Kapitel 5 Fuldmagter og mellemmænd

Sentry Page Protection

Hvad er en fuldmagt?

Fuldmagt er en ret til at handle i en andens navn og for en andens regning.

Fuldmagt er i dansk ret en tilladelse fra en person (fuldmagtsgiveren) om at lade en anden (fuldmægtigen) handle på sine vegne overfor andre (tredjepart).

Reglerne for anvendelse af fuldmagt findes i aftalelovens kapitel II, se aftaleloven i lovsamlingen https://jura.tepedu.dk/lovsamling.html


Forskellige former for fuldmagter

Stillingsfuldmagt § 10,2 i aftaleloven i relation til et ansættelsesforhold fx læger, kassedamer og banksassistenter.

Forevisningsfuldmagt §16,1 i aftaleloven fx et stykke papir der giver lov til at købe/sælge i fuldmagtsgivers navn. Fx. afhentning i Føtex af en andens (fuldmagtsgivers) postpakke.

Specialfuldmagt §13 aftaleloven, når 3.mand kender FM´s (fuldmagtsgiveren) omfang. Fx må lærere indkøbe bøger el. salgsassistent bestille varer.

Offentlig bekendtgjort fuldmagt fra fuldmagtsgiveren, jf. § 14,1 i aftaleloven fx hvis der afholdes reception.


Opsigelse af fuldmagt kan ske ved følgende:

  • Fuldmagten opsiges/fratrædes

  • Rent fysisk tages tilbage

  • Tilbagekaldes for 3. mand

  • Tilbagetrækkes som den blev bekendt gjort.


Video: Aftaler via fuldmagt



Fuldmagt er således reguleret af aftaleloven: Lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område.

Fuldmagter inddeles på følgende måde:

Fuldmagt med særlig tilværelse.

Fuldmagt uden særlig tilværelse.


Derudover findes der regler om mellemmænd:

Kommission (Kommisionsloven Lovbekendtgørelse nr. 332 af 31. marts 2014).

Handelsagenter (Lov nr. 272 af 2. maj 1990 om handelsagenter og handelsrejsende).


5.1 Fuldmagtsforhold og aftaleindgåelse

Figur 5.1: Fuldmagtsforhold og aftaleindgåelse

Fuldmagt: Aftaleloven afsnit II, jf. aftalelovens §§ 10-277


Personerne ved fuldmagtsforhold:

Fuldmagtsgiver/hovedmanden er den, i hvis navn og for hvis regning aftalen indgås.

Fuldmægtigen/mellemmanden er den, der handler i hovedmandens navn.

Tredjemand/aftalepart er hovedmandens aftalepart.


Fuldmagtsgiver (hovedmanden) bliver umiddelbart bundet af de aftaler, som fuldmægtigen indgår på fuldmagtsgiverens vegne, jf. aftalelovens § 10, stk. 1:

”Den, som har givet en anden fuldmagt til at foretage en retshandel, bliver umiddelbart berettiget og forpligtet overfor tredjemand ved retshandel, som fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og indenfor fuldmagtens grænser”.


Fuldmagtsforholdet hviler normalt på en aftale mellem en fuldmagtsgiver og fuldmægtig, men kan herudover gives til kende ved en viljeserklæring til en eller flere tredjemænd eller ved en konkludent handling, der tillader tredjemand at slutte, at fuldmagtsgiveren har udstyret fuldmægtigen med en fuldmagt (således som det er tilfældet ved stillingsfuldmagten ved et ansættelsesforhold).



Aftalelovens bestemmelser indeholder ikke nogen udtømmende opregning af de måder, hvorpå en fuldmagt kan skabes.

Anden optræden eller adfærd fra hovedmandens side end en viljeserklæring kan skabe fuldmagt, f.eks. overgivelse af dokumenter eller ved passivitet.


En fuldmagt skabt ved passivitet kaldes ofte adfærdsfuldmagt.

Der foreligger ingen fuldmagt, men hovedmanden har ved sin adfærd givet grund til at tro, at „fuldmægtigen“ var bemyndiget til at disponere på hovedmandens vegne.

Adfærdsfuldmagt foreligger således også, når hovedmanden i et tidsrum har tolereret, at en person har foretaget retshandler for ham, og hovedmanden har opfyldt de indgåede aftaler, idet tredjemand her er bibragt den opfattelse, at denne person faktisk har en fuldmagt.

En aftale kan i nogle tilfælde rammes af ugyldighed, hvis der er handlet i strid med en fuldmagt.


5.2 Sondringen mellem bemyndigelse og legitimation

Aftaleloven sondrer mellem på den ene side “legitimation” og på den anden side »beføjelse«.

Ved “fuldmagt” forstås således den magt eller kompetence (legitimation), fuldmægtigen har til inden for visse grænser at foretage retshandler med bindende virkning for fuldmagtsgiveren.

Ved »beføjelse« (bemyndigelse) den ret eller tilladelse, fuldmægtigen iht. det mellem ham og fuldmagtsgiveren bestående retsforhold har til at optræde på dennes vegne:

  • Bemyndigelse/beføjelse: Er således den interne instruks mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig. Indholdet af denne instruks er som udgangspunkt ikke kendt for omverdenen.

  • Legitimation: Den ydre fuldmagt er synlig og kendt for omverdenen.

Fuldmagt/legitimation: Omfatter det tredjemand kan forvente. Fuldmagtsgivers signal til omverdenen om, hvordan fuldmægtigen kan binde fuldmagtsgiver. De ydre rammer (eks. købe et hus).

Fuldmagt og bemyndigelse kan være ens, men bemyndigelsen er ofte snævrere end fuldmagten. Fuldmagten kan aldrig være snævrere end bemyndigelse.


5.3 De 2 fuldmagtsformer

Der findes som nævnt to fuldmagtsformer:

  1. Fuldmagt med særlig tilværelse

  2. Fuldmagt med uden særlig tilværelse


Fuldmagt med særlig tilværelse:

  • Stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10, stk. 2

  • Specialfuldmagt, jf. aftalelovens § 13

  • Offentlig bekendtgjort fuldmagt, jf. aftalelovens § 14, stk. 1

  • Skriftlig fuldmagt/forevisningsfuldmagt, jf. aftalelovens § 16, stk. 1

Fuldmagt uden særlig tilværelse:

Kaldes også en § 18-fuldmagt


5.4 Fuldmagt med særlig tilværelse

5.4.1 Stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10, stk. 2:

”Indtager nogen ifølge aftale med en anden en stilling, som efter lov eller sædvane medfører beføjelse for ham til indenfor visse grænser at handle på den andens vegne, anses han befuldmægtiget til at foretage retshandler, som falder indenfor disse grænser”.


Video om stillingsfuldmagten, jf. aftalelovens § 10, stk. 2


Når man som (fuldmagtsgiver) giver en anden (fuldmægtig) fuldmagt til at handle på ens vegne, bliver man som hovedregel bundet af den aftale, ens fuldmægtig indgår med tredjemand.

Der er kun tale om en stillingsfuldmagt i § 10’s forstand, når man efter aftale med en anden (fuldmagtsgiver/arbejdsgiveren) indtager en stilling, dvs. er ansat hos den pågældende.

Stillingsfuldmagten stiftes ved, at man efter aftale med fuldmagtsgiver opnår ansættelse i en vis stilling og faktisk indtager denne fx, at man er ansat i en bank, ejendomsmæglerkæde eller i et forsikringsselskab.

Deraf følger så, at en advokat ikke har en stillingsfuldmagt for sin klient, og at en tilsynsførende arkitekt eller ingeniør ingen stillingsfuldmagt har fra bygherren.

Tredjemand fx kunden kan påberåbe sig stillingsfuldmagten, selv om kunden ikke kender til ansættelsen af fuldmægtigen hos fuldmagtsgiveren.

En ansat har således via sin stilling fuldmagt til at handle på vegne af fuldmagtsgiver (arbejdsgiver).

Fuldmægtigen (den ansatte) har udadtil fuldmagt til at handle inden for stillingens grænser, dvs. den ansatte kan indgå de aftaler med tredjemand, som er sædvanlige for stillingen, fx en ejendomsmægler kan indgå en formidlingsaftale med en sælger af et hus.

Ejendomsmægleren kan dog ikke forpligte opdragsgiveren (sælgeren) uden særlig fuldmagt hertil.

En kunderådgiver i en bank kan i sagens natur indgå aftaler om lån fra banken, men hun kan ikke indgå aftaler med et reklamebureau om ny markedsføringskampagne af bankens lån, medmindre hun har fået en udvidet bemyndigelse/særlig tilladelse fra fuldmagtsgiver fx hendes områdechef.

Situation: Fuldmægtigen indgår en aftale med tredjemand, der overskrider bemyndigelsen (den interne instruks fra fuldmagtsgiver).

Fuldmagtsgiver er bundet af de aftaler, fuldmægtigen indgår med tredjemand i strid med den interne instruks, hvis tredjemand var i god tro, jf. aftalelovens § 11, stk. 1.

God tro: Hvis det vurderes at tredjemand ikke indså eller burde have indset, at fuldmægtigen indgik en aftale, der lå uden for vedkommendes beføjelser (den interne instruks).

Situation: Fuldmægtigen indgår en aftale med tredjemand, der ligger uden for legitimationen (stillingsfuldmagtens sædvanlige grænser).

Fuldmagtsgiver er ikke bundet af de aftaler fuldmægtigen indgår med tredjemand, hvis de ligger uden for stillingens grænser, uanset tredjemands gode tro, fx at bankrådgiveren til en bankkunde giver tilsagn om et privat forbrugslån, uden at lånet bliver forrentet og uden stiftelsesomkostninger.

Stillingsfuldmagtens særlige tilværelse viser sig bl.a. derved, at fuldmagtsgiver bliver bundet over for en tredjemand i god tro, selv om fuldmagtsgiver ved konkret tilkendegivelse til fuldmægtigen har indskrænket dennes bemyndigelse, idet fuldmægtigen desuagtet stadig besidder den fuldmagt, der ifølge lov eller sædvane er forbundet med den stilling, fuldmægtigen besidder.

Vil fuldmagtsgiveren indskrænke stillingsfuldmagten, må han degradere fuldmægtigen, dvs. afskedige ham fra stillingen og give ham en stilling med en mindre vidtgående stillingsfuldmagt, og dette må være kendeligt for omverdenen.

Stillingsfuldmagtens grænser afhænger i første række af, hvilken stilling der er tale om, idet sædvanerne for forskellige stillinger er forskellige.

En koncerndirektør har en vidererækkende stillingsfuldmagt end en salgschef, og en salgschef en vidererækkende stillingsfuldmagt end en værkfører.

Der kan dog samtidig være forskel på rækkevidden i forskellige henseender.

Selv om salgschefens stillingsfuldmagt generelt er mere omfattende end værkførerens, kan sidstnævntes fuldmagt udmærket række videre end førstnævntes på særlige områder.


Sædvanens betydning er mange gange større end aftalelovens, når det gælder stillingsfuldmagt, men det er i sagens natur mindre sikkert, hvad der er sædvanligt, end hvad der står i loven.

Efter almindelige bevisbyrderegler må den, der hævder, at der foreligger en fuldmagt, formentlig skulle godtgøre dennes rækkevidde, men da fuldmagtsgiver normalt er den, der sidder inde med oplysninger om stillingsbeskrivelsen, branchen, virksomheden og dens organisation og praksis, må fuldmagtsgiver være undergivet en betydelig forpligtelse til at bidrage til sagens oplysning.

Domstolene må antages i hovedsagen at anse spørgsmålet om fuldmagtens rækkevidde som et retsspørgsmål, som det tilkommer domstolene at afgøre, jf maksimen jura novit curia (retten kender retsreglerne og ved, hvordan de anvendes, og gør det ex officio; af egen drift), og ikke som et spørgsmål om faktum, som det påhviler den ene part at føre bevis for.

Stillingsfuldmagtens grænser afhænger i første række af, hvilken stilling der er tale om, idet sædvanerne for forskellige stillinger er forskellige.

En bankdirektør har en mere vidererækkende stillingsfuldmagt end en områdekundechef, og en områdekundechef en mere vidererækkende stillingsfuldmagt end en lokalafdelingschef.

Erstatning: Hvis fuldmagtsgiver lider et dokumenteret økonomisk tab, fordi fuldmægtigen har handlet groft uagtsom eller forsætligt, kan fuldmægtigen i sjældne grove tilfælde blive erstatningsansvarlig over for arbejdsgiveren/fuldmagtsgiveren, jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk. 1:

“Erstatning, som en arbejdsgiver har måttet udrede som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kan kun kræves betalt af denne i det omfang, det findes rimeligtunder hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.”


De vigtigste momenter i vurderingen af, om og i hvilket omfang arbejdsgiveren kan gøre regres mod arbejdstageren, er skyldgraden (normalt ikke regres ved skader, der er forvoldt ved simpel uagtsomhed; i modsætning til erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, indebærer forsæt eller især grov uagtsomhed dog ikke nødvendigvis fuldt ansvar for arbejdstageren, se herved U 2016 3069 V (regres ved betydelig uagtsomhed) og U 2006 356 V om regres ved en forsætligt forvoldt skade) og arbejdstagerens stilling (indtagelse af en overordnet stilling med ledelsesfunktioner vil f.eks. kunne tale for regres).


Ophør af fuldmagtsforholdet:

En stillingsfuldmagt ophører og tilbagekaldes ved at fuldmægtigen fjernes fra stillingen, fx opsiges eller bortvises.

Arbejdsgiveren bliver bundet af de aftaler, den opsagte indgår med tredjemand i opsigelsesperioden.

I en opsigelsesperiode bør fuldmagtsgiver tage stilling til, om fuldmægtigen stadig skal have fuldmagt til at indgå de samme aftaler udadtil, eller der skal laves en ændring frem til fratrædelsestidspunktet.


5.4.2 Specialfuldmagt, jf. aftalelovens § 13

Aftalelovens § 13 har følgende ordlyd:

”En fuldmagt, som er bragt til tredjemands kundskab ved en til ham særskilt rettet erklæring fra fuldmagtsgiveren, er tilbagekaldt, når særskilt erklæring om, at fuldmagten ikke længere skal gælde, er kommet frem til tredjemand”

Det kaldes også for legitimationsfuldmagt.

Fuldmagten er en særskilt erklæring, der meddeles direkte fra fuldmagtsgiver til tredjemand.

Tredjemand får direkte besked om fuldmagtens indhold.

Erklæringens form er ligegyldig.

Kan være både mundtlig og skriftlig.

Erklæringens fremkomst kan bevises, og dets indhold om tilbagekaldelse er klart.

En specialfuldmagt ophører/tilbagekaldes på samme måde som den blev stiftet.

Tilbagekaldelsen får virkning når den er kommet frem – behøver ikke komme til tredjemands kundskab.


5.4.3 Offentlig bekendtgjort fuldmagt, jf. aftalelovens § 14

Bestemmelsen i aftalelovens § 14 har følgende indhold:

”En fuldmagt, som af fuldmagtsgiveren er offentlig bekendtgjort i bladene eller på anden måde, tilbagekaldes ved en erklæring, som bekendtgøres på samme måde.

Stk. 2. Er dette ikke muligt, skal tilbagekaldelsen tilkendegives på anden ligeså virksom måde. Fuldmagtsgiveren kan forlange, at den i § 17 omtalte myndighed skal afgøre, hvad han i så henseende har at foretage.

Stk. 3. Fuldmagten anses ikke som offentlig bekendtgjort, fordi den er tinglæst”.

Offentlig bekendtgjort fuldmagt - fx kuratorfuldmagt, der får fuldmagt til at behandle et konkursbo og varetage boets interesser eller udstedelse af prokura om at kunne handle på vegne af fx et selskab eller en forening.


5.4.4 Skriftlig fuldmagt/forevisningsfuldmagt

Se aftalelovens § 16 med følgende bestemmelse:

”En skriftlig fuldmagt, som er overgivet fuldmægtigen, og som må anses bestemt til at være i hans besiddelse og at forevises for tredjemand, tilbagekaldes derved, at den på fuldmagtsgiverens forlangende tilbagegives ham eller tilintetgøres.

Stk. 2. Fuldmægtigen er pligtig til på forlangende at give fuldmagten tilbage til fuldmagtsgiveren”.

En skriftlig fuldmagt, der er beregnet til forevisning for andre – fx ”hent min pakke- fuldmagt”, eller en generalfuldmagt.

Ophører, når fuldmagten tilbagegives til fuldmagtsgiver, eller fuldmagten tilintetgøres.


5.5 Fuldmagt uden særlig tilværelse

Se nærmere aftalelovens § 18:

Denne type fuldmagt er kendetegnet ved, at den ikke er kendt eller synlig for omverdenen.

Kaldes også for en aftalelovens § 18-fuldmagt:

”En fuldmagt, der alene hviler på fuldmagtsgiverens erklæring til fuldmægtigen, er tilbagekaldt, når erklæringen om, at fuldmagten ikke længere skal gælde, er kommet frem til fuldmægtigen*.

Fuldmagten/instruksen gives ofte mundtligt, men kan også gives skriftligt.

Hvor tredjemand ikke har modtaget anden erklæring end fuldmægtigens egne ord for, at denne er fuldmægtig for hovedmanden.

Der sondres ikke mellem bemyndigelse og legitimation, da fuldmagtens omfang og bemyndigelsen er sammenfaldende.

Aftaler i strid med fuldmagten:

Fuldmagtsgiver er ikke bundet af aftaler som fuldmægtigen indgår i strid med en § 18-fuldmagt, uanset om tredjemand var i god tro, jf. aftalelovens § 11, stk. 2.

Tilbagekaldelse af fuldmagten kan ske på samme måde, som den er givet.

En tilbagekaldelse får virkning, når den er kommet frem – behøver ikke at komme til kundskab.


Video: Aftalelovens § 19 tilbagekaldelse af fuldmagt


5.6 Erstatning til tredjemand:

Erstatning til tredjemand er reguleret i aftalelovens § 25.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

“Den, der optræder som fuldmægtig for en anden, indestår for, at han har fornøden fuldmagt. Oplyser han ikke, at han havde sådan eller at hans retshandel er godkendt af den opgivne fuldmagtsgiver eller af andre grunde er bindende for denne, skal han erstatte den skade, tredjemand lider ved, at retshandelen ikke kan gøres gældende mod den opgivne fuldmagtsgiver.

Stk. 2. Denne bestemmelse kommer ikke til anvendelse, når tredjemand vidste eller burde vide, at den, som foretog retshandelen, ikke havde fornøden fuldmagt. Ej heller kommer den til anvendelse, når den, som foretog retshandelen, handlede i henhold til en fuldmagt, der var ugyldig eller uvirksom af grunde, som han var uvidende om, og som tredjemand ikke kunne påregne, at han vidste besked om".


Den, der udadtil optræder som fuldmægtig for en anden, indestår for, at han rent faktisk har fornøden fuldmagt til at handle og indgå aftaler på vegne af fuldmagtsgiver.

Fuldmægtigen er ved aftalens indgåelse garant (står inde) for at:

  • Fuldmagten eksisterer,

  • Fuldmagten ikke er tilbagekaldt og

  • Fuldmagten ikke er overskredet


Aftalelovens § 25 – erstatning til tredjemand (fortsat):

HR: Hvis fuldmægtigen ikke havde den fornødne fuldmagt til at handle, og aftalen derfor falder til jorden, kan tredjemand forlange erstatning hos fuldmægtigen, hvis han lider et økonomisk tab.

U1: Erstatning kan ikke komme på tale, hvis tredjemand vidste eller burde vide, at fuldmægtigen ikke havde den fornødne fuldmagt.

U2: Erstatning kan ikke komme på tale, hvis fuldmægtigen indgår aftaler, og ikke ved at fuldmagten i mellemtiden er blevet tilbagekaldt.


Fuldmægtigen indestår for, at denne har den fornødne fuldmagt til at foretage den retshandel, han foretager (f.eks. afgivelse af tilbud eller accept af et banklån).

Fuldmægtigen indestår efter alm regler ikke for, at fuldmagtsgiveren opfylder kontrakten, medmindre medkontrahenten har føje til at tro, at fuldmægtigen garanterer herfor.

Fuldmægtigen kan blive ansvarlig over for medkontrahenten, hvis fuldmægtigen undlader at give medkontrahenten meddelelser, fortier fuldmagtsgiverens insolvens for medkontrahenten eller i øvrigt anvender svig.

Fuldmægtigen er altså i almindelighed ubetinget erstatningsansvarlig (objektivt ansvarlig), hvis det viser sig, at fuldmagten ikke var i orden.

Dette stemmer med de almindelige regler om ansvaret i vanhjemmelslignende tilfælde af misligholdelse.

Hvis fuldmægtigen er umyndig, kan et sådant ansvar ikke pålægges fuldmægtigen, men fuldmægtigen kan ifalde erstatningspligt efter den almindelige culparegel, og medkontrahenten kan i så fald kræve erstatning for den negative kontraktsinteresse (det tab, han lider ved at stole på kontrakten), hvis fuldmægtigen har skuffet medkontrahenten med forsæt eller uagtsomhed.

Aftalelovens § 25 indebærer, at tredjemand ikke selv behøver at undersøge fuldmagtens eksistens eller at forlange udtrykkelig garanti for, at fornøden fuldmagt foreligger, idet tredjemand er berettiget til at gå ud fra, at den, der optræder som fuldmægtig, også har den fornødne fuldmagt.


Video: Erstatning efter aftalelovens § 25


Fuldmægtigen skal erstatte tredjemand den positive opfyldelsesinteresse, dvs. tredjemand skal stilles, som om aftalen var blevet indgået og ikke alene den negative kontraktsinteresse, dvs. stilles som om aftalen ikke var blevet indgået.

Tredjemand kan altså kræve erstatning for det fulde tab, tredjemand lider ved, at løftet ikke kan gøres gældende imod den opgivne fuldmagtsgiver, inkl. fortjeneste.

Tredjemand er ikke henvist til at nøjes med en erstatning for det tab, tredjemand har lidt ved at handle i tillid til fuldmagtens eksistens, tredjemand har krav på at blive stillet økonomisk, som om fuldmagten eksisterede.

Hvis den opgivne fuldmagtgiver er kommet under konkurs, følger det af det anførte, at tredjemand kun kan kræve det beløb, som tredjemand, hvis fuldmagten havde været i orden, ville have erholdt af konkursboet.


Mere alvorlige straffelovs forbrydelser som fuldmægtig:

“Mandatsvig og returkommission”

“Mandatsvig” straffes efter straffeloven. For mandatsvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab 1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller 2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv, jf. straffelovens § 280.

“Returkommission” straffes efter straffelovens § 299, stk. 2: Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel".

Det afgørende efter straffelovens § 299, stk. 2 om returkommission er, om den, der er addressat for fordelen, begår et pligtstridigt forhold ved at modtage fordelen.

Bestemmelsens typiske anvendelsesområde er tilfælde, hvor en person, der er ansat eller på anden måde knyttet til en virksomhed, fra tredjemand modtager en fordel, og hvor fordelen er ydet for at få den pågældende til i strid med sine pligter over for hvervgiveren at foretage eller undlade at foretage en handling eller eventuelt at foretage en handling på en bestemt måde.

Såvel den, der yder mv. en sådan fordel (aktiv bestikkelse), som den, der modtager mv. fordelen (passiv bestikkelse), er omfattet af straffelovens § 299, stk. 2.

Se dommen i U 1936.833 Ø: Tiltalte, der havde generalfuldmagt for en bygherre, havde, uanset at han havde meddelt forskellige håndværkere og leverandører noterede transporter på et byggelån, dels benyttet dette til dækning af sine egne krav, dels ved udbetaling til bygherren til byggesagen uvedkommende formål: https://pro.karnovgroup.dk/document/7000240874/1

Se endvidere dommen i JD 1943.121 (statsbanefunktionærs urigtige opgørelse over flyttegodtgørelse),

Dommen i U 1974.955 Ø Funktionær for et aktieselskab med ansvar for køb og salg af vin havde i tiden fra efteråret 1969 til foråret 1971 ladet sig tilsige agentprovision fra forskellige udenlandske vinleverandører, hvilket holdtes skjult for selskabet. Af provisionsbeløbene, som i alt androg godt ½ mio. kr., havde han inden forholdet blev afsløret oppebåret godt 200.000 kr. Fængsel i 4 måneder efter § 299, stk. 2, der navnlig efter det om de personlige forhold oplyste og henset til den lange tid, der var forløbet siden de strafbare handlingers foretagelse, blev gjort betinget. Nettoudbytte på 200.000 kr. konfiskeret:https://pro.karnovgroup.dk/document/7000211376/1


Video om fuldmagtens grænser


Eksamensopgave og løsning om fuldmagt/mellemmandsaftaler

Eksamensopgave - jem og fix

Kim er ansat i firmaet jem og fix i Odense. Han blev ansat som salgsassistent den 1. januar 2013.

Han er meget dygtig og meget omhyggelig med sit arbejde og bliver efterhånden meget vellidt af kunderne - både de lokale håndværkere og de private kunder.

Den 1. januar 2014 bliver Kim forfremmet til butikschef for afdelingen i Odense.

En af hans gamle klassekammerater Andreas er flyttet til Odense, hvor han har købt et helt nyt hus og skal til at etablere haven.

Andreas kommer til jem og fix og møder Kim. De får snakket om gamle dage, og Andreas afgiver en ordre på fliser til en stor terrasse, materialer til et flot plankeværk og et sæt havemøbler i træ til 8 personer.

Andreas mener, at Kim må give en god rabat på sådan en stor ordre. Andreas får forhandlet sig frem til 25 % i rabat.

Kim er egentlig ikke så glad bagefter, for han har en aftale med hovedkontoret om, at der max. må gives 10 % i rabat.

Andreas har lige startet sit eget firma, Swim der sælger havebassiner. Andreas præsenterer Kim for produkterne, og han får solgt 5 stk. havebassiner til jem og fix til en samlet pris på 15.000 kr.

Kim må ellers slet ikke købe varer ind, da det skal foregå centralt.

Eksamensspørgsmålet:

  1. Er jem og fix bundet af de aftaler, som Kim har indgået med Andreas?

Vejledende løsning fyld gerne selv på:

  1. Er jem og fix bundet af de aftaler som Kim har indgået med Andreas? Rabatten er jem og fix bundet af, da inden for stillingsfuldmagten, men udenfor bemyndigelsen, men Andreas i god tro.

De 5 havebassiner er måske også indenfor stillingsfuldmagten, men udenfor bemyndigelsen, og spørgsmålet er om Andreas er i god eller ond tro. Næppe OK.


Video: Sådan laver du selv en Fuldmagt



  1. Følgende bygger tildels på Torsten Iversens og Lars Hedegaard Kristensen karnovkommentar til aftaleloven om fuldmagtsforhold