Erstatning

Dette kapitel omhandler Erstatning – reglerne om, hvornår man skal betale erstatning for skader, man har forvoldt andre. For en finansøkonom er dette vigtigt, da både banken, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere, realkreditinstitutter og revisorer kan blive erstatningsansvarlige i forskellige situationer.

Vi tager udgangspunkt i den ulovbestemte culpa-regel samt Erstatningsansvarsloven (EAL) (Lovbekendtgørelse nr. 1080 af 30. august 2025) og Dansk Lov 3-19-2 om principalansvar.

Grundbegreber i Erstatningsretten

For at forstå erstatningsret skal du kende forskel på disse grundbegreber:

Begreb	Forklaring	Simpelt Eksempel
Culpa (Skyld)	Hovedreglen i dansk ret. Man betaler kun, hvis man har "skylden" (gjort noget forkert).	Hvis du vælter en vase med vilje eller ved klodsethed, skal du betale.
Hændeligt uheld	Et uheld, hvor ingen har gjort noget forkert. Her skal man ikke betale erstatning.	Lynet slår ned i dit hus og en tagsten falder ned i naboens bil. Det er ikke din skyld.
Forsæt	Når man gør skade med vilje.	En bankmand snyder bevidst en kunde for at tjene penge.
Uagtsomhed	Når man "burde have tænkt sig om". Man er uforsigtig.	En rådgiver glemmer at tjekke en vigtig detalje i en kontrakt.

Centrale begreber

Culpa-reglen: Ulovbestemt hovedregel om at man kun hæfter ved skyld.
Kausalitet: Årsagssammenhæng mellem handling og skade.
Adækvans: Påregnelighed - skaden skal kunne forudses.
Principalansvar (DL 3-19-2): Arbejdsgiver hæfter for ansattes fejl.
EAL §§ 19-25: Regler om forsikring og lempelse (rabat på erstatning).

Erstatningsansvarsloven regulerer personskadeerstatning samt forsikringsmæssige forhold. Derudover anvendes den ulovbestemte culpa-regel om skyld (forsæt eller uagtsomhed) som hovedregel for erstatningsansvar. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste paragraffer og deres anvendelse i finanssektoren.

Paragraf	Emne	Beskrivelse	Eksempel på anvendelse
EAL § 1	Tabt arbejdsfortjeneste	Personskadeerstatning: Den erstatningsansvarlige skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden samt godtgørelse for svie og smerte.	Eksempel: En kunde falder over en løs ledning i bankens filial og brækker benet. Kunden er sygemeldt i 3 måneder. Banken (som er ansvarlig for lokalet) skal erstatte tabt arbejdsfortjeneste + helbredelsesudgifter. Bemærk: Personskade er sjældnere end økonomisk tab i finanssektoren, men fysiske forhold (lokaler) hører under ansvaret.
EAL § 2	Varige følger af personskade	Fortsættelse af personskaderegler: Har skaden fået varige følger, skal der tillige betales erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne.	Eksempel: Kunden fra før, der faldt i banken, får kroniske rygsmerter, der nedsætter arbejdsevnen permanent. Banken skal erstatte tab eller forringelse af erhvervsevne. Bemærk: EAL § 2 udløser ofte store erstatningssummer, men kræver lægelig dokumentation for varige følger.
EAL § 3	Godtgørelse for svie og smerte	Svie og smerte: Godtgørelse for svie og smerte ydes kun for kortvarige lidelser.	Eksempel: Mens kunden (fra eksemplet om faldet) ligger syg med brækket ben i 6 uger, har vedkommende smerter. Banken skal betale et fast beløb pr. sygedag (godtgørelse) for svie og smerte. Bemærk: Det er en "trøstepræmie" for den midlertidige lidelse.
EAL § 4	Godtgørelse for varigt mén	Varigt mén: Der ydes godtgørelse for varigt mén (varigt mén skal være mindst 5%).	Eksempel: Efter benbruddet heler benet skævt op, og kunden halter (5% mén). Banken skal betale en fast godtgørelse for det varige fysiske mén. Bemærk: Méngraden fastsættes ud fra en lægelig tabel (Méntabstabellen).
EAL § 5	Erstatning for erhvervsevnetab	Erhvervsevnetab: Der ydes erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne som følge af personskade.	Eksempel: Kunden må pga. rygsmerterne gå ned i tid fra 37 timer til 20 timer om ugen. Indtægtsnedgangen er permanent. Banken skal erstatte forskellen i fremtidig indtjening (kapitaliseret engangsbeløb). Bemærk: Dette er ofte den dyreste post.
EAL §§ 13-14	Forsørgertabserstatning	Dødsfald: Ved dødsfald ydes erstatning til efterladte for tab af forsørger.	Sjældent i finanssektoren, men kan forekomme ved særligt grove tilfælde med tragiske konsekvenser.
EAL § 19	Ansvarsfrihed ved forsikring	Forsikringsdækning: Hvis skaden er dækket af tingsforsikring eller driftstabsforsikring, er skadevolder ansvarsfri. Dog ikke ved forsæt, grov uagtsomhed eller erhvervsmæssig virksomhed.	Meget brugt: En bankelev spilder ved et uheld kaffe ned i bankens dyre serverbank. Skaden er dækket af bankens tingsforsikring → Bankeleven er ansvarsfri. Men hvis eleven kaster kaffen i serveren med vilje (forsæt), hæfter eleven selv.
EAL § 20	Selvforsikrede (det offentlige)	Selvforsikring: Offentlige myndigheder anses som selvforsikrede, selvom forsikring ikke er tegnet.	Offentlige finanstilsyn behandles som selvforsikrede. Stat og kommuner anses som selvforsikrede ved erstatningssager.
EAL § 22	Forsikringsselskabets regres	Regres: Forsikringsselskab, der har udbetalt erstatning, har regres mod skadevolder. Dog ikke ved livs-, ulykkes-, syge- eller andre personforsikringer.	Meget brugt: En ejendomsmægler glemmer bevidst (forsæt) at oplyse om en stor skade. Mæglerens ansvarsforsikring betaler først kunden, men kræver derefter pengene tilbage fra mægleren (regres), fordi han handlede med forsæt.
EAL § 23	Lempelse for ansatte	Arbejdstagerlempelse: Arbejdstagers erstatningsansvar kan lempes helt eller delvist, navnlig hvis skaden er dækket af arbejdsgiverens ansvarsforsikring.	Meget brugt: En nyuddannet bankrådgiver laver en regnefejl, der koster kunden 50.000 kr. Rådgiverens personlige ansvar lempes (bortfalder), og banken (eller bankens forsikring) betaler. Rådgiveren skal ikke betale af egen lomme.
EAL § 24	Generel lempelsesregel	Lempelse: Erstatningsansvar kan lempes efter en konkret vurdering af alle omstændigheder, herunder skadevolders og skadelidtes forhold, skadens størrelse, forsikringsforhold mv.	Meget brugt: En lille lokal sparekasse rådgiver fejlagtigt om et meget komplekst produkt. Erstatningskravet er så stort, at sparekassen vil gå konkurs. Domstolen kan nedsætte (lempe) kravet for at redde sparekassen, hvis kunden er en stor professionel investor (som selv burde vide bedre).
EAL § 24a	Lempelse for børn	Børn: Erstatningsansvar for skader forvoldt af børn under 15 år kan lempes eller bortfalde.	Eksempel: En 12-årig kaster en sten gennem ruden til en bankfilial. Da barnet er under 15 år og ikke har nogen forsikring, kan erstatningskravet lempes eller bortfalde helt, så barnet (og forældrene) ikke ruineres.
EAL § 24b	Lempelse ved utilregnelighed	Utilregnelige: Erstatningsansvar kan lempes eller bortfalde ved sindssygdom, demens eller lignende tilstande.	Eksempel: En stærkt dement kunde går amok og ødelægger inventar i bankens lobby. Da personen var utilregnelig i gerningsøjeblikket, kan erstatningskravet lempes eller helt bortfalde.
EAL § 25	Flere ansvarlige	Solidarisk ansvar: Hvis flere er erstatningsansvarlige, hæfter de solidarisk. Indbyrdes fordeling sker efter, hvad der må anses for rimeligt.	Meget brugt: Bank og ejendomsmægler hæfter begge for fejl ved boligkøb → Solidarisk ansvar med indbyrdes fordeling. Realkreditinstitut og vurderingsmand hæfter begge for fejl i ejendomsvurdering → Fordeles efter § 25. Flere rådgivere forårsager samme skade → Solidarisk ansvar.

Bemærk: Paragraffer markeret med grøn baggrund er særligt vigtige i finanssektoren og bør kendes grundigt. Culpa-reglen (skyldreglen) er den ulovbestemte hovedregel om, at man kun hæfter for skader forvoldt ved forsæt eller uagtsomhed. Erstatningsansvarsloven supplerer denne hovedregel med regler om personskadeerstatning og forsikring.

Kilde: Erstatningsansvarsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1080 af 30. august 2025)

Culpa-reglen (også kaldet skyldreglen) er den ulovbestemte hovedregel i erstatningsretten: Man hæfter kun for skader, man har forvoldt ved forsæt eller uagtsomhed. Reglen er udviklet gennem domspraksis og er ikke nedfældet i en specifik lovparagraf.

"Culpa" betyder "skyld" på latin (brøde, uagtsomhed, forseelse). Reglen stammer fra romerretten og er grundlaget for erstatningsansvar uden for kontrakt.

Betingelser for erstatningsansvar efter culpa-reglen

For at der opstår erstatningsansvar efter culpa-reglen, skal følgende betingelser være opfyldt:

Betingelse	Beskrivelse	Eksempel fra finanssektoren
1. Ansvarsgrundlag (Culpa)	Handling skal være sket med forsæt eller uagtsomhed. Ulovbestemt regel fra domspraksis.	Meget brugt: Bankrådgiver giver bevidst urigtige oplysninger for at nå sit salgsmål → Forsæt. Bankrådgiver glemmer at tjekke kundens lønsedler før lån → Uagtsomhed.
2. Kausalitet	Skaden skal være forvoldt af handlingen (årsagssammenhæng). "Hvis ikke" testen: Hvis ikke handlingen var sket, ville skaden ikke være indtrådt.	Meget brugt: Hvis banken ikke havde givet fejlagtig rådgivning, ville kunden ikke have tabt penge → Kausalitet opfyldt. Hvis ejendomsmægleren havde oplyst om fejlene, ville køberen ikke have købt → Kausalitet.
3. Adækvans (Påregnelighed)	Skaden skal være en påregnelig følge af handlingen. Handlingen skal have generel skadeevne i forhold til den type skader, der er sket.	Meget brugt: Fejlagtig investeringsrådgivning kan påregnelig føre til økonomisk tab → Adækvans opfyldt. Fortielse af skjulte fejl kan påregnelig føre til tab ved køb → Adækvans opfyldt.
4. Tab/Skade	Der skal være en faktisk skade (økonomisk tab, personskade, eller tingsskade). Skadelidte har bevisbyrden.	Meget brugt: Kunde taber penge ved fejlagtig investeringsrådgivning → Økonomisk tab (formueskade). Kunde bliver fysisk skadet på virksomhedens kontor → Personskade (EAL § 1-5). IT-udstyr beskadiges ved fejl → Tingsskade.
5. Værnet interesse	Den interesse, der er krænket, skal være værnberettiget (person, ting, økonomi).	Meget brugt: Kundens økonomiske interesser er værnet → Kan kræve erstatning. Kundens helbred er værnet → Kan kræve personskadeerstatning. Ejendomsret er værnet → Kan kræve erstatning ved krænkelse.

Skyldtype	Beskrivelse	Standard i finanssektoren	Eksempel
Forsæt	Bevidst handling med vilje. Man vidste eller forudså skaden.	Sjældent, men alvorligt når det sker	Meget brugt: En investeringsrådgiver anbefaler en aktie, han ved er værdiløs, blot for at tjene provision. Eller en ejendomsmægler får lavet en falsk tilstandsrapport.
Grov uagtsomhed	Meget manglende forsigtighed. Klar overskridelse af forventet standard.	Høj standard - grov uagtsomhed er let at opfylde	Meget brugt: Bankrådgiver bevilger millionlån til en kunde, der står i RKI, uden overhovedet at tjekke registret. Det er en "indlysende" fejl, man ikke må begå.
Simpel uagtsomhed	Manglende forsigtighed. Man burde have vidst eller forudset skaden.	Høj standard - professionelle hæfter ved simpel uagtsomhed	Meget brugt: Bankrådgiver overser en enkelt post i kundens budget. Det er en fejl, men ikke en "grov" fejl. I finanssektoren medfører selv simple fejl ansvar, fordi man er professionel.

I finanssektoren gælder en højere standard end for privatpersoner. Finansielle virksomheder og deres medarbejdere skal udvise en professionel standard, der ofte ligger tæt på objektivt ansvar.

Professionel standard betyder

Man hæfter ved simpel uagtsomhed (ikke kun grov uagtsomhed)
Man forventes at kende lovgivning og regler
Man skal udvise særlig omhu og professionalisme
Man skal beskytte kundens interesser aktivt

Branche	Standard	Eksempel
Bankrådgivning	Skal give kvalificeret rådgivning, tjekke kundens økonomi grundigt, oplyse om risici.	Meget brugt: Bankrådgiver skal tjekke RKI, beregne rådighedsbeløb, oplyse om alle omkostninger og risici. Ved fejl hæfter banken (principalansvar).
Forsikringsrådgivning	Skal matche police med kundens behov, oplyse om dækninger og undtagelser.	Meget brugt: Forsikringsrådgiver skal sikre korrekt dækning, oplyse om selvrisiko og undtagelser. Ved fejl hæfter forsikringsselskabet.
Ejendomsmægling	Skal oplyse om alle kendte fejl, lave grundig ejendomsbeskrivelse, beskytte begge parter.	Meget brugt: Ejendomsmægler skal oplyse om skjulte fejl, tjekke tilstandsrapport, sikre korrekt salg. Ved fejl hæfter mægleren.
Realkredit	Skal lave korrekt ejendomsvurdering, sikre korrekt pantstillelse.	Meget brugt: Realkreditinstitut skal vurdere ejendom korrekt, sikre gyldigt pantebrev. Ved fejl hæfter instituttet.
Revision	Skal revidere regnskaber grundigt efter revisionsstandard.	Meget brugt: Revisor skal opdage fejl i regnskabet, kontrollere interne kontroller. Ved fejl hæfter revisoren.

Principalansvar betyder, at arbejdsgiveren hæfter for sine ansattes handlinger i tjenesten. Dette er hjemlet i Dansk Lov 3-19-2 og er meget vigtigt i finanssektoren.

Betingelser for principalansvar

Betingelse	Beskrivelse	Eksempel
1. Ansættelsesforhold	Der skal være et ansættelsesforhold mellem principal (arbejdsgiver) og agent (ansat).	Meget brugt: Banken hæfter for bankrådgiverens fejl. Ejendomsmægler hæfter for mæglerens fejl. Revisionsselskab hæfter for revisorens fejl.
2. I tjenesten	Handlingen skal være sket i arbejdstiden og som led i arbejdet.	Meget brugt: Bankrådgiver giver fejlagtig rådgivning i arbejdstiden → Banken hæfter. Ejendomsmægler fortier fejl ved salg → Mægleren hæfter. Revisor laver fejl i revision → Revisionsselskabet hæfter.
3. Culpa hos ansatte	Den ansatte skal have handlet culpøst (med forsæt eller uagtsomhed).	Meget brugt: Bankrådgiver glemmer at tjekke RKI → Uagtsomhed → Banken hæfter. Forsikringsrådgiver giver fejlagtige oplysninger → Uagtsomhed → Forsikringsselskabet hæfter.

Hvem hæfter?

Situation	Ansvar	Eksempel
Over for skadelidte	Arbejdsgiveren hæfter fuldt ud (principalansvar)	Meget brugt: Kunde kan kræve fuld erstatning af banken for bankrådgiverens fejl. Køber kan kræve fuld erstatning af ejendomsmægler for mæglerens fejl.
Internt mellem arbejdsgiver og ansat	Arbejdsgiveren kan søge regres mod ansatte ved forsæt eller grov uagtsomhed. Ved simpel uagtsomhed kan ansvar lempes (EAL § 23).	Meget brugt: Banken betaler erstatning til kunde og kan søge regres mod bankrådgiveren ved forsæt eller grov uagtsomhed. Ved simpel uagtsomhed lempes ansvar efter EAL § 23.

Hvis en finansiel virksomheds fejl forårsager personskade (ikke kun økonomisk tab), gælder særlige regler i Erstatningsansvarsloven §§ 1-5 og 13-14.

Personskadeerstatning omfatter

Paragraf	Erstatning for	Eksempel fra finanssektoren
EAL § 1	Tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter, andet tab, godtgørelse for svie og smerte	Eksempel: En kunde snubler over et løst tæppe i bankens forhal og brækker armen. Kunden mister arbejdsindtægt i 3 måneder (tabt arbejdsfortjeneste) og har udgifter til fysioterapi (helbredelsesudgifter). Banken skal betale.
EAL § 2	Erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne (ved varige følger)	Eksempel: Kunden med den brækkede arm får varige nerveproblemer, så han ikke kan bruge hånden optimalt. Han må skifte til et dårligere betalt job. Banken skal erstatte nedgangen i hans fremtidige indtjeningsevne.
EAL § 3	Godtgørelse for svie og smerte (kortvarige lidelser)	Eksempel: Godtgørelse pr. dag kunden er sygemeldt (sengeliggende eller under behandling). Det er en standard-takst (fx 200 kr. pr dag), indtil kunden er rask igen.
EAL § 4	Godtgørelse for varigt mén (mindst 5%)	Eksempel: Kunden mister lillefingeren i en svingdør i banken. Det giver ikke nødvendigvis lønnedgang, men er en fysisk "defekt". Der betales et engangsbeløb baseret på méngraden (fx 5% for en finger).
EAL § 5	Erstatning for erhvervsevnetab	Eksempel: En selvstændig håndværker falder i banken og ødelægger ryggen, så han aldrig kan arbejde igen. Banken skal erstatte hele hans fremtidige tabte arbejdsindtægt frem til pensionsalderen.
EAL §§ 13-14	Forsørgertabserstatning ved dødsfald	Sjældent i finanssektoren, men kan forekomme ved særligt grove tilfælde med tragiske konsekvenser.

Vigtigt: Personskadeerstatning kræver ofte lægelig dokumentation og fastsættelse af méngrad. Dette er langt mere komplekst end ren økonomisk skadeerstatning.

EAL §§ 19-22 regulerer forholdet mellem forsikring og erstatningsansvar. Dette er meget vigtigt i finanssektoren, da de fleste virksomheder har ansvarsforsikring.

EAL § 19 - Ansvarsfrihed ved forsikring

Regel	Beskrivelse	Eksempel
EAL § 19 stk. 1	Ansvarsfrihed: Hvis skaden er dækket af tingsforsikring eller driftstabsforsikring, er skadevolder ansvarsfri.	Meget brugt: En bankassistent taber ved et uheld en bærbar computer på gulvet. Skaden er dækket af løsøreforsikringen. Bankassistenten skal ikke betale noget.
EAL § 19 stk. 2	Undtagelser: Ansvarsfrihed gælder IKKE ved forsæt, grov uagtsomhed eller erhvervsmæssig virksomhed.	Meget brugt: En ejendomsmægler tænder op i pejsen under en fremvisning for at skabe stemning, men glemmer at slukke, så huset brænder ned. Dette kan vurderes som grov uagtsomhed, og så dækker forsikringen måske ikke mæglerens ansvar (regres).
EAL § 19 stk. 3	Arbejdstagere: Arbejdstagere er ansvarsfri, medmindre skaden er forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.	Meget brugt: Bankmedarbejder laver simpel fejl dækket af forsikring → Ansvarsfri. Men ved grov uagtsomhed eller forsæt hæfter medarbejderen.

EAL § 20 - Selvforsikrede (det offentlige)

EAL § 20 fastslår, at offentlige myndigheder behandles som selvforsikrede, selvom de ikke har tegnet forsikring.

Eksempel: Finanstilsynet behandles som selvforsikret. Staten og kommuner anses som selvforsikrede ved erstatningssager.

EAL § 22 - Forsikringsselskabets regres

Regel	Beskrivelse	Eksempel
EAL § 22 stk. 1	Regres: Forsikringsselskab, der har udbetalt erstatning, har regres mod skadevolder (hvis skadevolder ikke var ansvarsfri).	Meget brugt: Bank tegner ansvarsforsikring. Ved skade udbetaler forsikring til skadelidte, men kan søge regres mod banken ved forsæt eller grov uagtsomhed.
EAL § 22 stk. 2	Ingen regres: Forsikringsselskabet har IKKE regres ved livs-, ulykkes-, syge- eller andre personforsikringer.	Meget brugt: Livsforsikring udbetaler ved dødsfald → Ingen regres mod den forsikrede. Ulykkesforsikring udbetaler ved skade → Ingen regres mod arbejdsgiver.

EAL §§ 23-24 giver mulighed for at lempe eller nedsætte erstatningsansvaret i visse situationer.

EAL § 23 - Lempelse for ansatte

Regel	Beskrivelse og eksempel
EAL § 23	Arbejdstagerlempelse: Arbejdstagers erstatningsansvar kan lempes helt eller delvist, navnlig hvis skaden er dækket af arbejdsgiverens ansvarsforsikring. Meget brugt: Medarbejder i finansiel virksomhed laver fejl i rådgivning → Erstatningsansvar kan lempes, især hvis virksomheden har ansvarsforsikring. Ejendomsmæglermedarbejder laver fejl → Ansvar kan lempes efter § 23.

EAL § 24 - Generel lempelsesregel

Regel	Beskrivelse og eksempel
EAL § 24	Lempelse: Erstatningsansvar kan lempes efter en konkret vurdering af alle omstændigheder, herunder: Skadevolders og skadelidtes forhold Skadens størrelse Forsikringsforhold Skadevolders økonomiske forhold Meget brugt: Mindre bank laver fejl med store konsekvenser → Erstatning kan lempes efter § 24. Ung medarbejder laver uagtsom fejl → Lempelse mulig. Begrænsede økonomiske forhold hos skadevolder → Kan lempes.

Øvrige lempelsesregler

Paragraf	Hvem	Beskrivelse	Eksempel
EAL § 24 A	Børn under 15 år	Erstatningsansvar for skader forvoldt af børn under 15 år kan lempes eller bortfalde.	Eksempel: Et barn på 12 år cykler ind i en bil og forårsager skade. Forsikringsselskabet skal håndtere sagen og kan lempes ansvaret efter § 24 A. Meget brugt: Forsikringsselskaber håndterer sager hvor børn forårsager skade.
EAL § 24 B	Utilregnelige (sindssygdom, demens mv.)	Erstatningsansvar kan lempes eller bortfalde ved sindssygdom, demens eller lignende tilstande.	Eksempel: En person med demens forårsager skade ved uagtsom handling. Forsikringsselskabet skal håndtere sagen og kan lempes ansvaret efter § 24 B. Meget brugt: Forsikringsselskaber håndterer sager hvor utilregnelige forårsager skade.

EAL § 25 regulerer situationer, hvor flere er erstatningsansvarlige for samme skade.

Solidarisk ansvar

Princip	Beskrivelse	Eksempel
Solidarisk hæftelse	Hvis flere er erstatningsansvarlige, hæfter de solidarisk. Det betyder, at skadelidte kan kræve hele erstatningen af én af de ansvarlige.	Meget brugt: Bank og ejendomsmægler hæfter begge for fejl ved boligkøb → Skadelidte kan kræve hele erstatningen af enten banken eller mægleren.
Indbyrdes fordeling	Indbyrdes fordeling mellem de ansvarlige sker efter, hvad der må anses for rimeligt under hensyn til: Graden af skyld Skadeevnen af hver handling Forsikringsforhold	Meget brugt: Realkreditinstitut og vurderingsmand hæfter begge for fejl i ejendomsvurdering → Fordeles efter § 25 (fx 70% realkreditinstitut, 30% vurderingsmand). Flere rådgivere forårsager samme skade → Fordeles efter graden af skyld.

Her er en samlet oversigt over de vigtigste erstatningsregler i finanssektoren:

Hovedregler

Regel	Beskrivelse	Nøglepunkter
Culpa-reglen (ulovbestemt)	Hovedregel: Man hæfter kun ved forsæt eller uagtsomhed	• Kræver skyld (forsæt eller uagtsomhed) • Kausalitet ("hvis ikke" testen) • Adækvans (påregnelighed) • Tab/skade • Værnet interesse
Principalansvar (DL 3-19-2)	Arbejdsgiver hæfter for ansattes handlinger i tjenesten	• Ansættelsesforhold • I tjenesten • Culpa hos ansatte • Banken hæfter for bankrådgiverens fejl
Professionel standard	Højere standard i finanssektoren - hæfter ved simpel uagtsomhed	• Bankrådgivere • Forsikringsrådgivere • Ejendomsmæglere • Realkreditrådgivere • Revisorer
Personskadeerstatning (EAL §§ 1-5, 13-14)	Særlige regler ved personskade (ikke kun økonomisk tab)	• Tabt arbejdsfortjeneste (§ 1) • Erhvervsevnetab (§ 2 + § 5) • Svie og smerte (§ 3) • Varigt mén (§ 4) • Forsørgertab (§§ 13-14)
Forsikring (EAL §§ 19-22)	Ansvarsfrihed ved forsikring + forsikringsselskabets regres	• Ansvarsfrihed ved forsikring (§ 19) • Ikke ved forsæt/grov uagtsomhed/erhverv (§ 19, stk. 2) • Selvforsikrede (§ 20) • Regres (§ 22)
Lempelse (EAL §§ 23-24)	Mulighed for at lempe erstatningsansvar	• Arbejdstagerlempelse (§ 23) • Generel lempelse (§ 24) • Børn (§ 24 A) • Utilregnelige (§ 24 B)
Flere ansvarlige (EAL § 25)	Solidarisk ansvar + indbyrdes fordeling	• Solidarisk hæftelse • Indbyrdes fordeling efter rimelighed • Graden af skyld • Forsikringsforhold

Vigtigste punkter til eksamen

Culpa-reglen er ULOVBESTEMT - ikke i Erstatningsansvarsloven § 1!
Principalansvar (DL 3-19-2) - arbejdsgiver hæfter for ansattes fejl i tjenesten
Professionel standard - finansielle virksomheder hæfter ved simpel uagtsomhed
EAL §§ 1-5 handler om personskadeerstatning (ikke om culpa-reglen!)
EAL §§ 19-25 handler om forsikring, lempelse og flere ansvarlige
EAL § 19 - ansvarsfrihed ved forsikring (men IKKE ved forsæt, grov uagtsomhed eller erhverv)
EAL § 23 - arbejdstagerlempelse (vigtig i finanssektoren!)
EAL § 24 - generel lempelsesregel (kan lempe enhver erstatning)
EAL § 25 - solidarisk ansvar og indbyrdes fordeling

Typiske eksamensspørgsmål

Spørgsmål	Svar
Hæfter banken for bankrådgiverens fejl?	JA - principalansvar (DL 3-19-2). Banken hæfter fuldt ud over for kunden. Kan søge regres mod bankrådgiveren ved forsæt eller grov uagtsomhed.
Kan en medarbejder blive ansvarsfri, hvis skaden er forsikringsdækket?	JA - efter EAL § 19, stk. 3, er arbejdstagere ansvarsfri, medmindre skaden er forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed. Desuden kan ansvar lempes efter § 23.
Hvad er forskellen mellem EAL § 23 og § 24?	§ 23 er specifik for arbejdstagere, mens § 24 er generel for alle. § 23 er ofte lettere at anvende for ansatte.
Hæfter flere solidarisk ved samme skade?	JA - efter EAL § 25. Skadelidte kan kræve hele erstatningen af én af de ansvarlige. Indbyrdes fordeles efter rimelighed.
Kan forsikringsselskabet søge regres mod skadevolder?	JA - efter EAL § 22, stk. 1, men IKKE ved livs-, ulykkes-, syge- eller andre personforsikringer (§ 22, stk. 2).

Nedenfor er detaljerede case-studier fra finanssektoren, der viser, hvordan erstatningsretten anvendes i praksis.

Case 1: Bankrådgivning - Fejlagtig investeringsrådgivning

Situation: En bankrådgiver anbefaler en kunde at investere i en højrisikoprodukt uden at oplyse om risikoen. Kunden taber 100.000 kr.

Juridisk vurdering	Analyse	Resultat
1. Ansvarsgrundlag (Culpa)	Bankrådgiveren har handlet uagtsomt ved ikke at oplyse om risikoen. Professionel standard kræver grundig rådgivning.	Culpa opfyldt - simpel uagtsomhed (eller grov hvis risikoen var åbenlys)
2. Kausalitet	Hvis banken havde oplyst korrekt om risikoen, ville kunden ikke have investeret → "Hvis ikke" testen opfyldt.	Kausalitet opfyldt
3. Adækvans	Det er påregnelig, at fejlagtig investeringsrådgivning kan føre til økonomisk tab.	Adækvans opfyldt
4. Tab	Kunden har tabt 100.000 kr. i direkte økonomisk tab (formueskade).	Tab opfyldt - 100.000 kr. formueskade
5. Principalansvar (DL 3-19-2)	Banken hæfter for bankrådgiverens fejl, da fejlen skete i tjenesten.	Banken hæfter fuldt ud over for kunden
Konklusion	Banken skal erstatte kundens tab på 100.000 kr. + renter. Banken kan søge regres mod bankrådgiveren ved grov uagtsomhed, men ved simpel uagtsomhed kan ansvar lempes efter EAL § 23.

Case 2: Ejendomsmægler - Skjulte fejl

Situation: En ejendomsmægler ved, at huset har skimmelsvamp i kælderen, men fortier det i ejendomsbeskrivelsen. Køber opdager fejlene efter købet og reparationen koster 200.000 kr.

Juridisk vurdering	Analyse	Resultat
1. Ansvarsgrundlag (Culpa)	Mægleren vidste om fejlene og fortier dem → Forsæt eller grov uagtsomhed. Professionel standard kræver oplysning om kendte fejl.	Culpa opfyldt - forsæt eller grov uagtsomhed
2. Kausalitet	Hvis mægleren havde oplyst om skimmelsvampen, ville køberen ikke have købt huset (eller krævet prisnedsættelse) → "Hvis ikke" testen opfyldt.	Kausalitet opfyldt
3. Adækvans	Det er påregnelig, at fortielse af skjulte fejl kan føre til økonomisk tab for køber.	Adækvans opfyldt
4. Tab	Køberen har tabt 200.000 kr. i reparationsomkostninger + eventuelt værditab på ejendommen.	Tab opfyldt - 200.000 kr. formueskade
5. Principalansvar	Ejendomsmæglervirksomheden hæfter for mæglerens fejl efter DL 3-19-2.	Mæglervirksomheden hæfter fuldt ud
Konklusion	Ejendomsmægleren skal erstatte 200.000 kr. + renter + eventuelt værditab. Ved forsæt eller grov uagtsomhed kan mæglervirksomheden søge regres mod medarbejderen.

Case 3: Forsikringsselskab - Forsinket udbetaling

Situation: Et forsikringsselskab nægter at udbetale en erstatning på 500.000 kr., selvom skaden er dækket. Udbetalingen sker først 6 måneder senere. Kunden har måttet låne penge til høj rente i mellemtiden.

Juridisk vurdering	Analyse	Resultat
1. Ansvarsgrundlag (Culpa)	Forsikringsselskabet har handlet uagtsomt ved at nægte udbetaling af en dækket skade. Professionel standard kræver grundig vurdering.	Culpa opfyldt - simpel eller grov uagtsomhed
2. Økonomisk tab	Kunden har betalt høje lånerenter i 6 måneder pga. forsinkelsen → Formueskade.	Erstatning for ekstra låneomkostninger + renter
Konklusion	Forsikringsselskabet skal erstatte: • Ekstra låneomkostninger • Renter fra forsinkelsestidspunktet Bemærk: Personskadeerstatning kræver faktisk personskade, hvilket er sjældent ved forsinket udbetaling.

Case 4: Revisor - Fejl i revision med flere ansvarlige

Situation: En revisor overser åbenlyse fejl i en virksomheds regnskab. Banken bevilger lån på 5 mio. kr. baseret på fejlagtige tal, og virksomheden går konkurs. Banken taber 5 mio. kr.

Juridisk vurdering	Analyse	Resultat
1. Revisoren	Revisor har handlet uagtsomt ved ikke at opdage åbenlyse fejl → Simpel eller grov uagtsomhed. Professionel standard kræver grundig revision.	Revisor hæfter efter culpa-reglen og professionel standard
2. Bankrådgiveren	Bankrådgiveren burde have opdaget fejlene eller været mere kritisk → Simpel uagtsomhed. Banken hæfter for rådgiverens fejl (principalansvar).	Banken hæfter efter DL 3-19-2 (principalansvar)
3. Flere ansvarlige (EAL § 25)	Både revisoren og banken er erstatningsansvarlige → Solidarisk hæftelse. Banken kan kræve hele erstatningen af revisoren eller omvendt.	Solidarisk ansvar - begge hæfter fuldt ud over for virksomheden/kreditorer
4. Indbyrdes fordeling (EAL § 25)	Revisoren har hovedskylden (groft fejl), banken har mindre skyld (burde have været mere kritisk) → Fordeling fx 70% revisor, 30% bank.	Fordeling efter rimelighed - fx 70%/30%
Konklusion	Både revisor og bank hæfter solidarisk. Kreditorer kan kræve hele de 5 mio. kr. af enten revisoren eller banken. Indbyrdes fordeles efter § 25 (fx 70% revisor, 30% bank).

Case 5: Financial Controller - Manglende intern kontrol

Situation: En financial controller i en større virksomhed opdager, at en medarbejder i økonomifunktionen har lavet fiktive fakturaer og overført 1,5 mio. kr. til egen konto over 2 år. Controllerens ansvar var at føre intern kontrol, men han har ikke opdaget svindlen.

Juridisk vurdering	Analyse	Resultat
1. Medarbejderens ansvar	Medarbejderen har handlet med forsæt (bevidst bedrageri). Dette er strafbart efter Straffelovens § 279 (bedrageri) og medfører fuld erstatningspligt.	Medarbejderen hæfter fuldt ud for de 1,5 mio. kr. efter culpa-reglen. Derudover fængselsstraf efter Straffeloven.
2. Financial controllerens ansvar	Financial controlleren har ansvaret for intern kontrol. Spørgsmålet er, om han har været uagtsom ved ikke at opdage svindlen. Professionel standard kræver, at intern kontrol fungerer.	Mulig uagtsomhed: Hvis svindlen var nem at opdage (fx manglende grundlæggende kontroller som 4-øjesprincip ved betalinger), kan controlleren være ansvarlig for simpel eller grov uagtsomhed. Men hvis svindlen var særligt raffineret, kan controlleren være ansvarsfri.
3. Arbejdsgiverens (virksomhedens) tab	Virksomheden har tabt 1,5 mio. kr. Spørgsmålet er, hvem der skal erstatte tabet.	Hovedansvarlig: Medarbejderen (svindleren) skal erstatte hele beløbet. Men: Medarbejderen har sandsynligvis ikke penge til at betale tilbage. Virksomheden kan også søge regres mod financial controlleren, hvis han var uagtsom.
4. Lempelse (EAL § 23)	Financial controlleren er ansat i virksomheden. Hvis hans ansvar vurderes som simpel uagtsomhed (ikke forsæt eller grov uagtsomhed), kan hans ansvar lempes efter EAL § 23.	Lempelse mulig: Hvis ansvar kan lempes helt eller delvist efter EAL § 23, især hvis virksomheden har ansvarsforsikring. Ved simpel uagtsomhed vil controlleren typisk ikke skulle betale af egen lomme.
Konklusion	Medarbejderen (svindleren) hæfter fuldt ud for de 1,5 mio. kr. Financial controlleren kan være ansvarlig ved uagtsomhed, men ansvar kan lempes efter EAL § 23. Læringspointe: Som financial controller er det afgørende at implementere og følge op på intern kontrol. Manglende intern kontrol kan medføre erstatningsansvar, men ved simpel uagtsomhed vil ansvar ofte lempes.

Her er konkrete eksempler på erstatningssituationer i finanssektoren:

Branche	Situation	Ansvarsgrundlag	Erstatning
Bank	Bankrådgiver giver fejlagtig investeringsrådgivning → Kunde taber 100.000 kr.	Culpa (uagtsomhed) + Principalansvar (DL 3-19-2)	100.000 kr. + renter
Bank	Uansvarlig långivning uden kreditvurdering → Kunde kan ikke betale tilbage	Culpa (uagtsomhed) + Professionel standard	Tab + renter. Banken kan miste ret til renter/gebyrer
Forsikring	Forsinket udbetaling af 500.000 kr. i 6 måneder → Kunde må låne penge til høj rente	Culpa (uagtsomhed) + Professionel standard	Ekstra låneomkostninger + renter fra forsinkelsestidspunktet
Ejendomsmægler	Fortier skimmelsvamp i kælder → Reparation koster 200.000 kr.	Culpa (forsæt/grov uagtsomhed) + Principalansvar	200.000 kr. + værditab + renter
Ejendomsmægler	Glemmer at tinglyse skøde → Køber mister ejendommen ved sælgers konkurs	Culpa (grov uagtsomhed) + Principalansvar	Hele købesummen (fx 3 mio. kr.) + renter
Realkredit	Fejl i pantebrev → Pantet ikke gyldigt ved tvangsauktion	Culpa (uagtsomhed) + Professionel standard	Tab ved manglende dækning + renter
Realkredit	Fejlagtig ejendomsvurdering → Lån større end ejendommens værdi	Culpa (uagtsomhed) + Professionel standard	Forskellen mellem faktisk og oplyst værdi + renter
Revisor	Overser åbenlyse fejl i regnskab → Bank bevilger lån baseret på fejlagtige tal	Culpa (uagtsomhed) + Professionel standard + Flere ansvarlige (EAL § 25)	Tab ved konkurs. Solidarisk ansvar med bank. Fordeling fx 70% revisor, 30% bank

Indholdsfortegnelse

Grundbegreber i Erstatningsretten

Centrale begreber

Oversigt over Erstatningsansvarsloven (EAL)

1. Culpa-reglen - Den ulovbestemte hovedregel om skyld (EAL)

Betingelser for erstatningsansvar efter culpa-reglen

2. Professionel standard i finanssektoren (EAL)