sikringsakt (GBL § 31): Banken skal give debitor besked om overdragelsen. | Meget brugt: Banken skal straks sende brev til kunderne om, at de nu skal betale til banken (Denunciation). Gør banken ikke det, kan kunderne betale til virksomheden med frigørende virkning. |
| Privat | Forældrekøb & Kaution: Forældre kautionerer for barnets lån til en lejlighed. Barnet stopper med at betale. | Underretningspligt (§ 48): Banken skal give kautionisten besked ved misligholdelse. | Meget brugt: Da det er selvskyldnerkaution, går banken direkte til forældrene. Hvis banken har glemt at underrette forældrene om restancen inden 6 mdr., kan kautionen være bortfaldet for den del. |
| Boligkøb | Sælgerpantebrev: Sælger udsteder et pantebrev, som køber underskriver. Sælger sælger straks pantebrevet til en kursinvestor. | Ekstinktion (GBL § 15): Pantebrevet er et omsætningsgældsbrev. | Meget brugt: Hvis huset har skjulte fejl, kan køber normalt ikke modregne dette i gælden til investoren, da investoren er i god tro og har ekstingveret indsigelsen. |
| Realkredit | Førtidig indfrielse: Kunde vil betale realkreditlånet ud før tid pga. arv. | Førtidig indfrielse (§ 26): Kunden har ret til at betale lånet ud før tid. | Meget brugt: Kunden kan altid betale lånet ud før tid. Ved fast rente kan realkreditinstituttet kræve kompensation for tab ved førtidig indfrielse (hvis aftalt). Ved variabel rente ingen kompensation. |
| Bank | Fortrydelsesret: Kunde fortryder lånet 10 dage efter indgåelse. | Fortrydelsesret (§ 19): Kunden har 14 dages fortrydelsesret. | Meget brugt: Kunden kan fortryde lånet inden for 14 dage. Skal give banken besked og betale lånebeløbet (plus påløbne renter) tilbage senest 30 dage efter fortrydelsen. |
| Realkredit | ÅOP vs. Nominel rente: Kunde sammenligner to realkreditlån. Lån 1 har nominel rente 3,5% og ÅOP 4,2%. Lån 2 har nominel rente 3,8% og ÅOP 4,0%. | SEF-skemaet (§ 7a): ÅOP er det vigtigste tal for sammenligning. | Meget brugt: Selvom lån 2 har højere nominel rente, er det billigere, fordi ÅOP er lavere (4,0% vs. 4,2%). Kunden skal altid sammenligne ÅOP, ikke nominel rente. |
| Bank | Kreditkøb vs. Kontantlån: Kunde vil købe bil til 300.000 kr. Bilforhandleren tilbyder kreditkøb, hvor kunden betaler over 5 år. Alternativt kan kunden låne pengene i banken. | Anvendelsesområde (§ 1): Begge typer er kreditaftaler, men reglerne er forskellige. | Meget brugt: Ved kreditkøb skal kunden lægge 20% i udbetaling, hvis sælger vil have ejendomsforbehold. Ved kontantlån er der ingen krav om udbetaling. KAL gælder for begge. |
| Bank | RKI-registrering: Kunde ansøger om lån, men banken opdager, at kunden er registreret i RKI for gammel gæld. | Kreditvurdering (§ 7c): Banken skal vurdere risikoen grundigt. | Meget brugt: Banken skal ikke automatisk afvise lånet, men skal vurdere risikoen grundigt. Hvis RKI-registreringen er gammel og gælden er betalt, kan lånet stadig bevilges. Banken skal dokumentere vurderingen. |
| Privat | Kaution uden oplysning: Forældre kautionerer for barnets lån, men banken giver ikke oplysning om barnets økonomi. | Oplysningspligt (§ 48): Banken skal oplyse kautionisten om debitors økonomi. | Meget brugt: Kautionen kan være ugyldig. Forældrene kan kræve kautionen annulleret. Banken skal oplyse om barnets indtægt, gæld og risikoen ved at kautionere. |
| Bank (Factoring) | Køb af fakturaer uden Denunciation: Banken køber fakturaer, men glemmer at give kunderne besked. | Sikringsakt (GBL § 31): Banken skal give debitor besked om overdragelsen. | Meget brugt: Kunderne kan betale til virksomheden med frigørende virkning. Banken kan ikke kræve pengene af kunderne. Banken må kræve pengene af virksomheden i stedet. |
| Realkredit | Variabel rente - Førtidig indfrielse: Kunde har variabelt realkreditlån og vil betale det ud før tid. | Førtidig indfrielse (§ 26): Kunden har ret til at betale lånet ud før tid. | Meget brugt: Ved variabel rente kan kunden betale lånet ud når som helst uden kompensation. Ingen ekstra omkostninger ved førtidig indfrielse. |
| Bank | Ubegrænset kaution: Forældre kautionerer for barnets lån uden beløbsbegrænsning. | Beløbsbegrænsning (§ 48): Kautionen skal være begrænset til et fast beløb. | Meget brugt: En ubegrænset kaution ("jeg kautionerer for alt") kan være ugyldig. Kautionen skal være begrænset til fx 500.000 kr. eller 50% af gælden. |
| Boligkøb | Pantebrev med falsk underskrift: Pantebrevet er underskrevet med falsk underskrift og sælges til kursinvestor. | Ekstinktion (GBL § 15): Stærke indsigelser kan ikke ekstingveres. | Meget brugt: Falsk underskrift er en stærk indsigelse. Selvom investoren er i god tro, kan køber altid modregne - falsk underskrift kan ikke ekstingveres. |
| Bank | Gældsfaktor for høj: Kunde ansøger om boliglån, men gældsfaktoren er 6 (over grænsen på 4-5). | Kreditvurdering (§ 7c): Banken skal vurdere risikoen grundigt. | Meget brugt: Banken skal ikke automatisk afvise lånet, men skal vurdere risikoen grundigt. Hvis sikkerheden er god (fx høj boligværdi), kan lånet stadig bevilges. Banken skal dokumentere vurderingen. |
| Privat | Kaution ved skilsmisse: Ægtefælle kautionerer for eks' lån. Efter skilsmisse kræver banken pengene af eks-ægtefællen. | Kautionens varighed: Kautionen fortsætter efter skilsmisse. | Meget brugt: Kautionen fortsætter efter skilsmisse. Den kautionerende part hæfter stadig, selvom de er skilt. Dette bør afklares i skilsmisseaftalen. |
| Bank | Rådighedsbeløb for lavt: Kunde ansøger om lån, men rådighedsbeløbet er kun 2.000 kr./måned, mens lånet kræver 8.000 kr./måned. | Kreditvurdering (§ 7c): Banken skal vurdere, om kunden har råd til lånet. | Meget brugt: Banken skal afvise lånet, da kunden ikke har råd. Hvis banken bevilger lånet alligevel, er det uansvarlig långivning. Banken mister retten til renter og gebyrer. |
| Realkredit | Kompensation ved førtidig indfrielse: Kunde vil betale fastforrentet lån ud før tid. Renten er faldet fra 4% til 2%. | Førtidig indfrielse (§ 26): Banken kan kræve kompensation ved fast rente. | Meget brugt: Banken kan kræve kompensation for rentetab. Kompensationen beregnes som nutidsværdien af differencen mellem den oprindelige rente (4%) og markedsrenten (2%). Typisk 2-5% af restgælden. |
| Bank | SEF-skemaet modtages efter underskrift: Kunde underskriver lånet den 1. januar, men modtager først SEF-skemaet den 5. januar. | Oplysningspligt (§ 7a): SEF-skemaet skal udleveres før aftalen indgås. | Meget brugt: Banken har brudt reglen. Kunden kan kræve lånet ophævet eller få erstatning. Fortrydelsesfristen starter fra den 5. januar (når vilkårene modtages). |
| Bank (Erhverv) | Ejere kautionerer for ApS' lån: Banken kræver personlig kaution fra ejerne, da ApS har begrænset hæftelse. | Selvskyldnerkaution: Standard i bankforhold. | Meget brugt: Ejere underskriver selvskyldnerkaution. Hvis ApS misligholder lånet, kan banken straks kræve pengene af ejerne personligt. Ejernes private formue er på spil. |
| Bank | Fortrydelsesret efter 15 dage: Kunde forsøger at fortryde lånet 15 dage efter indgåelse. | Fortrydelsesret (§ 19): Fristen er 14 dage. | Meget brugt: Fortrydelsesretten er bortfaldet efter 14 dage. Kunden kan ikke fortryde lånet. Lånet er bindende. |
| Privat | Kaution med tidsbegrænsning: Forældre kautionerer for barnets lån i 5 år. Efter 5 år er kautionen bortfaldet. | Kautionens varighed: Kautionen kan være tidsbegrænset. | Meget brugt: Kautionen gælder kun i 5 år. Efter 5 år er kautionen bortfaldet, selvom lånet stadig løber. Banken kan ikke længere kræve pengene af forældrene. |
5. Checkliste for praksis
Følgende checklister kan bruges i praksis til at sikre, at alle regler følges korrekt.
Checkliste for kreditaftaler (Bankens perspektiv)
| Krav | Check | Konsekvens ved brud |
|---|---|---|
| Udlever SEF-skemaet før underskrift | ☐ SEF-skemaet er udleveret før kunden underskriver | Meget vigtigt: Banken mister retten til renter og gebyrer. Lånet kan blive ugyldigt. |
| Kreditvurder kunden grundigt | ☐ Lønsedler indhentet ☐ RKI tjekket ☐ Rådighedsbeløb beregnet ☐ Gældsfaktor beregnet |
Meget vigtigt: Uansvarlig långivning → Banken mister retten til renter og gebyrer. |
| Informér om fortrydelsesret | ☐ Kunden er informeret om 14 dages fortrydelsesret | Kunden kan fortryde lånet inden for 14 dage. |
| Dokumentér kreditvurderingen | ☐ Alle dokumenter er gemt ☐ Vurderingen er dokumenteret |
Ved klage skal banken kunne dokumentere vurderingen. |
Checkliste for kaution (Bankens perspektiv)
| Krav | Check | Konsekvens ved brud |
|---|---|---|
| Oplys kautionisten om debitors økonomi | ☐ Kautionisten er oplyst om debitors indtægt ☐ Kautionisten er oplyst om debitors gæld ☐ Kautionisten er oplyst om risikoen |
Meget vigtigt: Kautionen kan være ugyldig. |
| Begræns kautionen til fast beløb | ☐ Kautionen er begrænset til fx 500.000 kr. eller 50% af gælden | Meget vigtigt: Ubegrænset kaution kan være ugyldig. |
| Underret kautionisten ved misligholdelse | ☐ Kautionisten er underrettet inden 6 måneder efter misligholdelse | Meget vigtigt: Banken mister sit krav over for kautionisten. |
Checkliste for gældsbreve (Bankens perspektiv)
| Type gældsbrev | Sikringsakt | Check |
|---|---|---|
| Simple gældsbreve (fx fakturaer) |
Denunciation (Meddelelse til debitor) |
☐ Debitor er underrettet om overdragelsen ☐ Brev er sendt straks efter købet |
| Omsætningsgældsbreve (fx pantebreve) |
Rådighedsberøvelse (Fysisk besiddelse) |
☐ Gældsbrevet er i bankens fysiske besiddelse ☐ Sælgeren har ikke længere adgang til gældsbrevet |