Aftaleloven

Aftaleloven

Dette kapitel omhandler Aftaleloven – de juridiske spilleregler for at indgå aftaler. For finans-uddannede er dette fundamentalt, da hele den finansielle sektor bygger på kontrakter: låneaftaler, forsikringspolicer, depotaftaler og bolighandler.

Grundbegreber i Aftaleretten

Før vi ser på paragrafferne, er her de vigtigste begreber forklaret simpelt:

Begreb Forklaring Simpelt Eksempel
Tilbud Et forslag til en aftale, som er bindende for afsenderen. Banken sender et brev: "Vi tilbyder dig lån til 5% i rente." Banken må ikke trække det tilbage.
Accept Et "ja tak" til tilbuddet. Når accepten når frem, er aftalen indgået. Kunden svarer: "Ja tak, jeg tager lånet." Nu er begge bundet.
Fuldmagt Ret til at handle på en andens vegne. En bankrådgiver har fuldmagt til at underskrive låneaftaler på vegne af banken.
Ugyldighed Når en underskrift ikke tæller, fordi noget gik galt. Hvis man har skrevet under, mens man havde en pistol for panden (tvang), gælder aftalen ikke.

Centrale emner

  • Aftaleindgåelse: Hvornår er man bundet?
  • Fuldmagt: Hvad må en bankrådgiver love på bankens vegne?
  • Ugyldighed: Hvornår kan en underskrift tilsidesættes?
  • Urimelige aftaler: Generalklausulen og standardvilkår.

Oversigt over Aftaleloven (AFTL)

Aftaleloven er grundloven for alle aftaler i Danmark. Den regulerer både indgåelse af aftaler, fuldmagtsforhold, ugyldighedsgrunde og fortolkning. Nedenfor er en komplet oversigt over alle paragraffer (§§ 1-41, inkl. § 9a og § 38a-d) og deres anvendelse i finanssektoren. Bemærk at § 37 og § 38 er ophævet.

Historie om Aftaleloven

Aftaleloven (Lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016) har rødder tilbage til 1917, hvor den første moderne aftalelov blev vedtaget. Loven er baseret på det grundlæggende princip "Pacta sunt servanda" (aftaler skal holdes), som er et af hjørnestenene i dansk ret. Gennem årene har loven gennemgået flere revisioner, hvoraf den seneste større revision var i 2005, hvor bl.a. § 37 og § 38 blev ophævet. Loven er deklaratorisk, hvilket betyder, at parterne kan aftale anden fremgangsmåde end den, der er beskrevet i loven - dog kan præceptive (ufravigelige) lovregler ikke fraviges til skade for forbrugeren.

I finanssektoren er aftaleloven af afgørende betydning, da hele den finansielle sektor bygger på kontrakter. Loven sikrer retssikkerhed og forudsigelighed i handelsforhold, hvilket er essentielt for tilliden til det finansielle system.

Paragraf Emne Beskrivelse Eksempel på anvendelse
AFTL § 1 Tilbud og svar er bindende Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbudet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane. Meget brugt: Når banken sender et lånetilbud, er det bindende for banken. Når kunden accepterer, er accepten bindende for kunden. Dette er grundreglen i aftaleloven.
AFTL § 2 Acceptfrist Har tilbudsgiveren fastsat en frist for antagelse af tilbudet, må antagende svar være kommet frem til ham inden fristens udløb. Stk. 2: Fristen regnes, hvis tilbudet er gjort i brev, fra den dag, brevet er dateret, og hvis det er gjort i telegram fra den tid på dagen, da telegrammet er indleveret til afsendelsestedet. Meget brugt: Banken sender lånetilbud med frist "Svar senest 14 dage". Kunden skal sende accept inden fristens udløb. Hvis accepten kommer for sent, gælder reglerne i AFTL § 4.
AFTL § 3 Rimelig tid ved brev/telegram Gøres tilbud i brev eller telegram, uden at der fastsættes nogen frist for antagelse, må antagende svar være kommet frem til tilbudsgiveren inden udløbet af det tidsrum, som ved tilbudet afgivelsen eller ved handelsbrug eller anden sædvane er fastsat til betænkning og forsendelse. Stk. 2: Tilbud, som fremgives mundtlig uden at give frist for antagelse, må antages straks. Meget brugt: Banken sender lånetilbud pr. email uden frist → Kunden skal svare inden "rimelig tid" (betænkningstid + forsendelsestid). Mundtlige tilbud skal accepteres straks.
AFTL § 4 Sen accept Kommer antagende svar for sent frem, anses det som nyt tilbud. Stk. 2: Undtagelse hvis afsenderen af svaret går ud fra, at det er kommet frem i rette tid, og tilbudsgiveren må indse dette. I så fald skal tilbudsgiveren, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give afsenderen meddelelse derom. Meget brugt: Banken sender lånetilbud med frist "Svar senest 14 dage". Kunden sender accept efter 15 dage → Accepten er for sent og bliver til et nyt tilbud, som banken kan acceptere eller afslå. Undtagelse: Hvis kunden med rette kan gå ud fra, at accepten nåede frem i tide (fx pga. forsendelsestid), skal banken meddele, hvis de ikke accepterer, ellers anses aftalen for sluttet.
AFTL § 5 Afslag Afslås tilbud, er det bortfaldet, selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Meget brugt: Kunden siger "Nej tak" til lånetilbuddet, selvom fristen endnu ikke er udløbet → Tilbuddet er bortfaldet straks. Banken er ikke længere bundet. Kunden kan ikke fortryde sit afslag og acceptere bagefter.
AFTL § 6 Uoverensstemmende accept Svar, som går ud på, at tilbud antages, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold ikke stemmer med tilbuddet, anses som afslag i forbindelse med nyt tilbud. Stk. 2: Dette gælder dog ikke, når afsenderen af svaret går ud fra, at det er overensstemmende med tilbudet, og tilbudsgiveren må indse dette. I så fald skal denne, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give afsenderen meddelelse derom. Meget brugt: Banken tilbyder lån til 5% rente. Kunden svarer: "Ja tak, men kun til 3% rente" → Dette er et afslag på tilbuddet + et nyt tilbud til 3%, som banken nu skal acceptere. Undtagelse: Hvis kunden med rette kan gå ud fra, at banken accepterer 3% (fx pga. tidligere aftaler), skal banken meddele, hvis de ikke accepterer, ellers anses aftalen for sluttet.
AFTL § 7 Tilbagekaldelse af tilbud eller svar Tilbud eller svar, som tilbagekaldes, er bortfaldet, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til den anden part forinden eller samtidigt med, at tilbudet eller svaret kommer til hans kundskab. Meget brugt: Banken sender lånetilbud pr. email, men opdager fejl i renten 5 minutter efter. Banken ringer straks til kunden → Hvis kunden ikke har læst emailen endnu, kan tilbuddet tilbagekaldes efter § 7. Hvis kunden allerede har læst det, kan det ikke tilbagekaldes.
AFTL § 8 Tavshed som accept Har tilbudsgiveren erklæret, at han vil anse den anden parts tavshed for antagelse af tilbudet, eller fremgår det i øvrigt af forholdet, at han ikke venter udtrykkeligt svar, er den anden part allerede bundet ved sin tavshed. Undtagelse fra hovedreglen om, at tavshed ikke er accept. Hvis banken eksplicit siger "Hvis jeg ikke hører fra dig inden fredag, regner jeg det som accept" → Kunden er bundet ved tavshed. Eller hvis det fremgår af forholdene, at tavshed betyder accept.
AFTL § 9 Opfordring til tilbud Har nogen i henvendelse, som eller skulle være at anse som tilbud, anvendt ordene »uden forbindtlighed«, »uden obligo« eller lignende udtryk, anses henvendelsen alene som opfordring til at gøre tilbud. Meget brugt: Prisangivelser på nettet eller i butikker er ofte opfordringer til tilbud, ikke bindende tilbud. Kunden laver et tilbud ved at lægge varen i kurven. Bankens generelle rentesatser på hjemmesiden er opfordringer til tilbud, ikke bindende tilbud.
AFTL § 9 a Internationale køb §§ 1-9 finder ikke anvendelse på afslutning af aftaler om løsørekøb, der er omfattet af den internationale købelov. Undtagelse fra §§ 1-9 for internationale køb, der er omfattet af FN's konvention om internationale køb (CISG). Disse følger internationale regler i stedet.
AFTL § 10 Fuldmagt Generelle regler om fuldmagt.
Stk. 2: Stillingsfuldmagt - ved ansættelse i en stilling gives automatisk fuldmagt til sædvanlige handlinger.		 Meget brugt: En "Senior Erhvervsrådgiver" har automatisk fuldmagt (stillingsfuldmagt) til at bevilge lån inden for normale grænser. En kasserer har automatisk fuldmagt til at hæve penge. En filialdirektør har automatisk fuldmagt til at indgå aftaler for banken. Dette er vigtigt, når man skal vurdere, om en ansat har ret til at binde virksomheden.
AFTL § 11 Overskridelse af fuldmagt Har fuldmægtigen ved retshandelens foretagelse handlet i strid med fuldmagtsgiverens forskrifter, er retshandelen ikke bindende for denne, såfremt tredjemand indså eller burde indse, at fuldmægtigen således overskred sin beføjelse. Stk. 2: Er fuldmagten en sådan som omtalt i § 18, og har fuldmægtigen ved foretagelsen af retshandelen overskredet sin beføjelse, er retshandelen ikke bindende for fuldmagtsgiveren, selv om tredjemand var i god tro. Banken har internt sagt til rådgiveren: "Du må max bevilge 1 mio. kr." Men hvis kunden ikke kender denne regel, og rådgiveren bevilger 2 mio. kr., er banken bundet (hvis det ser normalt ud). Undtagelse: Hvis fuldmagten er af typen i § 18, er banken ikke bundet, selv om kunden var i god tro.
AFTL § 12 Tilbagekaldelse af fuldmagt Vil fuldmagtsgiveren tilbagekalde en sådan fuldmagt som omtalt i §§ 13-16, har han, selv om han har underrettet fuldmægtigen om, at fuldmagten ikke længere skal gælde, at foretage, hvad der i de nævnte paragraffer for hvert enkelt tilfælde er foreskrevet. Stk. 2: Den tredjemand, overfor hvem en fuldmagt er tilbagekaldt på den i § 13 omtalte måde, kan ikke påberåbe sig, at tilbagekaldelsen ikke er sket på anden måde. Banken vil tilbagekalde en fuldmagt → Skal følge de særlige regler i §§ 13-16 afhængigt af, hvordan fuldmagten blev givet. Hvis fuldmagten blev givet ved særskilt erklæring til tredjemand (§ 13), skal tilbagekaldelsen også ske ved særskilt erklæring til tredjemand.
AFTL § 13 Tilbagekaldelse ved særskilt erklæring En fuldmagt, som er bragt til tredjemands kundskab ved en til ham særskilt rettet erklæring fra fuldmagtsgiveren, er tilbagekaldt, når særskilt erklæring om, at fuldmagten ikke længere skal gælde, er kommet frem til tredjemand. Banken har givet kunden besked: "Min rådgiver må handle på mine vegne" → For at tilbagekalde denne fuldmagt, skal banken give kunden en ny særskilt erklæring om, at fuldmagten ikke længere gælder.
AFTL § 14 Tilbagekaldelse ved offentlig bekendtgørelse En fuldmagt, som af fuldmagtsgiveren er offentlig bekendtgjort i bladene eller på anden måde, tilbagekaldes ved en erklæring, som bekendtgøres på samme måde. Stk. 2: Er dette ikke muligt, skal tilbagekaldelsen tilkendegives på anden lige så virksom måde. Stk. 3: Fuldmagten anses ikke som offentlig bekendtgjort, fordi den er tinglyst. En fuldmagt er offentliggjort i avisen → Tilbagekaldelsen skal også offentliggøres i avisen. Hvis avisen ikke længere findes, skal tilbagekaldelsen ske på anden lige så virksom måde.
AFTL § 15 Tilbagekaldelse af stillingsfuldmagt En sådan fuldmagt, som omtales i § 10, 2det stykke, tilbagekaldes derved, at fuldmægtigen fjernes fra stillingen. En "Senior Erhvervsrådgiver" har stillingsfuldmagt → Når banken fyrer ham eller flytter ham til en anden stilling, ophører fuldmagten automatisk.
AFTL § 16 Tilbagekaldelse af skriftlig fuldmagt En skriftlig fuldmagt, som er overgivet fuldmægtigen, og som må anses bestemt til at være i hans besiddelse og at forevises for tredjemand, tilbagekaldes derved, at den på fuldmagtsgiverens forlangende tilbagegives til ham eller erklæres ugyldig. Stk. 2: Fuldmægtigen er pligtig til på forlangende at give fuldmagten tilbage til fuldmagtsgiveren. Meget brugt: Bankfuldmagt til at hæve på en konto er udstedt som skriftligt dokument → For at tilbagekalde den, skal banken kræve dokumentet tilbage eller få det erklæret ugyldig. Fuldmægtigen er pligtig til at give dokumentet tilbage.
AFTL § 17 Erklæring for uvirksom Gør fuldmagtsgiveren det antageligt, at en sådan fuldmagt som i § 16 omtalt er forkommet eller af anden grund ikke kan erholdes tilbage inden rimelig tid, kan den erklæres for uvirksom. Stk. 2-3: Begæring herom indgives til den almindelige underret. Retten afgørelse efter denne paragraf er upåankelig. En skriftlig fuldmagt er forsvundet eller kan ikke fås tilbage → Fuldmagtsgiveren kan få den erklæret uvirksom ved retten. Dette beskytter mod misbrug af den forsvundne fuldmagt.
AFTL § 18 Tilbagekaldelse ved erklæring til fuldmægtigen En fuldmagt, der alene hviler på fuldmagtsgiverens erklæring til fuldmægtigen, er tilbagekaldt, når erklæringen om, at fuldmagten ikke længere skal gælde, er kommet frem til fuldmægtigen. En fuldmagt er kun givet ved mundtlig erklæring til fuldmægtigen (ikke til tredjemand) → Tilbagekaldelsen sker ved at give fuldmægtigen besked om, at fuldmagten ikke længere gælder.
AFTL § 19 Advarsel til tredjemand Har fuldmagtsgiveren særlig grund til at formode, at fuldmægtigen, uagtet fuldmagten er tilbagekaldt eller erklæret uvirksom, på hans vegne vil foretage en retshandel overfor en bestemt tredjemand, kan han give denne meddelelse om, at fuldmagten ikke længere gælder. Banken mistænker, at en fyret rådgiver stadig vil prøve at handle på bankens vegne overfor en bestemt kunde → Banken kan advare kunden om, at rådgiveren ikke længere har fuldmagt.
AFTL § 20 Forbud mod brug af fuldmagt Er fuldmagten ikke tilbagekaldt eller erklæret for uvirksom, men har fuldmagtsgiveren forbudt fuldmægtigen at gøre brug af den eller på anden måde tilkendegivet, at den ikke længere skal gælde, kan han ikke påberåbe sig dette overfor tredjemand, medmindre denne vidste eller burde vide det. Banken har internt sagt til rådgiveren: "Du må ikke længere bruge din fuldmagt" → Banken kan ikke påberåbe sig dette overfor kunder, medmindre kunderne vidste eller burde vide om forbuddet.
AFTL § 21 Fuldmagtens ophør ved død Dør fuldmagtsgiveren, er fuldmagten alligevel gældende, for såvidt det ikke følger af særlige omstændigheder, at den skal bortfalde. Stk. 2: Fuldmagten ophører fra udløbet af det døgn, hvor bekendtgørelse i Statstidende af indkaldelse til fordringshaverne finder sted. Fuldmagtsgiveren dør → Fuldmagten fortsætter normalt, men ophører fra døgn, hvor dødsboet bekendtgøres i Statstidende. Dette beskytter både boet og tredjemand.
AFTL § 22 Fuldmagtens ophør ved værgemål Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålsloven § 6, erhverver tredjemand ikke ved en retshandel med fuldmægtigen anden retstilling overfor boet, end han ville have erhvervet, hvis retshandelen var foretaget af fuldmagtsgiveren selv. Fuldmagtsgiveren kommer under værgemål → Tredjemand kan ikke opnå bedre rettigheder gennem fuldmægtigen, end de ville have fået direkte fra fuldmagtsgiveren.
AFTL § 23 Fuldmagtens ophør ved konkurs Kommer fuldmagtsgiveren under konkurs, erhverver tredjemand ikke ved retshandel med fuldmægtigen anden retstilling overfor konkursboet, end han ville have erhvervet, hvis retshandelen var foretaget af fuldmagtsgiveren selv. Fuldmagtsgiveren går konkurs → Tredjemand kan ikke opnå bedre rettigheder gennem fuldmægtigen, end de ville have fået direkte fra fuldmagtsgiveren. Dette beskytter konkursboet.
AFTL § 24 Nødvendige foranstaltninger Er fuldmagtsgiveren død, kommet under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålsloven § 6, eller kommet under konkurs, kan fuldmægtigen, indtil de fornødne foranstaltninger er truffet, foretage de retshandler, som er nødvendige for at bevare fuldmagtsgiverens rettigheder. Fuldmagtsgiveren dør eller går konkurs → Fuldmægtigen kan fortsætte med nødvendige handlinger for at bevare rettigheder, indtil boet/værgen/kuratoren overtager.
AFTL § 25 Bevisbyrde Den, der optræder som fuldmægtig for en anden, indestår for, at han har fornøden fuldmagt. Oplyser han ikke, at han havde sådan, eller at hans retshandel er godkendt af den opgivne fuldmagtsgiver, er han erstatningsansvarlig overfor den, som i god tro har handlet med ham. Stk. 2: Undtagelser for denne regel. En person påstår at være fuldmægtig → Han indestår for, at han har fuldmagt. Hvis han ikke har det, skal han erstatte den, der handlede med ham i god tro.
AFTL § 26 Anvendelse på mellemmænd Hvad ovenfor i dette kapitel er fastsat om fuldmagt til at foretage retshandler, finder tilsvarende anvendelse på fuldmagt til at optræde for fuldmagtsgiveren ved retshandler, som foretages overfor ham. Reglerne om fuldmagt gælder også for mellemmænd (fx advokater, der optræder for klienten ved retshandler).
AFTL § 27 Særlige regler Hvad der i den gældende lovgivning særligt er fastsat for enkelte fuldmagtsforhold, forandres ikke ved denne lov. Stk. 2: Med hensyn til tilbagekaldelsen af prokura, som er anmeldt til handelsregistret, gælder således fremdeles, hvad der er fastsat i lov nr. 23 om handelsregister, firma og prokura. Særlige regler om fx prokura eller andre særlige fuldmagtsforhold forandres ikke ved denne lov. De særlige regler fortsætter.
AFTL § 28 Voldelig tvang Stærk ugyldighedsgrund. Aftale fremkaldt ved vold eller trussel om øjeblikkelig vold er ugyldig. Virker selv mod godtroende. Meget brugt: Røveri med tvungen underskrift på hævekvittering → Aftalen er ugyldig, selvom banken var i god tro. Pistol for panden ved underskrift → Ugyldig. Trusler om øjeblikkelig vold → Ugyldig. Dette er en af de stærkeste ugyldighedsgrunde.
AFTL § 29 Simpel tvang Svag ugyldighedsgrund. Afpresning (ikke vold) gør aftalen ugyldig ved ond tro. Virker ikke mod godtroende. Meget brugt: Trusler om at afsløre hemmeligheder → Ugyldig hvis modparten var i ond tro. Inkassofirmaet truer med RKI-registrering → Kan være simpel tvang. Afpresning → Ugyldig ved ond tro, men gyldig hvis modparten var i god tro.
AFTL § 30 Svig Svag ugyldighedsgrund. Løgn eller fortielse af sandheden ved ond tro gør aftalen ugyldig. Kræver forsæt. Meget brugt: Bankrådgiver lyver bevidst om renten (siger 2%, men kontrakten siger 5%) → Aftalen er ugyldig, hvis banken var i ond tro. Fortielse af vigtige oplysninger (fx skjulte fejl i hus) → Kan være svig. Forskellen mellem aktiv svig (løgn) og passiv svig (fortielse).
AFTL § 31 Udnyttelse (Åger) Svag ugyldighedsgrund. Udnyttelse af nød, letfærdighed eller manglende indsigt til urimelig fordel. Kræver ond tro. Meget brugt: Dement person tegner dyr forsikring → Ugyldig ved ond tro. Udnyttelse af nød (fx tvangsauktion) → Kan være åger. Urørt person udnyttes økonomisk → Ugyldig ved ond tro. Dette beskytter sårbare personer.
AFTL § 32, stk. 1 Fejlskrift Svag ugyldighedsgrund.
Tastefejl eller skrivefejl gør aftalen ugyldig, hvis modtageren burde have indset fejlen (ond tro).		 Meget brugt: 100 kr. i stedet for 100.000 kr. → Ugyldig hvis modtageren burde have indset fejlen (ond tro). 0,3% rente i stedet for 3% → Burde være åbenlyst forkert. Fejlskrift kræver, at fejlen er åbenlys eller at modtageren burde have indset den.
AFTL § 32, stk. 2 Forvanskning Stærk ugyldighedsgrund.
Fejl i transmission (IT-fejl, telegraf, SMS, email) gør erklæringen ugyldig, hvis afsender reklamerer straks ("uden ugrundet ophold").		 Meget brugt: IT-fejl ændrer renten i email fra 3% til 0,3% → Ugyldig hvis banken reklamerer straks (U 2018.553 H). Vigtig dom: Højesteret i U 2018.553 H stadfæstede, at reglen også gælder ved rene IT-fejl i bankens eget system (ikke kun transmissionsfejl mellem parterne). Dette er blevet en meget vigtig dom i bankret. SMS-fejl hos teleselskab → Ugyldig hvis afsender reklamerer straks. Email-server ændrer beløb → Ugyldig ved straks reklamation. Dette beskytter mod teknisk fejl.
AFTL § 33 Begrænsning af påberåbelse Selv om en viljeserklæring eller måtte anses for gyldig, kan den, til hvem erklæringen er afgivet, dog ikke påberåbe sig den, når det på grund af omstændigheder, som forelå, da erklæringen kom frem, vil være i strid med almindelig hæderlighed at gøre den gældende. Selv om en erklæring teknisk set er gyldig, kan den ikke gøres gældende, hvis det vil være i strid med almindelig hæderlighed. Dette er en catch-all regel, der beskytter mod urimelige påberåbelser.
AFTL § 34 Skrømt og godtroende tredjemand Er en skriftlig viljeserklæring oprettet på skrømt, og har den, til hvem erklæringen er afgivet, overdraget en ret ifølge samme til en godtroende tredjemand, kan det ikke overfor denne gøre gældende, at erklæringen er ugyldig. Hvis en falsk erklæring er overdraget til en godtroende tredjemand, kan den oprindelige part ikke påberåbe sig ugyldigheden overfor tredjemanden. Dette beskytter godtroende tredjemand.
AFTL § 35 Kvittering uden vilje Er kvittering for et pengebeløb frakommet fordringshaveren uden hans vilje, bliver skyldneren dog uagtet frigjort ved betaling, som han efter forfalds tid i god tro erlægger mod kvitteringen udleveret af en person, som efter omstændighederne må antages at have ret til at modtage betalingen. Hvis en kvittering er stjålet eller forsvundet, og skyldneren betaler mod kvitteringen i god tro til en person, der ser ud til at have ret til at modtage betalingen, er skyldneren frigjort. Dette beskytter skyldneren ved betaling i god tro.
AFTL § 36 Generalklausulen Meget brugt. Urimelige aftaler eller aftaler i strid med redelig handlemåde kan tilsidesættes helt eller delvist af domstolene. Meget brugt: Banken tager 5.000 kr. gebyr for rykkerskrivelse → Tilsidesat som urimeligt. Urimelige standardvilkår → Kan tilsidesættes. Aftaler, der er i strid med redelig handlemåde → Kan tilsidesættes. Dette er en "gummiparagraf", der beskytter mod urimelige aftaler. Efter 2016: Bruges mest i erhvervsaftaler og i forbrugeraftaler, hvor AFTL § 38 c ikke slår til. I praksis overlapper AFTL § 36 og AFTL § 38 c meget.
§ 37 Ophævet Denne paragraf blev ophævet. Ingen anvendelse - paragrafen eksisterer ikke længere.
§ 38 Ophævet Denne paragraf blev ophævet. Ingen anvendelse - paragrafen eksisterer ikke længere.
AFTL § 38 a Forbrugeraftaler - definition Definition af forbrugeraftale. Særlige regler for forbrugerbeskyttelse. Meget brugt: En forbrugeraftale er en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Bankens låneaftaler med private er forbrugeraftaler. Dette giver særlig beskyttelse til forbrugeren. Note: Teknisk set er § 38 a-d ikke en del af den "rigtige" Aftalelov, men af Forbrugeraftaleloven (som er indsat som § 38 a-d i Aftalelovens kapitel).
AFTL § 38 b Forbrugeraftaler - fortolkning Forbrugeraftaler fortolkes til fordel for forbrugeren (formålsfortolkning). Meget brugt: Ved tvivl om, hvad en forbrugeraftale betyder, fortolkes den til fordel for forbrugeren. Dette sikrer forbrugerbeskyttelse. Uklare vilkår i bankens låneaftale → Fortolkes til fordel for kunden.
AFTL § 38 c Forbrugeraftaler - ugyldighed Særlige regler om ugyldighed ved forbrugeraftaler. Urimelige standardvilkår kan tilsidesættes. Meget brugt: Urimelige standardvilkår i bankens låneaftale kan tilsidesættes til fordel for forbrugeren. Dette giver ekstra beskyttelse ud over AFTL § 36. Kombineret med AFTL § 36 giver dette stærk forbrugerbeskyttelse. Efter 2016: Den nye AFTL § 38 c bruges ofte i stedet for AFTL § 36 ved forbrugeraftaler.
AFTL § 38 d Forbrugeraftaler - præceptivitet Forbrugeraftaleloven er præceptiv - kan ikke fraviges til skade for forbrugeren. Meget brugt: Banken kan ikke aftale med kunden, at forbrugerbeskyttelsen ikke gælder. Man kan give forbrugeren bedre vilkår, men ikke dårligere. Dette sikrer minimumsbeskyttelse.
AFTL § 39 God tro og kundskab Når en viljeserklærings bindende kraft ifølge denne lov er afhængig af, at den, til hvem erklæringen er afgivet, ikke havde eller burde have kundskab om et vist forhold eller i øvrigt var i god tro, påhviler det ham at bevise, at han havde kundskab eller var i ond tro. Meget brugt: Bevisbyrden ligger hos den, der påstår, at modparten var i ond tro. Hvis en kunde påstår, at banken var i ond tro ved svig, skal kunden bevise det. Dette er vigtigt ved vurdering af ugyldighedsgrunde.
AFTL § 40 Meddelelse Når nogen, som efter denne lov skal »give meddelelse« har indleveret meddelelsen til befordring med telegraf eller post eller, hvor andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, har afgivet den til befordring, anses meddelelsen for afgivet på det tidspunkt, da den blev indleveret eller afgivet til befordring. Meget brugt: Accept sendt pr. email → Gælder som accept, når den er afsendt (ikke når den modtages). SMS-accept → Gælder ved afsendelse. Post → Gælder ved indlevering til posten. Dette er vigtigt for bevisbyrden - meddelelsen gælder ved afsendelse, ikke ved modtagelse.
AFTL § 41 Ophævelse af gamle love Ved nærværende lov ophæves Christian den Femtes danske lov, for Færøerne vedkommende samme konges norske lov 5-1-4 og 5-1-5. Denne paragraf ophæver de gamle love fra 1683. Den har ingen praktisk betydning længere, da de gamle love allerede er erstattet.

Bemærk: Paragraffer markeret med grøn baggrund er særligt vigtige i finanssektoren og bør kendes grundigt. Paragraffer markeret med rød baggrund er ophævet og har ingen anvendelse. Aftaleloven er deklaratorisk, hvilket betyder, at parterne kan aftale anden fremgangsmåde end den, der er beskrevet i loven. Dog kan præceptive (ufravigelige) lovregler ikke fraviges til skade for forbrugeren (fx Kreditaftaleloven, Forbrugeraftaleloven).

Kilde: Aftaleloven (Lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016)



1. Aftaleindgåelse

Et grundlæggende princip i dansk ret er "Pacta sunt servanda" – aftaler skal holdes. En aftale er bindende, uanset om den er indgået mundtligt eller skriftligt. I finanssektoren er skriftlighed dog næsten altid et krav pga. bevisbyrden og lovkrav (f.eks. Kreditaftaleloven).

Aftalemodellen (Tilbud og Accept)

Aftalelovens kapitel 1 beskriver den klassiske model for, hvordan en aftale bliver til:

  1. Tilbud: En part (tilbudsgiver) fremsætter et løfte, der er bindende for ham. F.eks. "Jeg vil sælge dig denne bil for 100.000 kr."
  2. Acceptfrist: Modtageren har en frist til at svare.
    • Fastsat frist: "Svar senest fredag kl. 12.00".
    • Legal frist: Hvis ingen frist er nævnt, gælder en "rimelig tid" (betænkningstid + forsendelsestid).
  3. Accept: Hvis modtageren siger "Ja tak" inden fristens udløb, er aftalen endeligt indgået (perfekteret).

Kan man fortryde et tilbud? (Tilbagekaldelse - AFTL § 7)

Hovedreglen er, at et tilbud er bindende, når det er kommet til modtagerens kundskab (når han har læst det). Men man kan nå at tilbagekalde det, hvis tilbagekaldelsen kommer frem inden eller samtidig med, at modtageren læser tilbuddet.

Note: Der findes ingen generel "re integra"-regel i Aftaleloven, der tillader tilbagekaldelse af et allerede læst tilbud. Hovedreglen i AFTL § 7 er, at tilbuddet er bindende, når det er kommet til modtagerens kundskab. Ved åbenlyse fejl kan der dog være mulighed for at påberåbe sig fejlskrift efter AFTL § 32, stk. 1, hvis modtageren burde have indset fejlen.

Passivitet - Betyder tavshed ja? (AFTL § 8)

Nej. Hovedreglen er, at passivitet (tavshed) ikke er en accept. Man bliver ikke bundet af at lade være med at svare på en uopfordret mail.
Undtagelse efter AFTL § 8: Hvis tilbudsgiveren har erklæret, at han vil anse den anden parts tavshed for antagelse af tilbuddet, eller hvis det fremgår af forholdene, at han ikke venter udtrykkeligt svar, er den anden part bundet ved sin tavshed.

Afvigelser (Når det går galt)

Situation Juridisk konsekvens Eksempel
Afslag (AFTL § 5) Tilbuddet bortfalder straks, selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Man kan ikke fortryde sit nej og sige ja bagefter. Kunden siger "Nej tak" til lånetilbuddet efter AFTL § 5. Dagen efter vil han gerne alligevel. Banken er ikke længere bundet.
Uoverensstemmende accept (AFTL § 6) Gælder som afslag + nyt tilbud. Undtagelse i stk. 2 hvis afsenderen med rette kan gå ud fra, at svaret er overensstemmende. Kunden svarer efter AFTL § 6: "Ja tak, men kun til 4% i rente" (oprindeligt 5%). Nu er det banken, der skal acceptere det nye forslag. Undtagelse: Hvis kunden med rette kan gå ud fra, at banken accepterer 4%, skal banken meddele, hvis de ikke accepterer, ellers anses aftalen for sluttet.
Sen accept (AFTL § 4) Gælder som nyt tilbud. Undtagelse i stk. 2 hvis afsenderen med rette kan gå ud fra, at svaret nåede frem i rette tid. Kunden sender underskrift efter fristens udløb efter AFTL § 4. Banken kan vælge at se det som en ny anmodning, de kan sige ja eller nej til. Undtagelse: Hvis kunden med rette kan gå ud fra, at accepten nåede frem i tide, skal banken meddele, hvis de ikke accepterer, ellers anses aftalen for sluttet.


2. Fuldmagt - Hvem må tegne firmaet?

I den finansielle sektor handler man ofte på vegne af andre (banken, forsikringsselskabet, ejendomsmæglerkæden). Reglerne om fuldmagt (Aftalelovens kapitel 2) er derfor afgørende for at vide, om en aftale binder virksomheden.

Forskellige typer fuldmagt

  • Stillingsfuldmagt (AFTL § 10, stk. 2): Den mest almindelige. Ved at ansætte en person i en bestemt stilling (fx kasserer, filialdirektør), giver man dem automatisk fuldmagt til at foretage de handlinger, der er sædvanlige for den stilling. Denne ophører automatisk ved fyring (AFTL § 15).
  • Skriftlig fuldmagt (AFTL § 16): En skriftlig fuldmagt, som er overgivet fuldmægtigen og skal forevises for tredjemand, kan tilbagekaldes ved at kræve dokumentet tilbage eller få det erklæret uvirksom.
  • Særskilt erklæring til tredjemand (AFTL § 13): En fuldmagt, som er bragt til tredjemands kundskab ved en til ham særskilt rettet erklæring fra fuldmagtsgiveren, tilbagekaldes ved særskilt erklæring til tredjemand.
  • Offentlig bekendtgørelse (AFTL § 14): En fuldmagt, som er offentliggjort, tilbagekaldes ved offentlig bekendtgørelse på samme måde.

Beføjelse vs. Fuldmagt (Den svære distinktion)

Det er vigtigt at skelne mellem, hvad man må over for kunden (Fuldmagt/Legitimation), og hvad man må for chefen (Beføjelse/Instruks).

Begreb Forklaring Eksempel
Fuldmagt (Det ydre skin) Hvad omverdenen (kunden) med rette kan tro, at den ansatte må. Bestemmes af stillingsbetegnelsen og loven. En "Senior Erhvervsrådgiver" ligner en, der må bevilge lån.
Beføjelse (Den interne instruks) Hvad den ansatte rent faktisk har fået lov til internt. Kan være begrænset ("Du må max bevilge 1 mio. kr."). Chefen har sagt: "Ingen lån over 1 mio. uden min godkendelse".

Hvad sker der, hvis rådgiveren går over stregen?

Hvis en rådgiver bevilger et lån på 2 mio. kr., selvom han kun måtte bevilge 1 mio. kr. (overskridelse af beføjelse), men stadig inden for sin stillingsfuldmagt (det ser normalt ud for kunden), gælder reglerne i AFTL § 11:

  • Kunden i god tro (AFTL § 11, stk. 1): Hvis kunden ikke indså eller burde indse, at rådgiveren overskred sin beføjelse, er aftalen BINDENDE for banken. Banken hæfter for lånet.
  • Kunden i ond tro (AFTL § 11, stk. 1): Hvis kunden indså eller burde indse, at rådgiveren overskred sin beføjelse, er aftalen IKKE bindende.
  • Undtagelse (AFTL § 11, stk. 2): Hvis fuldmagten er af typen i AFTL § 18 (kun erklæring til fuldmægtigen), er banken ikke bundet, selv om kunden var i god tro.
  • Konsekvens for rådgiveren: Rådgiveren bliver erstatningsansvarlig over for banken efter AFTL § 25 og risikerer fyring (brud på ansættelseskontrakten).


3. Ugyldighed - Når aftalen ikke gælder

Selvom der er skrevet under, kan en aftale blive erklæret ugyldig, hvis den er blevet til på en ulovlig eller urimelig måde. Aftaleloven skelner mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde.

Hvad betyder "Ond Tro"?

Mange ugyldighedsgrunde afhænger af, om modparten (f.eks. banken) var i ond tro.

  • Ond tro betyder, at man vidste eller burde have vidst, at der var noget galt.
  • God tro betyder, at man var uvidende og ikke har været uagtsom.

Oversigt: Stærke vs. Svage Ugyldighedsgrunde

Type Grund Paragraf Beskrivelse Virkning mod godtroende part
STÆRK Voldelig tvang AFTL § 28 Pistol for panden eller trussel om øjeblikkelig vold. Altid ugyldig. Selv hvis banken ikke vidste noget, gælder aftalen ikke.
STÆRK Falsk / Forfalskning Straffeloven Falsk underskrift eller ændring i beløb (fx 100.000 -> 400.000). Altid ugyldig. Banken taber pengene, selvom de var i god tro.
STÆRK Forvanskning AFTL § 32, stk. 2 Fejl i transmission (IT-fejl, telegraf, SMS). Ugyldig hvis afsender reklamerer straks.
STÆRK Umyndighed Værgemålsloven § 6 Personer under 18 år eller under værgemål. Altid ugyldig. Unge kan ikke stifte gæld.
SVAG Svig AFTL § 30 Løgn, fortielse af sandheden, vildledning. Gyldig hvis modparten var i god tro. Ugyldig ved ond tro.
SVAG Simpel tvang AFTL § 29 Afpresning (ikke vold), trusler om at afsløre hemmeligheder. Gyldig hvis modparten var i god tro.
SVAG Udnyttelse (Åger) AFTL § 31 Udnytte nød, letfærdighed, manglende indsigt til urimelig fordel. Ugyldig (kræver ond tro).
SVAG Fejlskrift AFTL § 32, stk. 1 Tastefejl (fx 100 kr. i stedet for 1000 kr.). Ugyldig hvis modtageren burde have indset fejlen (ond tro).


3.1. De Stærke Ugyldighedsgrunde

De stærke ugyldighedsgrunde er så alvorlige, at aftalen er ugyldig selv om modparten var i god tro. De beskytter fundamentale rettigheder og samfundets tillid til retshandler.

A. Voldelig Tvang (AFTL § 28)

Lovtekst (AFTL § 28, stk. 1): "Er en viljeserklæring retsstridigt fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, er den ikke bindende for den tvungne."

Hvad tæller som voldelig tvang?

  • Personlig vold: Fysisk vold under aftalens indgåelse (slag, spark, kvælning)
  • Trussel om øjeblikkelig vold: Pistol for panden, kniv for halsen, trussel om at slå
  • Øjeblikkelig: Truslen skal være om vold NU - ikke i fremtiden
  • Rettet mod aftalen: Tvangen skal have til formål at få løftet afgivet

Vigtigt om tredjemandstvang (§ 28, stk. 2): Hvis det er en tredjemand (ikke modparten), der truer, skal løftegiver reklamere uden ugrundet ophold, ellers bliver han bundet af aftalen.

Branche Situation / Baggrund Juridisk Problem Løsning / Konsekvens
Bank Røveri med underskrift: To maskerede mænd tvinger en kunde til at gå ind i sin bank og hæve 200.000 kr. De holder en kniv skjult under kundens jakke og truer: "Hæv pengene, eller vi stikker dig ned her og nu." Kunden underskriver hævekvitteringen med rystende hånd. Voldelig tvang (§ 28): Underskriften er fremkaldt ved trussel om øjeblikkelig personlig vold. Dette er en stærk ugyldighedsgrund. Hævningen er ugyldig. Banken kan ikke holde kunden ansvarlig for beløbet. Kunden skal dog reklamere straks efter, at truslen er ophørt (når røverne er væk). Politianmeldelse dokumenterer tvangen.
Kaution Tvungen kautionist: En rockerbande driver en restaurant og vil låne 500.000 kr. i banken. De tvinger restaurantejeren ved siden af til at kautionere ved at true: "Underskriv kautionen, ellers smadrer vi din restaurant i aften." Ejeren underskriver af frygt. Voldelig tvang: Selvom banken ikke vidste noget om truslen, er kautionen ugyldig. Dette er en stærk ugyldighedsgrund, der virker selv mod godtroende. Restaurantejeren er ikke bundet af kautionen. Han skal dog reklamere straks (§ 28, stk. 2), da det var tredjemand (rockerne), der truede. Banken taber deres sikkerhed. Rockerne straffes for afpresning (Straffelovens § 281).
Forsikring Voldelig ægtefælle: En kvinde bliver tvunget af sin voldelige mand til at tegne en livsforsikring med ham som begunstiget. Han truer: "Underskriv nu, eller du får tæsk." Hun underskriver af frygt for vold. Efter 2 år dør hun, og manden kræver forsikringssummen udbetalt. Voldelig tvang: Forsikringsaftalen er fremkaldt ved trussel om vold. Arvingerne kan påberåbe sig § 28. Forsikringsaftalen er ugyldig. Forsikringsselskabet skal ikke udbetale til manden. Præmierne tilbagebetales til boet. Manden kan straffes for vold og afpresning.
Ejendomshandel Tvunget salg: En ældre mand bliver truet af sin søn: "Sælg mig huset for 500.000 kr. nu, ellers slår jeg dig." Faderen er bange og underskriver skødet. Huset er værd 3 mio. kr. Efter 6 måneder opdager faderens advokat handlen. Voldelig tvang (§ 28): Salget er fremkaldt ved trussel om øjeblikkelig vold. Men faderen har ikke reklameret straks. Normalt ville salget være ugyldigt, men da faderen ikke reklamerede "uden ugrundet ophold" (§ 28, stk. 2), kan sønnen argumentere for, at aftalen er bindende. Dog kan § 36 (generalklausulen) stadig tilsidesætte salget som urimeligt. Sønnen straffes for afpresning.
Betalingskort Tvungen PIN-kode: En person bliver overfaldet på gaden. Røverne holder en kniv mod halsen og tvinger personen til at oplyse PIN-koden og hæve 10.000 kr. i en hæveautomat. Personen gør det af frygt for livet (U 2010.1819 Ø). Voldelig tvang: Hævningen er fremkaldt ved trussel om øjeblikkelig vold. Spørgsmålet er, om kortindehaveren hæfter for beløbet over for banken. Hævningen er ugyldig pga. voldelig tvang. Kortindehaveren hæfter IKKE for de 10.000 kr. Banken må selv bære tabet. Politianmeldelse er afgørende for at dokumentere tvangen.

B. Falsk og Forfalskning

Falsk: Dokumentet er falsk fra starten - underskriften er ikke ægte. Løftegiveren har aldrig afgivet nogen viljeserklæring.

Forfalskning: Dokumentet var ægte, men er blevet ændret efterfølgende uden løftegiverens viden (fx beløb ændret fra 250.000 kr. til 550.000 kr.).

Forskellen er afgørende:

  • Falsk: Ingen aftale har nogensinde eksisteret. Personen har aldrig villet noget.
  • Forfalskning: Der var en aftale, men indholdet er ændret. Personen ville noget, men ikke DET.
Branche Situation / Baggrund Juridisk Problem Løsning / Konsekvens
Bank Falsk selvskyldnerkaution: En 25-årig svindler vil låne 500.000 kr. til en bil. Banken kræver kaution. Han forfalskede sin fars underskrift på kautionserklæringen ved at øve sig i flere dage. Banken bevilger lånet. Efter 1 år stopper sønnen med at betale. Banken kræver faderen for pengene. Faderen siger: "Jeg har aldrig set dette dokument." Falsk underskrift: Faderens "underskrift" er falsk. Han har aldrig afgivet nogen viljeserklæring. Dette er en stærk ugyldighedsgrund, der virker selv mod godtroende bank. Kautionen er ugyldig. Faderen hæfter IKKE. Banken taber pengene, selvom de var i god tro og ikke kunne se, at underskriften var falsk. Sønnen straffes for dokumentfalsk (Straffelovens § 171) og bedrageri (§ 279). Banken kan kun kræve sønnen.
Ejendomsmægler Forfalsket købsaftale: En køber underskriver en købsaftale for et hus til 3.000.000 kr. Sælgerens advokat scanner dokumentet og ændrer beløbet til 3.500.000 kr. i PDF'en før tinglysning. Køber opdager det først, da han skal betale restkøbesummen. Forfalskning: Dokumentet var ægte, men indholdet er ændret uden købers viden. Køber ville købe huset, men til 3 mio. kr. - ikke 3,5 mio. kr. Køberen er ikke bundet af de 3,5 mio. kr. Advokaten straffes for dokumentfalsk. Køberen kan vælge: 1) Kræve handel til 3 mio. kr. (det rigtige beløb), eller 2) Ophæve hele handlen. Advokaten mister sin bestalling og skal betale erstatning.
Forsikring Falsk dødsfald: En person forfalskede sin brors underskrift på en livsforsikring for 2 mio. kr. og betalte præmierne i 5 år. Han udgav sig for at være broderen. Da broderen "døde" (i virkeligheden stadig i live i udlandet), forsøgte personen at hæve forsikringssummen med et falsk dødsattest. Falsk: Hele forsikringsaftalen er falsk, da broderen aldrig har underskrevet. Der er tale om både dokumentfalsk og forsikringsbedrageri. Forsikringsselskabet skal ikke udbetale. Personen straffes for dokumentfalsk (§ 171), bedrageri (§ 279) og forsikringsbedrageri. Præmierne tilbagebetales IKKE, da de er betalt på et falsk grundlag. Fængselsstraf på 2-4 år.
Bilforhandler Forfalsket leasingkontrakt: En kunde underskriver en leasingaftale på en bil til 3.000 kr./md. Bilforhandlerens sælger ændrer efterfølgende beløbet til 5.000 kr./md. i systemet. Kunden opdager det først ved første træk. Forfalskning: Kontrakten var ægte, men beløbet er ændret. Kunden ville lease bilen, men til 3.000 kr./md. Kunden er ikke bundet af de 5.000 kr./md. Forhandleren skal tilbyde leasing til 3.000 kr./md. eller ophæve aftalen. Sælgeren fyres og straffes for dokumentfalsk. Forhandleren hæfter for sælgerens handling (arbejdsgiveransvar).
Pension Falsk pensionsoverførsel: En svindler forfalskede en kundes underskrift på en blanket til overførsel af pension til et andet selskab. Pensionsselskabet overførte 800.000 kr. Kunden opdager det først efter 6 måneder, da han tjekker sin pensionsoversigt. Falsk underskrift: Kunden har aldrig ønsket overførslen. Underskriften er falsk. Overførslen er ugyldig. Det oprindelige pensionsselskab skal have pengene tilbage. Kunden hæfter IKKE. Svindleren straffes. Det modtagende selskab skal tilbagebetale, selvom de var i god tro.
Realkreditinstitut Forfalsket pantebrev: En låntager har et pantebrev på 1 mio. kr. Han scanner det og ændrer beløbet til 500.000 kr. for at få det til at se ud som om, han har mindre gæld. Han bruger det forfalskede pantebrev til at få et nyt lån i en anden bank. Forfalskning: Pantebrevet er forfalsket. Den nye bank er blevet vildledt om gældsforholdene. Det forfalskede pantebrev er ugyldigt. Den nye bank kan kræve lånet indfriet straks, da lånet er givet på et falsk grundlag (svig). Låntager straffes for dokumentfalsk og bedrageri. Fængselsstraf på 1-2 år.

C. Forvanskning (§ 32, stk. 2)

Lovtekst (§ 32, stk. 2): "Bliver en afgiven viljeserklæring, som befordres ved telegraf eller mundtlig fremføres ved bud, forvansket ved fejl fra telegrafvæsenets side eller ved urigtig gengivelse af budet, er afgiveren ikke bundet ved erklæringen i den skikkelse, hvori den kom frem..."

Hvad er forvanskning?

En fejl opstår under fremsendelsen af en viljeserklæring, så indholdet ændres. Det er IKKE afsenderens fejl, men en fejl hos den, der formidler beskeden (telegraf, IT-system, bud, SMS-udbyder).

Moderne anvendelse:

  • Email: IT-fejl hos mailserver ændrer tal i en mail
  • SMS: Teleselskabets system ændrer indholdet
  • Bankoverførsel: IT-fejl i betalingssystem ændrer beløb
  • Bud: Budet gengiver beskeden forkert

Vigtig regel: Afsenderen er IKKE bundet af den forkerte erklæring, hvis han reklamerer "uden ugrundet ophold" efter at have opdaget fejlen. Gør han ikke det, bliver han bundet!

Branche Situation / Baggrund Juridisk Problem Løsning / Konsekvens
Pension Fejl i pensionsudbetalinger: Et pensionsselskab sender et tilbud til en 65-årig kunde om månedlige udbetalinger på en ratepension. På grund af en IT-fejl i deres system står der 84.429 kr./md. i stedet for 74.429 kr./md. Kunden accepterer straks og glæder sig. Pensionsselskabet opdager fejlen efter 2 uger, da deres revisor gennemgår tilbuddene (U 2018.553 V). Forvanskning (§ 32, stk. 2): Fejlen opstod under fremsendelsen (IT-system). Det er ikke pensionsselskabets bevidste fejl, men en teknisk forvanskning. Pensionsselskabet er ikke bundet af de 84.429 kr./md., hvis de reklamerer straks (hvilket de gjorde efter 2 uger). Kunden kan dog have krav på erstatning for det tab, han lider ved at have indrettet sig (fx hvis han har købt en dyr bil i tillid til de høje udbetalinger). Pensionsselskabet skal betale 74.429 kr./md.
Bank IT-fejl i lånetilbud: En bank sender et lånetilbud til en kunde på 500.000 kr. til 3% rente. På grund af en fejl i bankens mailserver ændres renten til 0,3% i den mail, kunden modtager. Kunden accepterer straks. Banken opdager fejlen dagen efter. Forvanskning: Fejlen skete under fremsendelsen (mailserver). Kunden burde dog have indset, at 0,3% er urealistisk lavt (ond tro?). Banken er ikke bundet af 0,3% renten, hvis de reklamerer straks (hvilket de gjorde). Kunden kan argumentere for, at han var i god tro, men 0,3% er så åbenlyst forkert, at han burde have indset fejlen. Banken skal tilbyde 3% rente eller trække tilbuddet tilbage.
Ejendomsmægler SMS-fejl i budgivning: En budgiver sender en SMS til mægleren: "Jeg byder 2.500.000 kr. på huset." På grund af en fejl hos teleselskabet læser mægleren: "Jeg byder 5.000.000 kr. på huset." Mægleren råber "Solgt!" Budgiveren opdager fejlen 10 minutter senere og ringer straks. Forvanskning (§ 32, stk. 2): Fejlen skete hos teleselskabet under fremsendelsen. Budgiveren reklamerer straks. Budgiveren er ikke bundet af buddet på 5 mio. kr. Han reklamerede straks, som loven kræver. Buddet på 2,5 mio. kr. gælder. Mægleren må annullere "Solgt!" og fortsætte budgivningen.
Aktiehandel IT-fejl i aktieordre: En investor sender en ordre til sin bank: "Køb 100 aktier i Novo Nordisk til markedspris." På grund af en fejl i bankens handelssystem bliver ordren til: "Køb 10.000 aktier." Ordren eksekveres, og investoren har nu købt for 20 mio. kr. i stedet for 200.000 kr. Han opdager det efter 1 time. Forvanskning (§ 32, stk. 2): Fejlen skete i bankens IT-system under behandlingen af ordren. Investoren reklamerer efter 1 time. Investoren er ikke bundet af købet af 10.000 aktier efter § 32, stk. 2, hvis han reklamerer straks ("uden ugrundet ophold"). 1 time kan anses for "uden ugrundet ophold" i aktiemarkedet. Banken må annullere handlen eller bære tabet selv. Investoren skal kun betale for 100 aktier.
Forsikring Email-fejl i præmie: Et forsikringsselskab sender et tilbud på en erhvervsforsikring til en virksomhed. Præmien er 50.000 kr./år. På grund af en fejl i deres CRM-system står der 5.000 kr./år i emailen. Virksomheden accepterer. Selskabet opdager fejlen efter 1 måned. Forvanskning (§ 32, stk. 2): Fejlen skete i IT-systemet. Men selskabet ventede 1 måned med at reklamere - er det "uden ugrundet ophold"? Selskabet er sandsynligvis bundet af de 5.000 kr./år efter § 32, stk. 2, da de IKKE reklamerede "uden ugrundet ophold". 1 måned er for lang tid. De burde have opdaget fejlen hurtigere. Virksomheden kan fastholde prisen på 5.000 kr./år.

D. Umyndighed (Værgemålsloven)

Definition: Personer, der ikke har fuld handleevne, kan ikke indgå bindende aftaler om formueforhold.

Hvem er umyndige?

  1. Mindreårige (under 18 år): Kan ikke stifte gæld eller indgå større aftaler uden forældres samtykke. Små dagligdagskøb (slik, bus) er OK.
  2. Personer under værgemål med fratagelse af handleevne (Værgemålsloven § 6): Hvis en person er frataget sin handleevne pga. psykisk sygdom, demens eller misbrug, og dette er tinglyst.
  3. Manglende evne til at handle fornuftsmæssigt (Værgemålsloven § 46): Selv uden værgemål kan en aftale være ugyldig, hvis personen ikke forstod, hvad han gjorde (fx ved demens, rus, psykose).

Hvorfor er dette en stærk ugyldighedsgrund?

Samfundet skal beskytte personer, der ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger. Det er vigtigere end at beskytte den godtroende modpart.

Branche Situation / Baggrund Juridisk Problem Løsning / Konsekvens
Bank Lån til mindreårig: En 17-årig dreng ser godt ud for sin alder og lyver om at være 19 år. Han får et billån på 300.000 kr. i banken uden at vise ID (sælgeren glemte at tjekke). Den unge stopper med at betale efter 6 måneder. Banken opdager nu, at han kun er 17 år. Umyndighed (mindreårighed): Personen var under 18 år ved aftalens indgåelse. Låneaftalen er ugyldig, selv om banken var i god tro. Låneaftalen er ugyldig. Banken kan ikke kræve pengene tilbage af den unge eller hans forældre. De kan dog kræve bilen tilbage (condictio indebiti - tilbagelevering af ydelse). Banken taber renter, gebyrer og værditab på bilen. Sælgeren kan blive fyret for ikke at tjekke ID.
Forsikring Dement person tegner forsikring: En 85-årig mand med fremskreden demens (tinglyst værgemål efter Værgemålsloven § 6 med fratagelse af handleevne) tegner en dyr livsforsikring til 500.000 kr. årligt i præmie hos en dørsælger. Hans værge (datteren) opdager det efter 3 måneder, da hun gennemgår hans økonomi. Umyndighed (Værgemålsloven § 6): Personen havde ikke handleevne. Værgemålet var tinglyst, så forsikringsselskabet kunne have tjekket det. Forsikringsaftalen er ugyldig. Forsikringsaftalen er ugyldig. Selskabet skal tilbagebetale de indbetalte præmier (3 x 500.000 kr. = 1,5 mio. kr.). Værgen kan kræve aftalen ophævet. Dørsælgeren kan straffes for at udnytte en umyndig person (Straffeloven § 282). Selskabet hæfter for sælgerens handling.
Bilforhandler 16-årig køber bil: En 16-årig dreng har sparet op og vil købe en brugt bil for 80.000 kr. Han ser ældre ud og fortæller bilforhandleren, at han er 18 år. Forhandleren sælger bilen uden at tjekke ID. Efter 2 måneder går bilen i stykker, og drengens forældre opdager købet. Umyndighed (Værgemålsloven § 1 - mindreårighed): Drengen var 16 år - langt under myndighedsalderen. Købet er ugyldigt. Købet er ugyldigt. Forhandleren skal tage bilen tilbage og tilbagebetale de 80.000 kr. Drengen/forældrene skal tilbagelevere bilen. Hvis bilen er kørt i stykker, kan forhandleren kræve erstatning for værditabet, men kun hvis drengen/forældrene handlede i ond tro (vidste at købet var ugyldigt).
Realkreditinstitut Værgemål og boliglån: En 70-årig kvinde med begyndende demens (endnu ikke under værgemål) optager et realkreditlån på 2 mio. kr. i sit hus. Hun forstår ikke konsekvenserne og tror, det er en "gave" fra banken. Hendes børn opdager det efter 1 år og får hende under værgemål. Manglende evne til at handle fornuftsmæssigt (Værgemålsloven § 46): Selvom hun ikke var under værgemål, kunne hun ikke handle fornuftsmæssigt pga. demens. Dette kan gøre aftalen ugyldig. Låneaftalen kan erklæres ugyldig efter Værgemålsloven § 46, hvis det bevises, at hun ikke forstod aftalen. Bevisbyrden ligger hos børnene/værgen. Lægeerklæringer om demens er afgørende. Realkreditinstituttet skal have pengene tilbage, men kan miste renter og gebyrer. Pantebrevet slettes.
Kreditkort 17-årig får kreditkort: En 17-årig pige ansøger online om et kreditkort og lyver om sin alder. Hun får kortet og bruger det til at købe tøj for 50.000 kr. Kreditkortselskabet opdager først efter 6 måneder, at hun er mindreårig, og kræver pengene. Umyndighed (Værgemålsloven § 1 - mindreårighed): Kreditkortaftalen er ugyldig. Men pigen har brugt pengene - hvad nu? Kreditkortaftalen er ugyldig. Pigen/hendes forældre skal IKKE betale de 50.000 kr. tilbage. Kreditkortselskabet taber pengene. De kan dog kræve tøjet tilbage, hvis det stadig findes (condictio indebiti). Selskabet burde have tjekket alderen bedre (NemID/MitID viser alder).
Ejendomsmægler Dement sælger hus: En 90-årig enke med fremskreden demens sælger sit hus til en ejendomsmægler for 1 mio. kr. Huset er værd 5 mio. kr. Mægleren udnytter, at hun ikke forstår værdien. Hendes børn opdager det efter 3 måneder og får hende under værgemål (U 1957.129 H). Manglende evne til at handle fornuftsmæssigt (Værgemålsloven § 46) + Udnyttelse (Aftaleloven § 31): Hun kunne ikke handle fornuftsmæssigt, OG mægleren udnyttede det. Salget er ugyldigt. Kvinden/værgen kan kræve huset tilbage. Mægleren mister sin autorisation og straffes for åger. Han skal også betale erstatning for eventuelle tab (fx hvis huset er steget i værdi). Kombination af Værgemålsloven § 46 og Aftaleloven § 31 31 gør sagen meget stærk.


3.2. De Svage Ugyldighedsgrunde

De svage ugyldighedsgrunde gør kun aftalen ugyldig, hvis modparten var i ond tro (vidste eller burde vide om problemet). Var modparten i god tro, er aftalen gyldig og bindende.

A. Svig (AFTL § 30)

Lovtekst (AFTL § 30, stk. 1): "En viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side."

Hvad er svig?

Svig er, når nogen mod bedre vidende giver urigtige oplysninger eller fortier sandheden for at få en aftale i stand. Det kræver forsæt - altså at det sker med vilje.

To former for svig:

  • Aktiv svig (løgn): "Denne bil har kun kørt 50.000 km" (i virkeligheden 250.000 km)
  • Passiv svig (fortielse): Sælger fortier, at huset har skimmelsvamp i kælderen

Hvornår er der pligt til at oplyse?

  • Når man bliver spurgt direkte
  • Når oplysningen er afgørende for aftalen (væsentlig)
  • Når man har særlig ekspertise (fx ejendomsmægler, bilforhandler)
  • Når man har en tillidsposition (advokat, revisor, bankrådgiver)

B. Simpel Tvang (AFTL § 29)

Lovtekst: Tvang, der ikke er voldelig (fx afpresning, trusler om boykot, rygter). Aftalen er kun ugyldig, hvis modparten selv udøvede tvangen eller vidste om den (ond tro).

Eksempel: En leverandør truer en lille butik: "Hvis du ikke skriver under på denne dyre kontrakt, stopper vi al levering, så du går konkurs." Hvis leverandøren ved, at butikken er afhængig, kan det være simpel tvang/udnyttelse.

C. Åger og Udnyttelse (AFTL § 31)

Lovtekst: Når man udnytter en andens "nød, letfærdighed, forstandssvaghed, uerfarenhed eller naivitet" til at opnå en ydelse, der står i "væsentligt misforhold" til modydelsen.

Finansielt eksempel: At låne penge ud til en årlig rente på 500% til en person, der er i desperat pengenød (selvom Kreditaftaleloven i dag sætter lofter (ÅOP-loft), er princippet det samme). Eller at købe en ejendom til halv pris af en dement person.

D. Fejlskrift (AFTL § 32, stk. 1)

Lovtekst: Hvis viljeserklæringen ved en fejltagelse har fået et andet indhold end tilsigtet (fx tastefejl), er den ikke bindende, hvis modtageren indså eller burde indse fejlen (ond tro).

Eksempel: En webshop sælger en ny MacBook til 500 kr. i stedet for 15.000 kr. ved en fejl. En kunde køber 10 stk. Kunden må indse, at det er en fejl (ond tro) -> Aftalen er ugyldig. Hvis prisen var 14.000 kr., var kunden måske i god tro -> Aftalen gyldig.



4. Urimelige aftaler & Standardvilkår

Generalklausulen (AFTL § 36)

Aftalelovens AFTL § 36 er en "gummiparagraf", der kan tilsidesætte enhver aftale, hvis den er urimelig eller i strid med redelig handlemåde. Den bruges især til at beskytte forbrugere mod store virksomheder.

Eksempel: En bank tager et gebyr på 5.000 kr. for at sende en rykkerskrivelse. Det vil blive tilsidesat som urimeligt.

Standardkontrakter og Forbrugeraftaler

I finanssektoren bruges næsten kun standardkontrakter (Almindelige forretningsbetingelser). For forbrugeraftaler gælder særlige regler i AFTL § 38a-d:

  • Definition (AFTL § 38a): En forbrugeraftale er en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger.
  • Fortolkning (AFTL § 38b): Ved tvivl fortolkes forbrugeraftaler til fordel for forbrugeren.
  • Ugyldighed (AFTL § 38c): Urimelige standardvilkår kan tilsidesættes, hvis de er i strid med hæderlig forretningsskik.
  • Præceptivitet (AFTL § 38d): Forbrugeraftaleloven kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.


Eksempler fra Finanssektoren

Branche Situation / Baggrund Juridisk Problem Løsning / Konsekvens
Bank Forfalskede lønsedler: En kunde ønsker at låne 500.000 kr. til en ny bil. For at blive kreditgodkendt ændrer han sin månedsløn fra 25.000 til 45.000 kr. i Photoshop og sender lønsedlerne til banken. Banken bevilger lånet. Svig (AFTL § 30): Kunden har bevidst givet urigtige oplysninger for at få banken til at indgå en aftale, de ellers ikke ville have indgået. Aftalen er ugyldig. Banken kan ophæve lånet straks (kræve pengene tilbage). Kunden bliver politianmeldt for dokumentfalsk (Straffelovens § 171) og bedrageri (Straffelovens § 279).
Forsikring Fortielse af sygdom: En mand tegner en livsforsikring. I helbredsskemaet krydser han "Nej" til spørgsmålet om kroniske sygdomme, selvom han ved, han har en alvorlig hjertelidelse. 2 år senere dør han af hjertestop. Svig (AFTL § 30): Kunden har handlet svigagtigt ved at fortie sandheden efter § 30. Forsikringsaftaleloven beskytter selskabet mod dette. Forsikringsselskabet er ikke forpligtet til at udbetale forsikringssummen ved at fortie sandheden efter AFTL § 30. Aftalen er ugyldig fra starten, hvis selskabet var i god tro. Præmien betales evt. tilbage, men ingen dækning.
Ejendomsmægler Det mundtlige bud: En køber ringer begejstret til mægleren: "Jeg vil gerne købe huset på Strandvejen til prisen! 5 mio. kr.!" Mægleren siger: "Det er en aftale, jeg noterer det." Dagen efter fortryder køberen. Formkrav: Selvom mundtlige aftaler normalt er bindende, gælder der ved køb af fast ejendom et krav om, at køber kun bindes ved en skriftlig købsaftale. Køberen er ikke bundet af sit mundtlige bud. Mægleren kan ikke kræve, at handlen gennemføres. Sælgeren må vente på en skriftlig underskrift.
Erhvervskunde (Revision) Den ivrige økonomichef: En økonomichef i en mellemstor virksomhed underskriver en leasingaftale på 10 firmabiler. Han har stillingsfuldmagt til daglig drift, men internt har direktøren sagt: "Ingen leasingaftaler uden min underskrift". Beføjelse vs. Fuldmagt (AFTL § 11): Økonomichefen har handlet inden for sin fuldmagt (det ser normalt ud), men uden for sin beføjelse (instruksen). Spørgsmålet er, om leasingselskabet var i god tro. Hvis leasingselskabet var i god tro efter AFTL § 11, stk. 1 (de kendte ikke den interne regel), er virksomheden bundet af aftalen efter AFTL § 10. Økonomichefen risikerer en fyreseddel og erstatningskrav fra virksomheden efter AFTL § 25.
Financial Controller Revisor underskriver uden fuldmagt: En ekstern revisor forhandler med en IT-leverandør på vegne af sin klient (en mellemstor produktionsvirksomhed). Revisoren underskriver en kontrakt på 500.000 kr. for nyt regnskabssystem, men han har aldrig fået skriftlig fuldmagt fra klienten - kun en mundtlig aftale om at "finde den bedste løsning". Manglende fuldmagt (AFTL § 25): Revisoren har ingen fuldmagt til at binde klienten. Spørgsmålet er, om IT-leverandøren var i god tro og troede, at revisoren havde fuldmagt. Hvis IT-leverandøren ikke burde have indset, at revisoren manglede fuldmagt (dvs. leverandøren var i god tro), kan klienten blive bundet, hvis revisoren har handlet inden for, hvad der normalt forventes af en revisor (AFTL § 10, stk. 2 - stillingsfuldmagt). Men typisk har en revisor ikke stillingsfuldmagt til at indgå store IT-kontrakter på vegne af klienten. Klienten er derfor ikke bundet. Revisoren hæfter personligt efter AFTL § 25, da han indestår for, at han havde fuldmagt. Læringspointe: Som revisor eller financial controller skal du altid sikre dig skriftlig fuldmagt, før du indgår aftaler på vegne af klienten.
Intern Revision CFO's fuldmagt til at optage lån: En CFO (Chief Financial Officer) i en børsnoteret virksomhed optager et lån på 10 mio. kr. i banken uden godkendelse fra bestyrelsen. Virksomhedens vedtægter siger, at "lån over 5 mio. kr. kræver bestyrelsens godkendelse". CFO'en har stillet sig på tæerne og håber, at investeringen går godt, før bestyrelsen opdager det. Overskridelse af fuldmagt (AFTL § 11): CFO'en har overskr edet sin beføjelse (internt). Spørgsmålet er, om banken kendte eller burde have kendt vedtægternes begrænsning. Banken skal normalt tjekke vedtægterne før store lån. Hvis vedtægterne er offentligt tilgængelige (fx via CVR), burde banken have vidst om kravet om bestyrelsens godkendelse → Banken var i ond tro → Virksomheden er ikke bundet efter AFTL § 11, stk. 1. Hvis banken ikke burde have vidst (fx hvis begrænsningen kun står i intern instruks), er virksomheden bundet. CFO'en risikerer fyring og erstatningskrav fra virksomheden. Læringspointe: Som finanschef eller financial controller skal du kende din egen fuldmagt og respektere interne begrænsninger.
Inkasso Trusler om RKI: En kunde nægter at betale en regning på 500 kr., fordi han mener, varen aldrig kom frem. Inkassofirmaet sender et brev: "Betal nu, ellers registrerer vi dig i RKI i morgen!" Simpel tvang (AFTL § 29): Det er ulovligt at registrere omtvistede krav i RKI. Truslen bruges til at presse kunden til at betale noget, han måske ikke skylder. Dette kan være simpel tvang efter AFTL § 29. Hvis kunden betaler pga. truslen, kan aftalen (betalingen) være ugyldig efter AFTL § 29 (simpel tvang), hvis truslen var retsstridig og inkassofirmaet var i ond tro. Inkassofirmaet kan miste deres autorisation.

5. Opsamling: Gode råd

  1. Læs altid det med småt: Kend dine standardvilkår.
  2. Tjek fuldmagten: Har modparten retten til at skrive under? Tjek tegningsregler i CVR.
  3. Få alt på skrift: Mundtlige aftaler er svære at bevise, især om gæld og ejendom.
  4. Vær præcis: "Måske" er ikke godt nok i jura. Enten er det lovligt eller ulovligt.
  5. Tænk på god/ond tro: Mange regler afhænger af, om du vidste eller burde vide noget.
  6. Spørg ved tvivl: Juridiske fejl kan koste millioner. Kontakt en advokat ved usikkerhed.