Kapitel 12 Fordringer, gældsbreve og pantebreve

Sentry Page Protection

Forståelsen af reglerne om fordringer (krav), gældsbreve og pantebreve i gældsbrevsloven og tinglysningsloven er især anvendelig for dig, der skal arbejde i ejendomshandel, ejendomsadministration, bank og realkredit, forsikring, samt revision og økonomifunktion i forbindelse med de forskellige sikkerhedsstillelse der kan etableres ved lån til kunder og klienter.


Her skal gennemgås de vigtige juridiske regler for fordringer, gældsbreve og pantebreve. Afsnittet er yderst relevant for eksamen.23.


Se gældsbrevsloven (Lovbekendtgørelse nr. 333 af 31. marts 2014 om gældsbreve; forkortet her ”GBL”). Lovsamlingen klik her!


12.1 Hvad er en fordring

En fordring er et krav, som en person eller et selskab (kreditor) har mod en anden part (debitor).

Debitor er blot en anden betegnelse for skyldner.

En fordring består typisk i et pengebeløb, men den kan også bestå i andet.


Den kan fx bestå i, at debitor skylder en arbejdsydelse, eller i at der skal leveres en ting.

Et gaveløfte betyder, at gavegiver skal give den lovede gave, som fx kan være en ting.


Begreber:

“Debitorskifte”: Når en ny debitor overtager gælden. Det kræver accept af kreditor.

“Løbedage” er det tidsrum efter forfaldsdagen, hvor betaling anses for rettidig.

Hvis en pantebrevsydelse først betales efter udløbet af løbedagene, skal der betales renter fra forfaldsdatoen.


Figur 12.1: Kreditor (banken) har en fordring på skyldneren (kunden), fordringen betales tilbage med afdrag og renter


Bemærk:

I relation til retsplejelovens regler er en fordring et krav på betaling af en pengeydelse.

En lang række af fordringer er baseret på dokumenter i form af pantebreve, fakturaer og kontrakter mv., mens andre krav ikke foreligger i skriftlig form.


Fælles for alle fordringer er, at de indeholder et krav om, at debitor skal betale eller give en ting/ydelse.

Der er ikke i lovgivningen stillet formkrav til fordringer.


Efter RPL (retsplejeloven) § 508 skal en fordring kunne identificeres, for at man kan foretage udlæg i den.

Det betyder kun, at der er et krav om, at man kan bevise, at fordringen eksisterer, men ikke at den fx foreligger i skriftlig form mv.


Som eksempler på fordringer kan nævnes:

  • Obligationer og præmieobligationer.

  • Pantebreve i fast ejendom eller løsøre.

  • Indeståender i pengeinstitutter.

  • Udestående ifølge fakturaer.

  • Tilgodehavende ifølge gensidigt bebyrdende kontrakt.

  • Tilgodehavender ifølge afregninger.

  • Arvekrav.

  • Tilgodehavender bestående af gevinster.

  • Erstatningskrav for såvel tingsskade som for personskade.

  • Lån af penge.

  • Koncerninterne skattekrav, fx et datterselskabs tilgodehavende hos administrationsselskabet i form af ikke-betalt skatteværdi af et udnyttet underskud.


Video Hvad er obligationer


12.2 Hvad er et gældsbrev

GBL indeholder ikke nogen direkte definition af begrebet ”gældsbrev”.

Gældsbrevslovens forarbejder henholder sig til den gængse juridiske forståelse, nemlig at der ved et gældsbrev forstås:

“En skriftlig erklæring, der hjemler en i hovedsagen, ubetinget, ensidig fordring på et bestemt pengebeløb”.


Eller udtrykt på en anden måde:

Et gældsbrev er en skriftlig skylderklæring, hvor udstederen erkender, at der påhviler ham eller hende en ensidig ubetinget forpligtelse til at betale et bestemt pengebeløb.

Kravet om, at der skal foreligge en skriftlig erklæring, indebærer, at der skal foreligge et dokument.


Det kræves endvidere, at erklæringen er dispositiv, hvilket indebærer, at der efter almindelige regler skal foreligge et løfte.

For at være et gældsbrev skal erklæringen gå ud på at forpligte underskriveren.


En betalingsanvisning, der alene indeholder en anmodning til tredjemand om at betale (og altså ikke går ud på at forpligte underskriveren selv) er ikke et gældsbrev.

Som hovedregel må erklæringen være forsynet med udstederens (eller dennes fuldmægtigs) underskrift.


Dette krav fraviges, hvor det er sædvanligt, at dokumentet ikke underskrives, f.eks. ved rente- og udbyttekuponer.

I øvrigt kan underskriften være stemplet eller trykt.


“Checks og veksler” er ikke omfattet af gældsbrevsbegrebet, dels fordi disse dokumenttyper er reguleret i deres egne love (Checklov: Lovbekendtgørelse nr. 558 af 25. august 1986 og Veksellov: Lovbekendtgørelse nr. 1661 af 12. december 2018), dels grundet deres særegne karakter.


Erklæringen på gældsbrevet skal være i hovedsagen “ubetinget”.

Det er uden betydning, at forfaldstiden eller det beløb, der skal betales, til dels er afhængig af en fremtidig uvis begivenhed, når det dog til sin tid kan afgøres, hvilket beløb der skal betales.

Da erklæringen skal være selvstændig foreligger der dog ikke et gældsbrev, hvis der i et almindeligt brev findes en udtalelse, som isoleret set indeholder et løfte om betaling af en pengesum.


Kravet om, at erklæringen skal være ensidig, indebærer at f.eks. en købekontrakt ikke er et gældsbrev:

Sælgers krav på købesummen er afhængig af ikke-misligholdelse fra sælgers side.


Ud fra tilsvarende synspunkter falder også “lejekontrakter” uden for begrebet.


En “forsikringspolice” er ikke et gældsbrev, da sikredes krav er afhængig af sikredes opfyldelse af sine forpligtelser bl.a. præmiebetaling.


Erklæringen skal gå ud på at forpligte underskriveren til at betale et bestemt pengebeløb.

Det er uden betydning, om beløbet er angivet i dansk eller fremmed valuta, eller begge dele, jf. GBL § 7, om det er bestemt efter guldværdi, jf. dommen i U 1933.703 H. Dommen klik her!


eller om det er pristalsreguleret.

Hvis flere landes møntenhed har samme betegnelse, f.eks. kroner, men gældsbrevet ved sin angivelse af skyldens størrelse ikke har bestemt, hvilket lands mønt, der er tænkt på, antages det, at der skal betales i betalingsstedets mønt, jf. dommen i U 1962.294 H. Dommen klik her!


Beløbet må dog ikke være helt ubestemt, hvorfor udbyttekuponer til aktier ikke er gældsbreve.


Vurderingen af, om et dokument er “simpelt” eller “negotiabelt” (omsætteligt), foretages uafhængigt af GBL § 1, jf. GBL § 11.

Ifølge GBL § 1 er det udgangspunktet, at den, der udsteder et gældsbrev, ikke derved mister indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til gældsbrevets udstedelse.


Når en person i anledning af et retsforhold mellem ham og en anden udsteder et gældsbrev, er det altså hovedreglen, at personen ikke påtager sig en forpligtelse, der er uafhængig af det pågældende retsforhold.

Skyldneren bevarer dermed over for kreditor indsigelser om mangler, manglende levering eller ugyldighed mv. i det retsforhold, som gav anledning til gældsbrevets udstedelse.


Skyldneren bevarer også den indsigelse, at skyldneren ikke har modtaget det lån, som skulle tilbagebetales med det beløb, som gældsbrevet lyder på.

Alt i alt udtrykkes dette ofte på den måde, at gældsbrevet ikke er udtryk for en “novation” (afløsning af en gammel gæld gennem etablering af en ny) af skyldforholdet.


Fra den nævnte hovedregel om, at der ikke indtræder novation (dvs. stiftelse af en ny fordring), må der ifølge ordlyden af GBL § 1 gøres undtagelse, hvis det er aftalt, at det retsforhold, der har givet anledning til gældsbrevets udstedelse, skal ophøre med at have nogen betydning og skal erstattes af retsforholdet ifølge gældsbrevet.


Udstederen kan miste indsigelser over for den, til hvem gældsbrevet er overdraget, jf. navnlig GBL §§ 15-17 om negotiable gældsbreve, hvorimod udstederen ifølge GBL § 1 ikke mister indsigelser over for den, til hvem gældsbrevet er udstedt.


Det fordrer efteromstændighederne en afgørende stillingtagen til, om der er tale om en indsigelse over for en person, til hvem gældsbrevet er overdraget, eller om en indsigelse over for en person, til hvem gældsbrevet er udstedt.


Spørgsmålet om der foreligger en overdragelsessituation eller en udstedelsessituation opstår navnlig, hvor der mellem en person, D, og en anden person, K1, består et retsforhold, og hvor D i anledning af retsforholdet udsteder et gældsbrev, men efter aftale med K1 ikke udsteder gældsbrevet til K1, men til en tredjemand, K2.


Selvom der i så fald formelt foreligger en overdragelsessituation, kan der reelt være tale om en udstedelsessituation, således at D ikke mister eventuelle indsigelser over for K2.


Video Hvordan laver du et gældsbrev


Video Hvordan opretter du et gældsbrev online


Video Hvordan du laver en låneaftale


12.3 Flere skyldnere hæfter solidarisk

Flere skyldnere hæfter solidarisk, hvis ikke andet er aftalt, jf. den deklaratoriske regel i GBL § 2:

  1. Kreditor kan vælge at kræve hele gælden betalt af hver enkelt solidarisk skyldner.

  2. Har en solidarisk skyldner betalt hele gælden til kreditor, har skyldneren regresret mod de øvrige skyldnere.


12.4 Skyldnerens forpligtelser


En skyldner (debitor) er forpligtet til at betale et bestemt beløb:

“I rette tid”

Forfaldstid, seneste betalingstidspunkt. Frigørelsestid, tidligste betalingstidspunkt.

“På rette sted”

Pengeskyld er bringeskyld, pengene skal være kommet frem til kreditor inden forfaldstid.

“På rette måde”

Betalingsmiddel – betalingskort, kontanter, bankoverførsel, sms afhængig af hvad der er aftalt.

“Til rette kreditor” – obs. på deponeringsloven.


Betaling med betalingskort eller andre betalingstjenester (netbank, mobiltelefon mm.) er reguleret i betalingsloven (BTL).

En betalingstransaktion med kort går gennem betalingsmodtagers bank og kortholders bank.


Figur 12.2: Transaktion, køber betaler sælger en cafe med dankort


Bliver kortet brugt uberettiget skelnes mellem:

  • Kortholders træk uden dækning (kortet kan måske spærres og transaktionen kan evt. tilbageføres).

  • Kortmisbruget er begået af andre (tredjemand) end kortholder.


12.5 Tredjemandsbrug af kortholders betalingskort


Kortmisbrug her er, hvor kortholder ikke selv har (mis-)brugt kortet.


“Betalerens eget misbrug” reguleres derimod af aftalen mellem udbyderen og betaler og af de almindelige erstatningsregler.

Betaler kan i medfør af almindelige kontrakt- og erstatningsretlige regler således ifalde ansvar overfor sin udbyder, hvis betaler forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til misbruget.


Ej heller “tredjemands (misbrugerens) ansvar” er reguleret af betalingslovens regler, men af straffelovens regler i kap. 18 om forbrydelser vedrørende penge, jf. straffelovens §§ 166-170. Lovsamlingen klik her!

Se fx dommen i U 2003.432 V, fængsel i 6 måneder for pengefalsk. Dommen klik her!


Dommen i U 2003.251 Ø, bedrageri med dankort for 139.500 kr. henført under straffelovens § 286, stk. 2. Dommen klik her!


“Tredjemandsbrug af kortholders betalingskort” er reguleret af betalingsloven (forkortet; ”BTL”). Lovsamlingen klik her!



HR: Banken hæfter for misbruget og skal dække kortholders tab, jf. BTL § 99.


U1: Kortholder hæfter ubegrænset, hvis kortholder har handlet svigagtigt eller med vilje ikke overholdt kortreglerne fx omkring sikkerhed, jf. BTL § 100, stk. 2.


U2: Har kort og pinkode været brugt, hæfter kortholder for 375 kr., jf. BTL § 100, stk. 3.


U3: Kortholder kan hæfte for op til 8.000 kr., jf. BTL § 100, stk. 4, hvis kort og pinkode har været brugt og:

Kortet ikke er spærret med det samme (i nævnspraksis indenfor 1-1,5 timer efter man positiv er blevet opmærksom på, at man har mistet betalingskortet).

Kortholder selv har givet pinkoden til misbrugeren, og/eller

Kortholder ved groft uforsvarlig (nærmest sløseri) adfærd har gjort misbruget muligt, se

Det Finansielle Ankenævn - Sagsnr.: 30/2019: Tyveri af pung, der indeholdt Eurocard og pinkodehusker. Spørgsmål om udvidet hæftelse for misbrug begrundet i groft uforsvarlig adfærd: “… Det kan ikke lægges til grund, at klageren har udvist uagtsomhed i forbindelse med opbevaringen af kortet. På den baggrund finder Ankenævnet ikke, at den uberettigede anvendelse blev muliggjort ved groft uforsvarlig adfærd fra klagerens side, hvilket i givet fald ville forudsætte, at klageren havde udvist uagtsomhed såvel i forbindelse med kortets bortkomst som med hensyn til omgangen med koden, og at uagtsomheden var betydelig i hvert fald i den ene henseende. Ankenævnet finder herefter ikke, at sparekassen har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter for 8.000 kr. af misbruget som følge af groft uforsvarlig adfærd, jf. betalingslovens § 100, stk. 4 nr. 3, er opfyldt. Klagerens hæftelse for tabet udgør herefter højst 375 kr., jf. lov om betalinger § 100, stk. 3”.


U4: Kortholder hæfter ubegrænset, jf. BTL § 100, stk. 5, hvis kort og pinkode er anvendt og:

Kortholder selv har oplyst koden til misbrugeren og

Kortholder burde have indset risikoen for misbrug, fx i en skilsmissesituation.



Efter kortet er spærret er banken ansvarlig for al misbrug af kortholders betalingskort.

Tabel 12.1: Hæftelse ved kortmisbrug
Hæftelse i kr Paragraf Hændelse Eksempel
0 BL § 100, stk. 8 Misbrug efter kortet er spærret. En kvinde har tabt sit kort og spærret dette, så snart hun opdagede tabet.
Efter kortet blev spærret blev kortet brugt til køb på internettet.
0 kr. BL § 100, stk. 6 Misbrug hvor kortet og pinkoden er brugt. En kortholder har mistet sit kort og pinkode, og der er intet at bebrejde kortholder i forbindelse med tab og misbrug
375,-kr. BL § 100, stk. 3 Hæftelse hvis kortet og den pinkoden er brugt. Kunden har som minimum har handlet simpelt uagtsomt. En fortravlet mand har glemt sit dankort i en hæveautomat, inden kortet bliver spærret bliver det brugt til betaling i en forretning med den rigtige pinkode.
Højst 8000,- kr. BL § 100, stk. 4 Misbrug af kortet, hvor pinkoden har været anvendt samt et af følgende:
1. Kunden har ikke oplyst at kortet er mistet
2. Kunden selv har givet en anden kortet
3. Kunden har udvist en grov uforsvarlig adfærd
En cafegæst får stjålet sin pung med både kort og pinkode, fra sin efterladte taske, under toiletbesøg. Kortet misbruges til hævninger og køb for i alt 25.000,- kr.
Ubegrænset BL § 100, stk. 5 Misbrug af kort og pinkode, og kunden selv har udleveret kort og pinkode til misbrugeren samt at kunden burde have indset at. der var risiko for misbrug. En pige låner en ven sit kort og pinkode, til trods for denne tidligere har misbrugt kort. Han fester på barer og diskoteker for 38.000,- kr.

12.6 Eksamensopgave 1

Om tredjemandsmisbrug af kortholderes betalingsmiddel

Klokken er 9.31 mandag d. 5. februar 2018, da Andreas Andersen ringer til privatrådgiver Lærke Jensens kontor i Sparekassen Pecunia.

Han får hurtigt forklaret, at grunden til, at han har ringet er, at han har mistet sit Visa/dankort og at han gerne vil have kortet spærret.

Lærke spærrer straks kortet og sammen gennemgår de de seneste hævninger på kontoen og finder hurtigt ud af, at der er fem hævninger, Andreas ikke kender til.

Søndag d. 4. februar 2018 kl. 02.32 – 2.000 kr. i andet pengeinstituts hæveautomat.

Søndag d. 4. februar 2018 kl. 02.44 – 5.000 kr. i Sparekassen Pecunias hæveautomat.

Søndag d. 4. februar 2018 kl. 02.46 – 3.500 kr. i Sparekassen Pecunias hæveautomat.

Søndag d. 4. februar 2018 kl. 03.01 – 732 kr. Restaurant Festaben – varekøb.

Søndag d. 4. februar 2018 kl. 05.32 – 418 kr. Restaurant Morgengry – varekøb.

Andreas forklarer, at han mandag morgen ca. kl. 8.45, da han sad i toget på vej på arbejde, fandt ud af, at hans pung var blevet væk. I hans pung var bl.a. hans Visa/Dankort og en seddel med pinkoden.

Pinkoden, 4567, stod bag på en bon og var kamufleret som en del af et telefonnummer: Pia Kjellerup – 30 45 67 87.

Pungen var i hans jakke som han havde glemt på et bord, da han ca. kl. 01.00 forlod semesterstartsfesten på sit studie.

Banken kan dokumentere, at pin-koden er brugt ved alle hævninger.

Andreas kan dokumentere, at han på hævningstidpunkteterne var sammen med en af sine kvindelige medstuderende hjemme hos hende.

Eksamensspørgsmålet:

  1. Giv en begrundet redegørelse for, hvordan tabet skal fordeles mellem Andreas og Sparekassen Pecunia (20%).

Podcast om svaret på eksamensopgaven


Om uagtsomhed ved brugen af “Nemid”:

Se dommen i U 2019.2593 V. Kvinde hæftede på grund af uagtsomhed for lån optaget af en anden ved misbrug af kvindens NemID. Dommen klik her!


Quiz om betalingskort

Test din viden i forbrug.dk’s quiz om betalingskort. Klik her!



12.7 Forskellige typer af pengekrav og fordringer


Alle pengekrav og fordringer kan deles op i 5 slags:

  • Simple fordringer.

  • Simple gældsbreve.

  • Omsætningsgældsbreve.

  • Tinglyste negotiable pantebreve.

  • Tinglyste simple pantebreve.


“Simple fordringer” er almindeligt pengekrav, hvor der ikke er lavet et gældsbrev, fx “fakturakrav” (regninger) eller en kassekredit.


“Simple gældsbreve” er gældsbreve, som ikke er omsætningsgældsbreve, jf. GBL §26, jf. GBL § 11, stk. 2, fx lånedokumenter (familielån og banklån).


“Omsætningsgældsbreve”, er gældsbreve som beskrevet i GBL § 11, stk. 2, fx hvis det tydeligt fremgår, at det er et omsætningsgældsbrev, fx “Tinglyste negotiable pantebreve” – typisk pantebreve med pant i fast ejendom såsom et “ejerpantebrev”.


Eksempel:

Hansen har en stor friværdi i sit hus. Han vil gerne bruge pengene til køb af et sommerhus. Han udsteder derfor et ejerpantebrev, som han pantsætter til sin lokale bank.

Da der er tale om et ejerpantebrev, som er et omsætningsgældsbrev, skal det først tinglyses, og dernæst skal banken have det udleveret. Sikringsakten er effektiv rådighedsberøvelse.


Ejerpantebrevs-dokument:


“Tinglyste simple pantebreve” – typisk pantebrev med pant i andet end fast ejendom, fx solfangeranlæg.


Figur 12.3: Typer af pengekrav og fordringer


12.8 Reguleringen af simple gældsbreve og simple fordringer

Dette afsnit beskriver nærmere reguleringen af simple gældsbreve og simple fordringer.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag.

  • Sikringsakt.

  • Legitimationsvirkning.

  • Udlæg i borttransporterede fordringer, factoring.

  • Udlæg i Dankort-betalinger.

  • Udlæg i bankindeståender.

  • Sikring af et udlæg i bankindeståender.

  • Slutafregning.

  • Legitimationsvirkning ved udlæg i bankindeståender.


Lovgrundlag:

Alle gældsbreve og fordringer, hvad enten de er skriftlige eller mundtlige, er omfattet af gældsbrevslovens kapitel 3 om simple fordringer.

Dette gælder dog ikke for:

  • de gældsbreve og fordringer, der er nævnt i GBL § 11, stk. 2.

  • digitale pantebreve efter tinglysningslovens regler.

  • fondsaktiver.


12.8.1 Sikringsakten ved simple gældsbreve og simple fordringer?

Begrebet “sikringsakt”:

Sikringsakten er den handling (akt), man skal foretage, for at ens pant er retsbeskyttet over for kreditorer eller aftaleerhververe.

Sikringsakten kan være, at man skal give meddelelse (denunciere), jf. Gbl. § 31, eller sørge for tinglysning eller anden registrering eller foretage rådighedsberøvelse.


“Denunciation”: Betyder underretning - meddelelse. Er i nogle tilfælde en betingelse for at sikre sin ret efter en aftale overfor den anden parts kreditorer.


Når man foretager udlæg i simple gældsbreve eller simple fordringer, er der som udgangspunkt intet krav om, at man foretager en sikringsakt.

Den, der foretager udlægget, er sikret både over for skyldnerens øvrige kreditorer og godtroende aftaleerhververe fra udlæggets foretagelse. Se RPL § 526, stk. 1 og 2.


I modsætning til tidligere skal der dog nu foretages en sikringsakt ved udlæg i ikke-negotiable tinglyste digitale pantebreve, nemlig tinglysning af udlægget.

Ved overdragelse af ikke-negotiable tinglyste digitale pantebreve er sikringsakten tinglysning ligesom ved de øvrige pantebreve. Se fx TL § 47, stk. 6, hvad angår løsørepantebreve.


Hvis der foretages udlæg i et papirbaseret pantebrev, skal fogeden tage dette med og sende pantebrevet til tinglysningskontoret i forbindelse med tinglysning af udlægget.

Se § 15, stk. 3 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, som er ændret ved § 2 i lov nr. 504 af 12. juni 2009, hvoraf fremgår, at pantebrevet ved tinglysningen skal konverteres til et digitalt pantebrev.


Hvis det simple gældsbrev eller den simple fordring er knyttet til et dokument, bør fogeden tage dokumentet i forvaring. Se RPL § 523, stk. 2.

Dette er ikke for at iagttage en sikringsakt, men derimod af hensyn til legitimationsvirkningen hvor fratagelse af rådigheden kan få betydning. Se RPL § 524.


12.8.2 Sikringsakt ved overdragelse af simpelt gældsbrev eller simpel fordring, herunder sekundære udlæg

Den, der får overdraget et simpelt gældsbrev eller en simpel fordring til eje eller pant, skal derimod foretage en sikringsakt for at være beskyttet mod overdragerens retsforfølgende kreditorer.

Sikringsakten består i, at fordringsskyldneren får besked om overdragelsen fra overdrageren eller erhververen. Se GBL § 31, stk. 1.


12.8.3 Dobbeltoverdragelse af fordringen

Figur 12.4: Dobbeltoverdragelse

I tilfælde af at en fordring bliver overdraget flere gange af A, er den erhverver, der først meddeler fordringsskyldneren (D) om overdragelsen af fordringen, sikret retten til fordringen.

Det er under forudsætning af, at erhververen var i “god tro” om, at der ikke var andre rettighedshavere ved underretningen til fordringsskyldneren. Se GBL § 31, stk. 2.


Dette gælder, selvom erhververen først fik overdraget fordringen efter, at en anden havde erhvervet fordringen.

Ved overdragelse af simple gældsbreve eller simple fordringer får erhververen ikke bedre ret end overdrageren, hverken over for gældsbrevets eller fordringens skyldner eller over for en tidligere indehaver af fordringen. Se GBL § 27.


En overdragelse kan derfor ikke føre til, at skyldneren mister sine indsigelser.

De indsigelser, skyldneren havde mod overdrageren, kan han også gøre gældende mod erhververen, selv om erhververen var i god tro.

Det gælder også, når der er foretaget udlæg i fordringen. Se GBL § 27.


12.8.4 Legitimationsvirkning

Skyldneren frigøres uanset overdragelsen af det simple gældsbrev eller den simple fordring ved betaling til overdrageren.

Det gælder dog ikke, hvis skyldneren vidste, at overdrageren ikke længere havde ret til at modtage betalingen, eller hvis skyldneren ikke har udvist den agtpågivenhed, som forholdene krævede. Se GBL § 29.


12.8.5 Udlæg i borttransporterede fordringer – factoring

Som et led i finansieringen af en virksomheds drift sker der ofte belåning af debitorerne (den såkaldte “factoring”-ordning).

Ordningen indebærer, at fakturaerne forsynes med en transportpåtegning om, at betaling med frigørende virkning kun kan ske til transporthaveren.


Ordningen kan etableres med fx:

  • et factoring-firma.

  • virksomhedens sædvanlige pengeinstitut.

  • et søster- eller datterselskab (såkaldt intern factoring).


Som betingelse for at virksomhedens kreditorer skal respektere fakturabelåningen, kræves det, at hver enkelt faktura til kunderne er forsynet med en tekst (eventuelt et stempel), der klart angiver, at fordringen er borttransporteret. Se GBL § 31, stk. 1.


En ordning om at belåne fakturaer medfører normalt ikke, at pantefogeden er afskåret fra at foretage udlæg i allerede udførte, men endnu ikke fakturerede arbejder eller leverancer.


Video Hvad er factoring


Specielt om udlæg i dankort-betalinger:

Udlæg kan foretages i dankort-betalinger. Se dommen i U 2000.715 Ø, hvor en pantefoged havde foretaget udlæg for et skattekrav hos en forretningsindehaver. Dommen klik her!


Specielt om udlæg i bankindeståender:

Der er intet til hinder for, at der foretages udlæg i bankindeståender, fordi disse kan betragtes som skyldnerens simple fordringer mod et pengeinstitut.

Hvis udlægsforretningen foretages hos pengeinstituttet, så indeståendet straks udbetales, er der dog tale om udlæg i penge og ikke i fordringer. Se RPL § 521.


12.9 Reguleringen af omsætningsgældsbreve

Omsætningsgældsbreve kaldes også for “negotiable gældsbreve”.

Hvis et gældsbrev ikke er et omsætningsgældsbrev, er det et simpelt gældsbrev.


I forbindelse med indførelsen af reglerne om digital tinglysning blev der i tinglysningsloven indsat regler om omsætningsgældsbreve.


Der findes herefter regler om omsætningsgældsbreve to steder i lovgivningen.

Reglerne om omsætningsgældsbreve står herefter i følgende to love:

A) Gældsbrevsloven (GBL), hvor det i GBL § 11, stk. 2, fastslås, hvad der er omsætningsgældsbreve:

1. Gældsbreve, der lyder på betaling til ihændehaveren eller som ikke angiver, hvem gælden skal betales til (ihændehavergældsbreve).

2. Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person eller ordre (ordregældsbreve).

3. Gældsbreve, der giver pant i registreret skib eller luftfartøj, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.

4. Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person (navnegældsbreve), når de tydeligt angiver, at de skal være omsætningsgældsbreve.


B) Tinglysningsloven (TL), hvor der står, at:

1. Et tinglyst pantebrev, bortset fra et skadesløsbrev, der giver pant i fast ejendom, er negotiabelt, medmindre der i pantebrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold, jf. TL § 27, stk. 2.

2. Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet, jf. TL § 42c. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve, jf. TL § 42g, stk. 3, 2. og 3. pkt.

3. Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i andele i andelsboligforeninger som nævnt i TL § 42i, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet.

Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve: Se TL § 42m, stk. 2, 2. og 3. pkt.

4. Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i løsøre, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet.

Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve: Se TL § 47, stk. 7, 2. og 3. pkt.


Bemærk her

Hvis et gældsbrev ikke falder ind under definitionen i henholdsvis GBL eller TL, og det klart fremgår af gældsbrevet, at det ikke skal være negotiabelt, er det som nævnt et simpelt gældsbrev:

Se GBL § 11, stk. 2 og TL § 27, stk. 2, § 42g, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 42m, stk. 2, 2. og 3. pkt. og § 47, stk. 7, 2. og 3. pkt.


Video 1 Om gældsbrevsloven


Video 2 Om gældsbrevsloven


Video 3 Om gældsbrevsloven


12.9.1 Tinglysning af simple (ikke-negotiable) pantebreve

Et simpelt (ikke-negotiabelt) pantebrev skal dog også tinglyses digitalt for at opnå omsætningsbeskyttelse.

Se fx TL § 47, stk. 6, hvad angår “løsørepantebreve”, der som udgangspunkt er ikke-negotiable fx. en bil eller maskine.


Gældsbrevslovens kapitel 3, bortset fra § 31, bruges også på tinglyste digitale ikke-negotiable (simple) pantebreve: Se GBL § 26, stk. 2.

Gældsbrevslovens kapitel 2 gælder ikke (længere) for tinglyste digitale pantebreve: Se GBL § 11, stk. 3.


Det betyder dog ikke, at den hidtidige retstilstand er brudt, da reglerne i GBL §§ 15-17 om ekstinktion (en rettigheds ophør, ved at den fortrænges af en senere rettighed) af indsigelser finder direkte anvendelse: Se TL § 27a.

Reglerne om ekstinktion af rettigheder er også uforandret overført til tinglysningsloven: Se TL § 27b.


Reglerne er dog rettet til, fordi sikringsakten nu sker ved tinglysning i modsætning til tidligere, hvor sikringsakten skete ved rådighedsberøvelse. Se nedenfor.


12.9.2 Sikringsakten ved de forskellige omsætningsgældsbreve

Når man foretager udlæg i omsætningsgældsbreve, er sikringsakten forskellig, afhængig af hvilken type omsætningsgældsbrev der er tale om.

Nedenstående afsnit er derfor opdelt så sikringsakten for omsætningsgældsbreve, der ikke er pantebreve, beskrives først, og herefter beskrives sikringsakten ved udlæg i negotiable pantebreve.


Sikringsakt ved udlæg i omsætningsgældsbreve, der ikke også er pantebreve.


En aftaleerhververs ret til et omsætningsgældsbrev kan ikke anfægtes af andre, hvis aftaleerhververen har fået gældsbrevet i hænde og er i god tro om overdragerens ret. Se GBL § 14.

Sikringsakten over for aftaleerhververe er derfor rådighedsberøvelse, hvad angår disse gældsbreve.


Det vil sige, at man ved udlæg i disse omsætningsgældsbreve efter RPL § 523, stk. 2, altid skal tage gældsbrevet i forvaring.

Et udlæg i fordringer, herunder omsætningsgældsbreve, er beskyttet over for andre retsforfølgende kreditorer straks fra dets foretagelse.

Udlægshaver skal derfor ikke foretage nogen særlig sikringsakt i forhold til andre kreditorer. Se RPL § 526, stk. 1 og 2.


12.9.3 Sikringsakt ved udlæg i negotiable pantebreve:

Efter den digitale tinglysning er indført, skal stiftelse og ændring af rettigheder over alle pantebreve, der tinglyses digitalt, ske ved tinglysning.

Derfor skal pantebreve, der vedrører fast ejendom, biler, andelsboliger og løsøre tinglyses, hvis man vil sikre sig de rettigheder, der knytter sig til pantebrevet.

Se TL § 1, TL § 42j, stk. 7, (andelsboligbogen), TL § 42d, stk. 7, (bilbogen) og TL § 47, stk. 6 (løsøre).


Når man foretager “udlæg i tinglyste digitale pantebreve”, skal udlægget derfor tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler om pantebrevet og mod retsforfølgning.

Se TL § 1 (fast ejendom), TL § 42j, stk. 7 (andelsboligbogen), TL § 42d, stk. 7 (bilbogen) og TL § 47, stk. 6 (løsøre). Det gælder derfor også de digitale pantebreve, der er negotiable.


Hvis man foretager “udlæg i et papirbaseret pantebrev”, skal fogeden tage dette med og sende pantebrevet til tinglysningskontoret i forbindelse med tinglysning af udlægget.

Se § 15, stk. 3 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 504 af 12. juni 2009, hvoraf fremgår, at pantebrevet ved tinglysningen skal konverteres til et digitalt pantebrev.


Hvad angår de tinglyste digitale pantebreve, kan en aftaleerhververs ret til et pantebrev ikke anfægtes af andre, hvis aftaleerhververen har fået tinglyst sin ret og er i god tro om overdragerens ret. Se TL § 27 b.

Dette gælder også bilbogen (TL § 42g stk. 3, 1. pkt.), andelsboligbogen (TL § 42m, stk. 2, 1. pkt.) og personbogen (TL § 47, stk. 7, 1. pkt.).


“Legitimationsvirkning”, hvornår er man over for omverdenen angivet som berettiget til at gøre fordringen gældende?

Den, der på lovlig vis har fået omsætningsgældsbrevet i hænde, har ret til at gøre fordringen gældende. Se GBL § 13.


For tinglyste digitale pantebreve er den, der er berettiget ifølge tingbogen, legitimeret til at gøre fordringen gældende. Se TL § 27a, stk. 1.


Tilsvarende gælder for bilbogen (TL § 42g, stk. 3, 1. pkt., jf. TL § 27a, stk. 1), andelsboligbogen (TL § 42m, stk. 2, 1. pkt, jf. TL § 27a, stk.1) og personbogen (TL § 47, stk. 7, 1. pkt., jf. TL § 27a, stk. 1).

Reglen om overdragelse af omsætningsgældsbreve og reglen om legitimationen over for skyldner bygger på GBL § 13. Se også GBL § 14 og 19.


Når skyldneren betaler til den, der er legitimeret efter GBL § 13, frigøres skyldneren, såfremt skyldneren er i god tro. Se GBL § 19.

Betalingen har frigørende virkning, selv om ihændehaverens inkompetence skyldes, at denne ikke har erhvervet ret til omsætningsgældsbrevet, eller at det var overdraget eller gjort til genstand for udlæg.

Legitimationen omfatter også andre dispositioner end betaling, fx meddelelse af henstand eller ændring af betalingsvilkårene.


Hvad angår “tinglyste digitale pantebreve” er reglerne de samme, dog med den forskel, at der ikke er krav om, at man har pantebrevet i hånden, men derimod, at man har tinglyst det. Se TL § 27b.

Samme bestemmelse gælder også “bilbogen” (TL § 42g, stk. 3, 1. pkt.), “andelsboligbogen” (TL § 42m, stk. 2, 1. pkt.) og personbogen (TL § 47, stk. 7, 1. pkt.).


For at udlægshaver kan blive legitimeret over for gældsbrevsdebitor, skal han derfor have gældsbrevet i hænde og for de tinglyste digitale pantebreves vedkommende have tinglyst sin ret.

Se RPL § 523, stk. 2 og TL § 27a. Reglen gælder også bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.


Hvis et omsætningsgældsbrev er overdraget, men skyldneren har betalt forfaldne renter eller forfaldne, tidsfæstede afdrag til overdrageren, kan skyldneren gøre dette gældende over for en senere erhverver af omsætningsgældsbrevet.

Se GBL § 16.

Samme regel gælder for de tinglyste digitale pantebreve. Se TL § 27a, stk. 2, 1. pkt.


Udstederen af et gældsbrev bevarer også sine indsigelser om, at gældsbrevet er udstedt under tvang, ved forfalskning m.v., og om at gældsbrevet er ophørt ved forældelse m.v. Se GBL § 17 og TL § 27a, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelserne gælder også bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.


Hvis et omsætningsgældsbrev er overdraget, kan skyldneren med frigørende virkning betale forfaldne renter og forfaldne, tidsfæstede afdrag til overdrageren, medmindre skyldneren vidste, at denne ikke længere havde ret til at modtage betaling eller havde grund til mistanke derom. Se GBL § 20.

En tilsvarende regel gælder for de tinglyste digitale pantebreve. Se TL § 29, stk. 2.


Legitimationsvirkningen indtræder derfor, når udlægshaver meddeler gældsbrevsdebitor, at betaling med frigørende virkning kun kan ske til udlægshaveren.

Udlæg i omsætningsgældsbreve skal derfor altid meddeles over for gældsbrevsdebitor.

Dette gælder også for udlæg i de tinglyste digitale pantebreve.


Debitor skal anmodes om kvittering for, at debitor har modtaget underretningen.

Gældsbrevsdebitor bliver ved betaling til udlægshaver frigjort under samme betingelser som ved betaling efter overdragelse af et gældsbrev. Se RPL § 524.


12.9.4 Oversigt over sikringsakter på fordringer, omsætningsgældsbreve og pantebreve

Hvad er en sikringsakt?

En sikringsakt er den handling der skal til, for at man opnår sikkerhed mod rettigheder, der er stiftet efter ens rettigheder.

Handlingen skal altså til for, at man ikke mister sin ret til det aktiv, som fx fogedretten efter anmodning har foretage udlæg i.


Det er typen af aktiv, der er afgørende for hvilken sikringsakt, der skal foretages. Hvis der f.eks. er tale om udlæg i livsforsikringspoler, skal der ske påtegning på policen.


Sikringsakt foretages således for at sikre erhververen mod overdragerens aftaleerhververe og kreditorer:

  • Simple fordringer – sikringsakten for overdragelse er “denunciation” (meddelelse).

  • Omsætningsgældsbreve – sikringsakten for overdragelse er “rådighedsberøvelse”.

  • Pantebreve – sikringsakten for overdragelse er “tinglysning”.


12.10 Overdragelse af fordringer

Som studerende skal du være særlig opmærksom på følgende problemstillinger ved gennemgangen af fordringers overdragelse:

Fortabelse af indsigelser og rettigheder, GBL § 27 (simple).

Prioritetskonflikt simple gældsbreve, GBL § 31.

Legitimation.

Omsætningsbeskyttelse.

Begreberne vindikation og ekstinktion skal anvendes.


Figur 12.5: Skyldner, kreditor og senere erhverver eller erhververe


“Vindikation” er tilbagesøgning af ting, som en anden uretmæssigt besidder - fx udlevering til ejermanden af en stjålen cykel. Kan ske, selv om besidderen har købt tingen i god tro.


Se Højesteretsdommen i U 1976.674/2 H. Autohandler, som havde overladt til anden autohandler at forevise en bil for en evt. køber, kunne efter den anden forhandlers salg af bilen vindicere bilen fra køberen. Dommen klik her!


Modsat er “ekstinktion” som er udtryk for, at den godtroende omsætningserhverver vinder ret - modsat vindikation.


Lidt andre begreber, som vi jurister arbejder med:

“Cedent”: Overdrager af en fordring.

“Cession”: Overdragelse af en fordring.

“Cessionar”: Erhverver af en fordring.

“Cessus”: Skyldneren i fordring, der bliver overdraget.


Bemærk her

I relation til retsplejelovens regler er en fordring et krav på betaling af en pengeydelse.

En lang række af fordringer er baseret på dokumenter i form af pantebreve, fakturaer og kontrakter mv., mens andre krav ikke foreligger i skriftlig form.


Fælles for alle fordringer er, at de indeholder et krav om, at debitor skal betale eller give en ting/ydelse.

Der er ikke i lovgivningen stillet formkrav til fordringer.


Efter RPL § 508 skal en fordring kunne identificeres, for at man kan foretage udlæg i den.

Det betyder kun, at der er et krav om, at man kan bevise, at fordringen eksisterer, men ikke at den fx foreligger i skriftlig form mv.


Video Overdragelse af fordringer


12.10.1 Skyldners indsigelser over for den oprindelige kreditor

Lovbekendtgørelse nr. 333 af 31. marts 2014 om gældsbreve

Figur 12.6: indsigelse over gældsforhold


Skyldner kan gøre alle indsigelser gældende overfor oprindelig kreditor, jf. GBL § 1, samt fx efter aftaleloven og købeloven.

Skyldneren bevarer dermed over for kreditor indsigelser om mangler, manglende levering eller ugyldighed mv. i det retsforhold, som gav anledning til gældsbrevets udstedelse.

Skyldneren bevarer også den indsigelse, at han eller hun ikke har modtaget det lån, som skulle tilbagebetales med det beløb, som gældsbrevet lyder på.


Fx følgende indsigelser over for kreditor bevares:

  • Indsigelse efter aftaleloven – ugyldighedsgrunde, fx svig.

  • Indsigelse om mangler efter købeloven, jf. KBL §§ 76 og 75a.


Det har ikke betydning om kravet er en simpel fordring, et gældsbrev eller et pantebrev

Skyldnerens indsigelsen over for kreditor kan betyde, at skyldner skal betale mindre end der står i gældsbrevet eller måske slet ingenting.


12.10.2 Forholdet mellem overdrager og erhverver

Hvis kreditor overdrager fordringen på debitor til en erhverver bliver det juridisk karakteriseret som et “efterfølgende trepartsforhold”:


Figur 12.7: Kreditor overdrager fordring til erhverver


12.10.3 Efterfølgende trepartsforhold

Begrebet “efterfølgende trepartsforhold” omfatter de tilfælde, hvor den oprindelige kreditgivers rettigheder i henhold til kreditaftalen tiltransporteres en tredjemand.

Begrebet er en kreditaftaleretlig term, der dækker over begreber som factoring, kontraktbelåning, kontraktsdiscontering o.lign.


Begrebets materielle indhold er reguleret ved reglerne om personskifte i skyldforhold, herunder navnlig reglerne om kreditorskifte.

Mens det oprindelige trepartsforhold er kendetegnet ved, at tredjemanden finansierer forbrugeren, er det efterfølgende trepartsforhold kendetegnet ved, at tredjemanden finansierer sælgeren.


Forholdet mellem forbrugeren i et kreditkøb og tredjemanden i det efterfølgende trepartsforhold reguleres dels ved de almindelige regler om kreditorskifte i skyldforhold, dels ved kreditaftalelovens §§ 31-33.

Forholdet mellem sælgeren/kreditgiveren i det oprindelige trepartsforhold og tredjemanden i det efterfølgende trepartsforhold er navnlig, men ikke kun, reguleret ved gældsbrevslovens §§ 9 og 10 og ved gældsbrevslovens §§ 29-31 samt den righoldige retspraksis, der foreligger vedrørende factoring, fakturabelåning og selskabsopsplitning mv.


For en nærmere gennemgang af det oprindelige trepartsforhold, jf. kreditaftalelovens § 4, nr. 15, 2. pkt. og det efterfølgende trepartsforhold, se kapitel 5 i min bog Forbrugerretten II, den civilretlige forbrugerbeskyttelse:


Se nærmere gennemgangen i afsnittet om det efterfølgende trepartsforhold. klik her!


Video Debitor- og kreditorskifte


Fordringer kan overdrages til en anden kreditor (sælges eller pantsættes) som andre aktiver.

Fx kan købekontrakt med gyldigt ejendomsforbehold sælges til en anden kreditor (erhverver):


Figur 12.8: Salg af købekontrakt fx. bilkøb


1. Kunden (skyldneren) køber en bil og underskriver købekontrakt til bilsælgeren (overdrageren)

2. Bilsælgeren (overdrageren) sælger købekontrakten til et finansieringsselskab (erhververen)

3. Kunden (skyldneren) skal nu betale til finansieringsselskabet (erhververen), som har købt købekontrakten af bilsælgeren (overdrageren)

4. Overdrager (bilsælgeren) indestår for, at fordringen består jf. GBL § 9.


Bestemmelsen er gældsbrevslovens regel om overdragerens objektive ansvar for, at fordringen består, dvs. udtrykt på latin: “nomen esse verum”.

Det objektive ansvar gælder ikke når manglende betaling skyldes debitors manglende betalingsevne, dvs., jf. GBL § 10:

“Overdrageren af et gældsbrev indestår kun for skyldnerens vederhæftighed, når han har påtaget sig det”.


Bestemmelsen i GBL § 10 tager alene stilling til spørgsmålet om objektivt ansvar.

At overdrageren normalt ikke er objektivt ansvarlig, udelukker ikke, at overdrageren kan være erstatningsansvarlig efter almindelige regler.


For det første er overdrageren erstatningsansvarlig, hvis der fra overdragerens side foreligger forhold, der kan ligestilles med svig, eller overdrageren i øvrigt har udvist culpøst forhold.

Denne situation foreligger, hvis overdrageren transporterer fordringen med viden eller burde-viden om skyldnerens manglende betalingsevne.

For det andet kan overdrageren kræves, hvis dette følger af aftalen med erhververen.


Er der eksempelvis aftalt “skadesløs transport”, hæfter overdrageren som simpel kautionist over for erhververen for fordringen.

Se begrebet “skadesløs transport”; overdragelse af en fordring, hvor overdrageren indestår som simpel kautionist for, at skyldneren betaler, jf. GBL § 10 (nomen esse bonum).


Om “simpel kaution” se afsnittet. klik her!


Video At slå op i bilbogen


Overdrager (bilsælgeren) indestår således ikke for skyldners (bilkøberens) betalingsevne fremover jf. GBL § 10


12.10.4 Betalingslegitimation

Hvad er en ”betalingslegitimation” også kaldet legitimationsvirkningen?

Den korte forklaring: Hvem kan skyldner betale til med frigørende virkning, når fordringen er overdraget – eller udtrykt på en anden måde:

Debitor kan med frigørende virkning betale til den person som har betalingslegitimation.

Som udgangspunkt frigøres debitor ved betaling i god tro, til den der er berettiget efter GBL § 13, jf. GBL § 19.


12.10.5 Hvem kan skyldner betale til med frigørende virkning, når fordringen er overdraget?

Betaler skyldner ikke med frigørende virkning, kan han risikere at skulle betale igen

  • svaret afhænger af, hvilket type kravet er.

“Skyldners indsigelser overfor erhverver af fordringen (A-C)”

Hvad sker der med skyldners indsigelser, når kreditor har overdraget fordringen til erhverver?

Skyldner kan gøre alle indsigelser gældende over for kreditor – men ikke, når kreditor har overdraget kravet til en erhverver

  • Løsningen afhænger af, hvilken type krav, der er tale om, se nedenfor

Konflikter mellem senere erhververe (C-D):

Når en fordring overdrages flere gange kan der opstå konflikter mellem de forskellige erhververe


Kædeoverdragelse:

Fx hvis der er en indsigelse om svig i den tidligere overdragelse, så den sælger, man har købt fordringen af, ikke rigtigt ejede den


Dobbeltoverdragelse:

Fx hvis den samme fordring er overdraget to gange til forskellige erhververe:

Løsningen afhænger af, hvilken type krav der er tale om, se nedenfor


12.10.6 Hvordan løses konflikterne med de forskellige fordringer

Løsningen af de forskellige konflikter løses forskelligt afhængigt af fordringens type, der skelnes mellem:

  • Simple fordringer/simple gældsbreve.

  • Omsætningsgældsbreve.

  • Simple pantebreve.

  • Omsætningspantebreve.

Gældsbreve, der ikke er omsætningsgældsbreve er simple gældsbreve.


12.11 Simple fordringer og simple gældsbreve

Simple fordringer og simple gældsbreve behandles ens efter reglerne i gældsbrevsloven om simple gældsbreve, jf. reglerne i kap. 3 i gældsbrevsloven, som omhandler gældsbreve, der ikke er omsætningspapirer.

Disse regler kan således anvendes analogt på fordringer, for hvilke der ikke er udstedt gældsbrev (såkaldte simple fordringer).

Overdragelse af fordringer kan ske til eje eller pant.


Fakturabelåning er ofte overdragelse af enkelte (større) fordringer til en bank:

Figur 12.9: Fakturabelåning bank får sikkerhed i udestående faktura


Den korte forklaring: Factoring er typisk overdragelse af alle virksomhedens krav til et finansieringsselskab.


Den lange forklaring:

Factoring, er en aftale, der går ud på, at en virksomhed mod betaling overlader sine kortfristede fordringer til en anden, som derefter inddriver fordringerne.

Aftalen kan enten gå ud på, at factoringselskabet yder virksomheden et lån med sikkerhed i de nævnte tilgodehavender, såkaldt fakturabelåning, eller at factoringselskabet køber virksomhedens debitorportefølje og betaler et beløb til fuld og endelig afgørelse.


Figur 12.10: Factoringselskab køber udestående fakturaer


Factoring kan have forskellige formål:

  • Administration af debitorportefølje, kundebogholderi mv.

  • Inddrivelse af fordringer, der ikke bliver betalt til tiden – inkasso.

  • Forsikring eller risikoafdækning, hvis det er aftalt, at factoringselskabet skal have risikoen for, om kunderne betaler.

  • Likviditet; factoringselskabet stiller likviditet til rådighed mod at få sikkerhed i fordringer eller ved at købe fordringerne.


12.11.1 Betalingslegitimation

Betaling til overdrager GBL § 29, så længe skyldner er i god tro.

Skyldneren frigøres uanset overdragelsen af det simple gældsbrev eller den simple fordring ved betaling til overdrageren.

Det gælder dog ikke, hvis skyldneren vidste, at overdrageren ikke længere havde ret til at modtage betalingen, eller hvis skyldneren ikke har udvist den agtpågivenhed, som forholdene krævede.


GBL § 29 er udtryk for den naturlige retsstilling, at den, der skylder penge til en anden, skal kunne betale med frigørende virkning til denne.

Det samme gælder omvendt, at den der skylder penge til en person ikke kan betale med frigørende virkning til en anden.


Reglen indeholder dog en modifikation, da skyldner ikke bliver frigjort, når han betaler til den oprindelige kreditor, hvis skyldneren vidste, at overdrageren ikke længere havde ret til at modtaget betalingen, eller hvis skyldneren ikke har udvist den agtpågivenhed, som forholdene krævede.


Eksempel:

Hvis en person, der er legitimeret som fordringshaver, overdrager en simpel fordring til først A og dernæst B, og fordringsskyldneren ikke har kendskab og ikke burde have kendskab til overdragelsen til A, men derimod først får meddelelse om overdragelsen fra B, frigøres fordringsskyldneren ved betaling til B, selv om fordringen i virkeligheden tilkom A, fordi B var i ond tro, da han gav underretningen til fordringsskyldneren. Se GBL § 31, stk. 2.


Overdrager og erhverver skal denuntiere (give meddelelse) til skyldner, GBL § 31


Betaling til erhverver er med frigørende virkning medmindre der er en stærk ugyldighedsgrund mellem overdrager og erhverver, jf. GBL § 30 (se figur 12.11)


Figur 12.11: Stærk ugyldighedsgrund


Gælder både ordinære og ekstraordinære afdrag.

Hvis skyldneren ikke ved, til hvem fordringen er overdraget eller ikke har modtaget betryggende meddelelse herom, men skyldneren dog ikke kan betale til den tidligere kreditor, kan skyldneren frigøre sig ved at deponere efter Lovbekendtgørelse nr. 339 af 2. februar 2014 om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering (deponeringsloven).


12.11.2 Skyldners indsigelser

Hvad sker der med skyldners indsigelser, når kreditor har overdraget fordringen til erhverver?

Erhververen får som hovedregel ikke større ret end overdrageren havde, dvs. der indtræder ikke ekstinktion (udslettelse) af indsigelser eller rettigheder.

Skyldner kan gøre samme indsigelser gældende overfor erhverver, som skyldneren kunne gøre gældende over for kreditor (overdrageren), jf. GBL § 27 (se figur 12.12).


Figur 12.12: Skyldnerens indsigelser: Hvem er skyldner er i konflikt afgører, hvilken bestemmelse, der skal anvendes

Grundlæggende er formålet med reglerne om overdragelse af simple fordringer at undgå, at skylderens byrde øges ved overdragelse.

Dette har særligt fundet udtryk i GBL § 27, hvorefter skyldnerens indsigelser mod at være helt eller delvis forpligtet over for kreditor, også kan gøres gældende over for en senere erhverver af fordringen.


“Overdragelse” omfatter enhver overførelse i levende live. GBL § 27 tager ikke stilling til, om et simpelt gældsbrev kan overdrages. Hovedreglen er, at dette kan ske.

Overdragelse kan være afskåret eller begrænset ved aftale mellem skyldneren og kreditor, hvilket i givet fald må respekteres af erhververen.


Når skyldneren har betalt til erhververen, består der ikke længere nogen fordring, som der kan gøres indsigelse imod.

Opdager skyldneren eksempelvis efter betaling, at skyldneren kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af kontraktsforholdet med overdrageren, kan sådanne misligholdelsesbeføjelser ikke som et pengekrav rettes mod erhververen efter GBL § 27.


Med hensyn til skyldnerens indsigelser:

Hvis en fordring ikke er blevet gyldig over for den oprindelige kreditor - eller fordringen efter stiftelsen er ændret eller bragt til ophør - bevarer skyldneren indsigelsen herom over for en senere erhverver, selvom denne er i god tro.

Typiske indsigelser er fx beføjelser som skyldneren i anledning af mangler eller forsinkelse kan gøre gældende som misligholdelse over for overdrageren (realdebitor), og som han tilsvarende kan gøre gældende over for erhververen som indsigelser mod at betale beløbet (eller en del heraf).


Skyldner kan kun kræve nedsættelse af gælden over for erhververen ikke fx afhjælpning eller omlevering af den mangelfulde ydelse fra overdrageren.

Skyldner kan ikke kræve flere penge tilbage, end erhverver har modtaget, jf. nærmere kreditaftalelovens (KAL) § 33, stk. 3.


12.11.3 Konflikt mellem senere erhververe

Kædeoverdragelse (se figur 12.13)

Erhververen får ikke en bedre ret end overdrageren, jf. nærmere den obligationsretlige grundsætning i GBL § 27.


Figur 12.13: Kædeoverdragelse erhververen får ikke en bedre ret end overdrageren


Dobbeltoverdragelse:

Figur 12.14: Dobbeltoverdragelse, Evas mulighed for at fortrænge Carls ret afgøres af GBL § 31


HR: Først i tid bedst i ret (uskreven hoveregel i dansk ret).

U1: En erhverver ifølge aftale kan vinde over en anden aftaleerhververs ret ved at foretage sikringsakt først i god tro.

U2: Udlæg får førsteret, når det er foretaget før aftaleerhververens meddelelse er kommet frem.

U3: Et udlæg i fordringen er beskyttet mod andre kreditorer og aftaleerhververe i et år fra udlæg er foretaget.


Eksempel: Tømrermester Hansen pantsætter en kreditkøbskontrakt til sin bank som sikkerhed for sin kassekredit. Hansen er i pengenød og sætter samme kontrakt til sikkerhed for et køb hos sin leverandør af byggematerialer. Afgørende for, hvem der har sikkerhed i købekontrakten, er, hvem der først denuncierer. Det vil sige hvis denunciation der først kommer frem til debitor.


Dobbeltoverdragelse af fordring:

I tilfælde af at en fordring bliver overdraget flere gange, er den erhverver, der først meddeler fordringsskyldneren (debitor) om overdragelsen af fordringen, sikret retten til fordringen.

Det er under forudsætning af, at erhververen var i god tro om, at der ikke var andre rettighedshavere ved underretningen til fordringsskyldneren (debitor), jf. GBL § 31, stk. 2.

Dette gælder, selvom erhververen først fik overdraget fordringen efter, at en anden havde erhvervet fordringen (se figur 12.15).


Figur 12.15: Dobbeltoverdragelse af fordring: Først i tid bedst i ret og i god tro


Ved overdragelse af simple gældsbreve eller simple fordringer får erhververen ikke bedre ret end overdrageren, hverken over for gældsbrevets eller fordringens skyldner eller over for en tidligere indehaver af fordringen, jf. GBL § 27.

En overdragelse kan derfor ikke føre til, at skyldneren mister sine indsigelser.


De indsigelser, skyldneren havde mod overdrageren, kan han også gøre gældende mod erhververen, selv om erhververen var i god tro.

Det gælder også, når der er foretaget udlæg i fordringen, jf. GBL § 27.


Begrebet: Dobbeltoverdragelse

Hvis en rettighedshaver (A) disponerer mere end en gang over den samme rettighed, er der en rettighedskonflikt mellem de to erhververe (B og C)

Figur 12.16: Dobbeltoverdragelse, Anne sælger sin brugte elcykel først til Bonnie og sidenhen til Carla


12.11.4 Udlæg i en simple gældsbrev eller den simple fordring

Hvis det simple gældsbrev eller den simple fordring er knyttet til et dokument, bør fogeden tage dokumentet i forvaring, jf. RPL (retsplejeloven) § 523, stk. 2.

Dette er ikke for at iagttage en sikringsakt, men derimod af hensyn til legitimationsvirkningen hvor fratagelse af rådigheden kan få betydning, jf. RPL § 524.


Sikringsakt ved overdragelse af simpelt gældsbrev eller simpel fordring, herunder sekundære udlæg:

Den, der får overdraget et simpelt gældsbrev eller en simpel fordring til eje eller pant, skal derimod foretage en sikringsakt for at være beskyttet mod overdragerens retsforfølgende kreditorer.

Sikringsakten består i, at fordringsskyldneren får besked om overdragelsen fra overdrageren eller erhververen, jf. GBL § 31, stk. 1.


12.12 Omsætningsgældsbreve

For at være et omsætningsgældsbrev må dokumentet først og fremmest være et gældsbrev. Om definitionen heraf se GBL § 1.

Omsætningsgældsbreve er negotiable, dvs. omsættelige.


Det afgøres efter GBL § 11, om et gældsbrev er negotiabelt.

Opregningen i denne bestemmelse er udtømmende, hvilket vil sige, at gældsbreve, som falder uden for bestemmelsen, som udgangspunkt er simple gældsbreve.


Negotiable gældsbreve betegnes i § 11 som omsætningsgældsbreve.

Imidlertid kan både omsætningsgældsbreve og simple gældsbreve omsættes.

Til omsætningsgældsbrevene knytter der sig imidlertid retsvirkninger, som gør disse gældsbreve særligt egnede til omsætning.


Omsætningsgældsbreve inddeles i de hovedtyper, som er opregnet i GBL § 11, stk. 2, nr. 1-4:

"Omsætningsgældsbreve er:

  1. Gældsbreve, der lyder på betaling til ihændehaveren eller ikke angiver, hvem gælden skal betales til (ihændehavergældsbreve).

  2. Gældsbreve, der lyder på betaling til bestemt person eller ordre (ordregældsbreve).

  3. Gældsbreve, der giver pant i registreret skib eller luftfartøj, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.

  4. Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person (navnegældsbreve), når de utvetydig angiver, at de skal være omsætningsgældsbreve.

Grundlæggende opnår en godtroende aftaleerhverver af et omsætningsgældsbrev den retsstilling, som fremgår af dokumentets indhold.


Eller anderledes udtrykt: Det er i almindelighed risikofrit for en aftaleerhverver at begrænse sine undersøgelser vedrørende tredjemands indsigelser og rettigheder til indholdet af det erhvervede dokument.

Skadesløsbreve er ikke omfattet, da de ikke går ud på betaling af en bestemt sum penge og allerede derfor slet ikke er gældsbreve.

Hvis gældsbrevet indeholder ordene “ikke til ordre” eller tilsvarende klart forbehold, en såkaldt “rektaklausul”, er det ikke et omsætningsgældsbrev, men derimod et simpelt gældsbrev.


12.12.1 Betalingslegitimation

Betaling til den, der har gældsbrevet i hænde (besiddelse), jf. her GBL § 13.

Skyldner kan betale ordinære afdrag til overdrager, hvis:

  • Skyldner er i god tro om overdragelse til erhverver og

  • Afdrag og evt. renter er forfaldne til betaling, jf. her GBL § 20.

  • Skyldner skal betale restgæld og ekstraordinære afdrag til ihændehaveren, jf. her GBL § 19.

  • Skyldner kan kræve gældsbrevet udleveret ved indfrielse af gælden.

  • Skyldner kan kræve at gældsbrevet får en påtegning om ekstraordinære afdrag, jf. her GBL § 21, stk. 3.


Den lidt længere forklaring om betalingslegitimation (legitimationsvirkningen) ved omsætningsgældsbreve:

Den, der på lovlig vis har fået omsætningsgældsbrevet i hænde, har ret til at gøre fordringen gældende, jf. GBL § 13.


For tinglyste digitale pantebreve er den, der er berettiget ifølge “Tingbogen”, legitimeret til at gøre fordringen gældende, jf. TL § 27a, stk. 1.

Tilsvarende gælder for Bilbogen (TL § 42g, stk. 3, 1. pkt., jf. TL § 27a, stk. 1),

“Andelsboligbogen” (TL § 42m, stk. 2, 1. pkt, jf. TL § 27a, stk.1) og

“Personbogen” (TL § 47, stk. 7, 1. pkt., jf. TL § 27a, stk. 1).


Reglen om overdragelse af omsætningsgældsbreve og reglen om legitimationen over for skyldner bygger på GBL § 13, jf. GBL §§ 14 og 19.

Når skyldneren betaler til den, der er legitimeret efter GBL § 13, frigøres skyldneren, såfremt skyldneren er i god tro, jf. GBL § 19.


Betalingen har frigørende virkning, selv om ihændehaverens inkompetence skyldes, at han eller hun ikke har erhvervet ret til omsætningsgældsbrevet, eller at det var overdraget eller gjort til genstand for udlæg.


Legitimationen omfatter også andre dispositioner end betaling, fx meddelelse af henstand eller ændring af betalingsvilkårene.

Hvad angår tinglyste digitale pantebreve er reglerne de samme, dog med den forskel, at der ikke er krav om, at man har pantebrevet, men derimod, at man har tinglyst det, jf. TL § 27b.


Samme bestemmelse gælder også bilbogen (TL § 42g, stk. 3, 1. pkt.),

andelsboligbogen (TL § 42m, stk. 2, 1. pkt.) og

personbogen (TL § 47, stk. 7, 1. pkt.).


For at udlægshaver kan blive legitimeret over for gældsbrevsdebitor, skal denne derfor have gældsbrevet i hænde og for de tinglyste digitale pantebreves vedkommende have tinglyst sin ret, jf. RPL § 523, stk. 2 og TL § 27a.

Reglen gælder også bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.


Hvis et omsætningsgældsbrev er overdraget, men skyldneren har betalt forfaldne renter eller forfaldne, tidsfæstede afdrag til overdrageren, kan skyldneren gøre dette gældende over for en senere erhverver af omsætningsgældsbrevet, jf. GBL § 16.

Samme regel gælder for de tinglyste digitale pantebreve, jf. TL § 27a, stk. 2, 1. pkt.


Udstederen af et gældsbrev bevarer også sine indsigelser om, at gældsbrevet er udstedt under tvang, ved forfalskning m.v., og om at gældsbrevet er ophørt ved forældelse m.v., jf. GBL § 17 og TL § 27a, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelserne gælder også bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.

Hvis et omsætningsgældsbrev er overdraget, kan skyldneren med frigørende virkning betale forfaldne renter og forfaldne, tidsfæstede afdrag til overdrageren, medmindre skyldneren vidste, at denne ikke længere havde ret til at modtage betaling eller havde grund til mistanke derom, jf. GBL § 20.

En tilsvarende regel gælder for de tinglyste digitale pantebreve, jf. TL § 29, stk. 2.


Legitimationsvirkningen indtræder derfor, når udlægshaver meddeler gældsbrevsdebitor, at betaling med frigørende virkning kun kan ske til udlægshaveren.

Udlæg i omsætningsgældsbreve skal derfor altid meddeles over for gældsbrevsdebitor.


Dette gælder også for udlæg i de tinglyste digitale pantebreve.

Debitor skal anmodes om kvittering for, at han har modtaget underretningen.

Gældsbrevsdebitor bliver ved betaling til udlægshaver frigjort under samme betingelser som ved betaling efter overdragelse af et gældsbrev, jf. RPL § 524.


12.12.2 Skyldners indsigelser

Svage indsigelser går tabt for skyldner, når gældsbrevet er overdraget, jf. GBL § 15 hvis:

  • Overdragelsen til erhverver er sket ved gyldig aftale.

  • Erhverver er i god tro om indsigelsen.

  • Den gode tro er tilstede på det tidspunkt gældsbrevet bliver overdraget fysisk.

  • Skyldner bevarer stærke indsigelser også overfor en erhverver i god tro, jf. GBL § 17:


Figur 12.17: Skyldners indsigelser. Valg af bestemmelse afhænger af hvem skyldner er i konflikt med.


Figur 12.18: Skyldners indsigelser i forhold til hvem skyldneren er i konflikt med


12.12.3 Konflikt mellem senere erhververe

Kædeoverdragelse, jf. nærmere GBL § 14:

En aftaleerhverver (ikke retsforfølgende kreditor) kan fortrænge en tidligere indsigelse, hvis aftaleerhverver:

  • Er i god tro om indsigelsen.

  • Har fået gældsbrevet udleveret.

  • Har en berettiget forventning om at overdragelsen er gyldig.


Figur 12.19: Aftaleerhververens fortrængelse af tidligere indsigelser


En aftaleerhververs ret til et omsætningsgældsbrev kan således ikke anfægtes af andre, hvis aftaleerhververen har fået gældsbrevet i hænde og er i god tro om overdragerens ret, jf. her GBL § 14.

Sikringsakten over for aftaleerhververe er derfor rådighedsberøvelse, hvad angår disse gældsbreve.


Det vil sige, at man ved udlæg i disse omsætningsgældsbreve efter RPL § 523, stk. 2, altid skal tage gældsbrevet i forvaring.

Et udlæg i fordringer, herunder omsætningsgældsbreve, er beskyttet over for andre retsforfølgende kreditorer straks fra dets foretagelse.


Udlægshaver skal derfor ikke foretage nogen særlig sikringsakt i forhold til andre kreditorer, jf. RPL § 526, stk. 1 og 2.


Dobbeltoverdragelse, jf. GBL § 14 ved salg, samt GBL § 22 ved pant (se figur 12.21 og 12.21)


Figur 12.20: Panthavers beskyttelse mod overdragerens kreditorer er reguleret af GBL § 22


HR: Først i tid bedst i ret.

U1: En aftaleerhverver kan vinde over en andens ret ved at foretage sikringsakten først i god tro.

U2: Et udlæg i gældsbrevet er beskyttet mod andre kreditorer fra udlægget er foretaget.


Figur 12.21: Dobbeltoverdragelse ved salg GBL § 14 i hånden og i god tro


En lidt længere forklaring om GBL § 14:

En aftaleerhververs ret til et omsætningsgældsbrev kan ikke anfægtes af andre, hvis aftaleerhververen har fået gældsbrevet i hænde og er i god tro om overdragerens ret, jf. GBL § 14.

Bestemmelsen i GBL § 14 indeholder regler om eksstinktion af rettigheder ved overdragelse af et omsætningsgældsbrev til en godtroende erhverver og omfatter alle former for omsætningsgældsbreve. Se GBL § 14, stk. 1:

“Når et ihændehavergældsbrev er overdraget til eje eller pant af den, der sad inde med det, og erhververen har fået gældsbrevet i hænde, hindrer det ikke hans ret, at overdrageren var umyndig eller manglede ret til at råde over gældsbrevet, medmindre erhververen vidste dette eller ikke har udvist den agtpågivenhed som forholdene krævede”.


Om eksstinktion af indsigelser henvises til GBL §§ 15-17.

En erhverver af et omsætningsgældsbrev, som afleder ret fra en legitimeret overdrager, opnår – på visse betingelser - ret til gældsbrevet, selv om overdrageren var materielt uberettiget til at råde herover, jf. GBL § 14, stk. 1.

Reglen i GBL § 14, stk. 1 gælder, uanset af hvilken grund gældsbrevet er kommet bort fra dets virkelige ejer.


Det kan eksempelvis tænkes, at gældsbrevet er blevet stjålet fra ejeren og forsynet med en falsk transportpåtegning, hvorefter det er bragt i omsætning.


Der antages normalt at gælde fem betingelser for ekstinktion af rettigheder i medfør af GBL § 14:

  1. Det er for det første en betingelse, at overdragelsen er sket i levende live ad omsætningsvejen, dvs. ved aftale (herunder ved gaveaftale).

Der sker derimod ikke ekstinktion til fordel for en arving eller en retsforfølgende kreditor.

Der kan heller ikke ske ekstinktion ved, at omsætningsgældsbrevet erhverves ved subrogation (en anden part indtræder i et eksisterende retsforhold).


  1. Det er for det andet en betingelse, at overdragelsen er gyldig.

Er gældsbrevet stjålet fra A og af tyven B overdraget til C, vinder C altså kun ret, hvis aftalen mellem ham og B er gyldig.

A er altså ikke afhængig af, at B (evt. dennes konkursbo) gør ugyldigheden gældende.

A kan i et sådant tilfælde i kraft af den såkaldte genvejsregel rette et vindikationskrav direkte mod C.

Dog hindrer det ikke erhververens ret, at overdrageren var umyndig, hvis erhververen var i god tro om umyndigheden.


  1. Det er for det tredje en betingelse, at erhververen selv har fået gældsbrevet i hænde.

GBL § 14 må dog forstås således, at det er tilstrækkeligt, at gældsbrevet overgives til en tredjemand, der besidder det på erhververens vegne.


  1. Det er for det fjerde en betingelse, at erhververen er i god tro, når erhververen får gældsbrevet i hænde.

Dette er i GBL § 14 udtrykt således, at erhververen vinder ret, medmindre erhververen vidste, at overdrageren manglede ret til at råde over gældsbrevet, eller erhververen ikke har udvist den agtpågivenhed, som forholdene krævede.

I almindelighed kan det forlanges, at erhververen foretager en undersøgelse af selve gældsbrevet.

Den, der vil bestride erhververens ret, må bevise, at erhververen ikke har udvist den fornødne agtpågivenhed.


  1. Det er for det femte en betingelse, at omsætningsgældsbrevet erhverves fra en legitimeret person.

Ved ihændehavergældsbreve er overdrageren legitimeret, blot overdrageren sad inde med gældsbrevet, jf. GBL § 14, stk. 1.

Ved andre omsætningsgældsbreve skal overdrageren ifølge GBL § 14, stk. 2, være legitimeret ifølge GBL § 13, dvs. at gældsbrevet skal være udstedt til overdrageren, eller at overdrageren skal være legitimeret ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.


GBL § 14, stk. 2:

“Ved andre omsætningsgældsbreve gælder det samme, dersom overdragelsen er foretaget af den, som efter § 13 formodes at have ret til at gøre fordringen gældende, eller af nogen, som med grund antoges at være identisk med ham eller at have fuldmagt til at overdrage for ham. Støtter overdrageren sin ret på tidligere overdragelser, behøver erhververen ikke at prøve deres ægthed eller gyldighed, medmindre omstændighederne giver grund dertil”.


Bestemmelsen kan medføre ekstinktion af enhver ret over et omsætningsgældsbrev.

Ikke blot en ejendomsret, men også en panteret eller et udlæg, kan fortrænges, hvis erhververen opfylder ekstinktionsbetingelserne.

Er ejeren af et omsætningsgældsbrev gået konkurs, må dokumentet fratages ejeren.


Sker dette ikke, og råder fallenten over gældsbrevet på en måde, som opfylder ekstinktionsbetingelserne, vinder en godtroende erhverver ret til gældsbrevet, jf. således konkurslovens § 30, stk. 2.

Dette gælder, selv om konkursen er bekendtgjort, jf. konkurslovens § 30, stk. 1.


Se nærmere gældsbrevsloven og konkursloven. Lovsamlingen klik her!


Er en ret til omsætningsgældsbrevet ekstingveret af en godtroende aftaleerhverver, vågner retten ikke op igen, fordi gældsbrevet senere overdrages til en erhverver, som kendte eller burde kende den ekstingverede ret.

Dette almindelige princip er begrundet i hensynet til den godtroende erhverver, som har ekstingveret retten, og som derfor ikke skal tåle nogen indskrænkning i sine muligheder for at omsætte gældsbrevet.


Selv om GBL § 14’s betingelser ikke er opfyldt, må man være opmærksom på, at erhververen altid får den ret, som overdrageren havde, og som erhververen naturligvis kan videregive til andre.


Figur 12.22: Dobbeltoverdragelse pant - GBL § 22


12.13 Simple pantebreve

Ved tinglyste digitale simple gældsbreve forstås dels pantebreve, der giver pant i fast ejendom, og som indeholder en rektaklausul, jf. tinglysningslovens § 27, stk. 2, dvs. en klausul med ordene “ikke til ordre”.

Klausulen medfører, at dokumentet er unegotiabelt og efter reglerne om simple gældsbreve ikke kan overdrages.

Endvidere er simple pantebreve dels tinglyste digitale pantebreve,

  • der giver pant i motorkøretøjer,
  • andele i andelsboligforeninger og
  • løsøre

Medmindre de efter deres indhold er gjort negotiable, jf. tinglysningslovens §§ 42g, stk. 3, 42 m, stk. 2 og 47, stk. 7.


12.13.1 Betalingslegitimation

  • Som simple gældsbreve, jf. GBL § 26, stk. 2.

  • Betaling til overdrager jf. GBL § 29, så længe skyldner er i god tro.

Skyldneren frigøres uanset overdragelsen af det simple gældsbrev eller den simple fordring ved betaling til overdrageren.

Det gælder dog ikke, hvis skyldneren vidste, at overdrageren ikke længere havde ret til at modtage betalingen, eller hvis skyldneren ikke har udvist den agtpågivenhed, som forholdene krævede, jf. GBL § 29.


Når erhverver har foretaget sin sikringsakt (tinglysning), kan skyldner betale med frigørende virkning til den nu tinglyste erhverver, således at gælden nedskrives eller forsvinder.

Gælder både i forhold til ordinære og ekstraordinære afdrag på gælden.


12.13.2 Skyldners indsigelser

  • Som simple gældsbreve, jf. GBL § 26, stk. 2.

  • Erhverver kan ikke få bedre ret end overdrager.

  • Skyldner kan gøre samme indsigelser gældende overfor erhverver, som han eller hun kunne gøre gældende over for kreditor, jf. GBL § 27.


12.13.3 Konflikt mellem senere erhververe

Kædeoverdragelse (se figur 12.23)

  • Som et simpelt gældsbrev, jf. GBL § 26, stk. 2.

  • Erhverver ikke bedre ret end overdrager, jf. GBL § 27.


Figur 12.23: Overdragerens indsigelser over for senere erhverver - GBL § 27


Dobbeltoverdragelse (se figur 12.24):


Figur 12.24: Dobbeltoverdragelse pant - sikringsakt tinglysning


HR: Først i tid bedst i ret.

U: En senere rettighedshaver kan fortrænge en tidligere stiftet ret, hvis:

Senere rettighedshaver har tinglyst først.

En aftaleerhverver skal være i god tro på tinglysningstidspunktet, jf. TL § 5.


12.13.4 Sikringsakt ved udlæg i simple pantebreve

Se tinglysningsloven, hvor der står:

Et tinglyst pantebrev, bortset fra et skadesløsbrev, der giver pant i fast ejendom, er negotiabelt, medmindre der i pantebrevet er indføjet ordene “ikke til ordre” eller tilsvarende forbehold, jf. TL § 27, stk. 2.

Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet, jf. TL § 42 c.

Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve, jf. TL § 42g, stk. 3, 2. og 3. pkt.


Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i andele i andelsboligforeninger som nævnt i TL § 42 i, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet.

Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve, jf. TL § 42m, stk. 2, 2. og 3. pkt.


Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i løsøre, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet.

Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve, jf. TL § 47, stk. 7, 2. og 3. pkt.


Bemærk:

Hvis et gældsbrev ikke falder ind under definitionen i henholdsvis GBL eller TL, og det klart fremgår af gældsbrevet, at det ikke skal være negotiabelt, er det et simpelt gældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2 og TL § 27, stk. 2, § 42g, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 42m, stk. 2, 2. og 3. pkt. og § 47, stk. 7, 2. og 3. pkt.


Tinglysning af simple (ikke-negotiable) pantebreve:

Et simpelt (ikke-negotiabelt) pantebrev skal dog også tinglyses digitalt for at opnå omsætningsbeskyttelse, jf. fx TL § 47, stk. 6, hvad angår løsørepantebreve, der som udgangspunkt er ikke-negotiable.

Gældsbrevslovens kapitel 3, bortset fra GBL § 31, bruges også på tinglyste digitale ikke-negotiable (simple) pantebreve, jf. GBL § 26, stk. 2.


Gældsbrevslovens kapitel 2 gælder ikke (længere) for tinglyste digitale pantebreve, jf. GBL § 11, stk. 3.

Det betyder dog ikke, at den hidtidige retstilstand er brudt, da reglerne i GBL §§ 15-17 om ekstinktion (en rettigheds ophør, ved at den fortrænges af en senere rettighed) af indsigelser finder direkte anvendelse, jf. TL § 27 a.


Reglerne om ekstinktion af rettigheder er også uforandret overført til tinglysningsloven, jf. TL § 27 b.

Reglerne er dog rettet til, fordi sikringsakten nu sker ved tinglysning i modsætning til tidligere, hvor sikringsakten skete ved rådighedsberøvelse.


I modsætning til tidligere skal der dog nu foretages en sikringsakt ved udlæg i ikke-negotiable tinglyste digitale pantebreve, nemlig tinglysning af udlægget.

Ved overdragelse af ikke-negotiable tinglyste digitale pantebreve er sikringsakten tinglysning ligesom ved de øvrige pantebreve, jf. fx TL § 47, stk. 6, hvad angår løsørepantebreve.


Hvis der foretages udlæg i et papirbaseret pantebrev, skal fogeden tage dette med og sende pantebrevet til tinglysningskontoret i forbindelse med tinglysning af udlægget, jf. § 15, stk. 3 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, som er ændret ved § 2 i lov nr. 504 af 12. juni 2009, hvoraf fremgår, at pantebrevet ved tinglysningen skal konverteres til et digitalt pantebrev.


Video Digital tinglysning af underskrift på dokumenter og skøde


Video Forstå tinglysning på 45 sekunder


12.14 Negotiable pantebreve

Et tinglyst pantebrev, bortset fra et skadesløsbrev, der giver pant i fast ejendom, er negotiabelt, medmindre der i pantebrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.

Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve. Se TL § 42 m, stk.


12.14.1 Betalingslegitimation

Betaling til den tinglyste kreditor, TL § 29, stk. 1

Skyldner kan betale ordinære afdrag til overdrager, jf. TL § 29, stk. 2, hvis:

  • Skyldner er i god tro om overdragelse til erhverver og

  • Afdrag og evt. renter er forfaldne til betaling.

Ved betaling af hele gælden kan skyldner krævet, at pantet skal aflyses, TL § 29a.

Skyldner kan kræve at pantebrevet bliver nedlyst ved betaling af ekstraordinære afdrag, TL § 29b, stk. 1.


12.14.2 Skyldners indsigelser

Som ved omsætningsgældsbreve, jf. TL § 27 a Svage indsigelser går tabt for skyldner, når gældsbrevet er overdraget, jf. nærmere GBL § 15 hvis:

  • Overdragelsen er blevet tinglyst.

  • Erhverver er i god tro om indsigelsen.

  • Den gode tro er tilstede på det tidspunktet hvor erhverver får tinglyst sin ret, jf. nærmere TL § 5.

  • Overdragelsen til erhverver er fra den person, der havde ret til at disponere ifølge tingbogen.

Skyldner bevarer stærke indsigelser også over for en erhverver i god tro, jf. TL § 27 a, stk. 2 og GBL § 17.


12.14.3 Konflikt mellem senere erhververe

  • Som ved omsætningsgældsbrev, jf. TL § 27b.

  • Kædeoverdragelse (se figur 12.25)


Figur 12.25: Konflikt mellem skyldneren og senere erhververe reguleres af TL §27b


En aftaleerhverver (ikke kreditor) kan fortrænge en tidligere indsigelse hvis:

  • Aftaleerhverver er i god tro om indsigelsen.

  • Aftaleerhverver har tinglyst sin ret til pantebrevet.

  • Overdrager havde tinglyst ret til pantebrevet.

  • Dobbeltoverdragelse.

  • Som ovenfor beskrevet ved simple pantebreve.



Video om tingbogens historie


12.15 Løsningsmodeller for eksamensopgaver vedrørende gældsbreve, fordringer og pant

1. Er der oprettet et gældsbrev24

  • Et gældsbrev er en skriftlig, ensidig, ubetinget skylderklæring om betaling af et bestemt beløb. Pantebreve, herunder ejerpantebreve er også gældsbreve.

  • Hvis der ikke foreligger et gældsbrev, er der tale om en simpel fordring.


1.1. Gældsbrev

  • Hvis der er tale om et gældsbrev, anvendes Gældsbrevsloven (GBL).

  • Sondre om omsætningsgældsbrev eller simpelt gældsbrev.


1.1.1. Omsætningsgældsbreve

  • Ihændehavergældsbreve er gældsbreve, der lyder på betaling til ihændehaveren eller er uden kreditorangivelse, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 1.

  • Ordregældsbreve er gældsbreve, der lyder på betaling til en navngivet kreditor med tilføjelsen ”eller ordre”, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 2.

  • Pantebreve er omsætningsgældsbreve, når det tillige giver pant i registreret skib eller luftfartøj, med mindre der i gældsbrevet er indføjet ordene ”ikke til ordre” eller tilsvarende forbehold, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 3.

  • Navnegældsbreve, når det utvetydigt angives, at gældsbrevet er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4.

  • Reglerne finder dog ikke anvendelse på tinglyste digitale gældsbreve/pantebreve, jf. GBL § 11, stk. 3. Se i stedet løsningsmodel om pant og udlæg, jf. TL § 27a.


1.1.2. Simple gældsbreve

  • Simple gældsbreve er navnegældsbreve, jf. GBL § 26, stk. 1.

  • Pantebreve, der giver pant i biler, løsøre, fordringer og lignende, er simple gældsbreve.

  • Reglerne, bortset fra § 31, finder tillige anvendelse på tingslyste digitale simple gældsbreve, jf. GBL § 26, stk. 2.


1.2. Simpel fodring

  • Reglerne om simple gældsbreve samt reglerne i GBL §§ 1-10 anvendes analogt.

2. Hvad er tvisten

  • Når flere gør krav på fordringen/gældsbrevet, jævnfør afsnit 3 nedenfor.

  • Debitor har indsigelser mod betaling, jævnfør afsnit 4 nedenfor.

  • Mellem en overdrager og en erhverver, jævnfør afsnit 5 nedenfor.

  • Fordringens ophør, jævnfør afsnit 6 nedenfor.


3. Når flere gør krav på fordringen/gældsbrevet

3.1. Sikringsakten skal være opfyldt

3.1.1 Simple gældsbreve

  • Ved pant og overdragelse til eje er sikringsakten denuntiation til debitor, jf.GBL § 31.

  • Tinglyste digitale simple gældsbreve, jf. GBL § 26, stk. 2 – skal overdragelse tingslyses.

  • Ved udlæg kræves ikke sikringsakt, jf. GBL § 31 modsætningsvist.

  • Pantsatte fordringer kan inddrives af panthaver, efterhånden som de forfalder, jf. RPL (retsplejeloven) § 538 a, stk. 3.


3.1.2. Fordringspant i simple fordringer

  • Ved fordringspant kan indehaveren af en erhvervsvirksomhed ved skadesløsbrev underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, jf. TL § 47d, stk. 1-2. (I personbogen, jf. TL § 43a).

  • Der kan på intet tidspunkt være tingslyst både virksomhedspant og fordringspant, jf. TL § 47e, stk. 2.

  • Fordringspant kan ikke stilles til fordel for skyldnerens eller pantsætterens nærstående (KL § 2), jf. TL § 47e, stk. 1.

  • Skadesløsbreve med fordringspant kan ikke overdrages, jf. TL § 47d, stk. 2, 2. punkt.

  • Fordringspant der er stiftet inden afsigelsen af konkursdekret, anmeldelse af rekonstruktion eller indledning af gældssaneringssag over pantsætteren, omfatter ikke aktiver erhvervet derefter, jf. TL § 47f.

  • Pantsatte fordringer kan inddrives af panthaveren, efterhånden som de forfalder, jf. RPL § 538a, stk. 3-4.


3.1.3. Omsætningsgældsbreve

  • Ved pant skal panthaveren have fået gældsbrevet i hænde, jf. GBL § 22.

  • Ved udlæg kræves ikke sikringsakt, jf. GBL § 22 modsætningsvist.

  • Ved køb er erhververen beskyttet fra aftalens indgåelse, jf. GBL § 32. modsætningsvist.

  • Ved elektroniske værdipapirer er sikringsakt registrering i værdipapircentralen, jf. VHL § 66.

  • Pantsatte fordringer kan inddrives af panthaveren, efterhånden som de forfalder, jf. RPL § 538a, stk. 3.


3.2. Hvis overdrager eller pantsætter erklæres konkurs – omstødelse

  • Fristdagen findes og er første anmeldelse til Skifteretten, jf. KL (konkursloven) § 1.

3.2.1. Pant

Pant for gammel gæld

Pant for gammel gæld omstødes, såfremt sikringsakten er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen, jf. KL § 70.


Pant for samtidig stiftet gæld

  • Pant for samtidig stiftet gæld omstødes kun, såfremt sikringsakten er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen, og denne ikke er sikret uden ugrundet ophold mod retsforfølgning ( indenfor et par dage), jf. KL § 70.

Fordringspant

  • Fordringspant (TL § 47 d), i fordringer, som er stiftet senere end 3 måneder før fristdagen, men efter gældens stiftelse, kan omstødes, jf. konkurslovens § 70, stk. 1, 2. Punkt.

3.2.2. Udlæg

  • Udlæg foretaget senere end 3 måneder før fristdagen omstødes, jf. KL § 71. Kræver udlægget sikringsakt, omstødes dette, hvis blot sikringsakten er foretaget indenfor denne frist, jf. KL § 73.

3.3. Dispositioner i konflikt med andre rettighedshavere

3.3.1. Simple gældsbreve

  • Udgangspunktet er, at først i tid er bedst i ret.

  • En senere erhverver (panthaver/køber) kan vinde ret, hvis denne denuncierer først i god tro, jf. GBL § 31, stk. 2.


3.3.2. Omsætningsgældsbreve

  • Udgangspunktet er, at først i tid er bedst i ret.

  • En senere erhverver (panthaver/køber) kan vinde ret, hvis denne først har fået gældsbrevet i hænde i god tro  § 14. Ved andre gældsbreve end ihændehavergældsbreve gælder dette kun, hvis overdragelsen sker af den, der efter GBL § 13 i henhold til skriftlige transporter formodes at have retten til gældsbrevet. Ved ihændehavergældsbrevet dog ikke ved ond tro, jf. GBL § 14 stk. 1. Ved pantebrevet se TL § 28.


4. Debitor har indsigelse mod betaling

  • Undersøg om indsigelsen er juridisk berettiget, hvilket afgøres efter de relevante retsregler, herunder AFTL, KBL, TL, reglerne om modregning mf.

4.1. Tvister mellem debitor og den oprindelige kreditor iht. gældsbrevet

  • Samtlige indsigelser ift. til den oprindelige kreditor bevares, uanset at gældsbrev er udstedt, jf. GBL § 1.

4.2. Tvister mellem debitor og erhververe/panthavere

4.2.1 Simple gældsbreve

  • Debitor bevarer samtlige indsigelser uanset overdragelsen, jf. GBL § 27.

4.2.2. Omsætningsgældsbreve

  • En aftaleerhverver (køber, panthaver samt gavemodtager), som har fået gældsbrevet i hænde i god tro, ekstinkverer som udgangspunkt debitors indsigelser, jf. GBL § 15.

  • Ved andre gældsbreve end ihændehavergældsbreve gælder dette kun, hvis overdragelsen sker af den, der efter GBL § 13 i henhold til skriftlige transporter formodes at have retten til gældsbrevet, jf. GBL § 14, stk. 2. Ved ihændehavergældsbreve ekstinkveres ikke ved ond tro, jf. GBL § 14, stk. 1. Ved pantebreve se TL § 27.

  • Ift. arvinger og kreditorer ved udlæg ekstinkveres aldrig, jf. GBL § 15 modsætningsvist.

  • Ydelser, der var forfaldne før overdragelsen, ekstinkveres ikke, jf. GBL § 16.

  • At gældsbrevet et falsk, forfalsket eller udstedt ved voldelig tvang ( AFTL § 28), udsteder er umyndig eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, at gældsbrevet er mortificeret, deponeret, forældet, prækluderet eller ophørt ved tvangsakkord eller gældssanering kan altid gøres gældende, jf. GBL § 17.


4.3. Har debitor betalt efter en overdragelse med frigørende virkning

4.3.1. Simple gældsbreve

  • Skyldneren kan betale til den oprindelige kreditor, så længe skyldneren ikke er blevet underrettet om overdragelsen (denuncieret), jf. GBL § 29.

4.3.2. Omsætningsgældsbreve

  • Ved ordinære betalinger kan skyldneren betale til den oprindelige kreditor, så længe han ikke er blevet underrettet om overdragelsen (denuncieret), jf. GBL § 20.

  • Ved ekstraordinære betalinger frigøres skyldneren kun, såfremt betaling sker til den kreditor, der har gældsbrevet i hænde, jf. GBL § 19. Ved andre gældsbreve end ihændehavergældsbreve gælder dette kun, hvis overdragelse sker af den, der efter SGBL § 13 i henhold til skiftlige transporter formodes at have retten til gældsbrevet.


4.4. Debitors modregningsadgang efter overdragelse af fordringen til ny kreditor

4.4.1. Simple gældsbreve

  • Skyldneren kan uanset overdragelse modregne med krav på overdrageren, som er erhvervet inden han fik kundskab om overdragelsen, jf. GBL § 28.

4.4.2. Omsætningsgældsbreve

  • Ved krav der ikke udspringer af samme retsforhold ( ikke-konnekse krav) kan skyldneren efter overdragelsen kun modregne med krav på overdrageren, såfremt erhververen kendte denne modfordring og skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret, jf. GBL § 18, stk. 1.

  • Ved krav, der udspringer af samme retsforhold (konnekse krav), kan skyldneren uanset overdragelsen modregne med krav på overdrageren, jf. GBL § 18, stk. 2.


4.5. Trepartsforhold ved forbrugerkredit

  • Det kaldes et trepartsforhold, når købet finansieres af tredjemand, dog ikke når køberen selv skaffer sig kreditten (f.eks. ved lån i egen bank).

4.5.1. Købers (forbrugerens) indsigelser

  • Det kan ikke aftales, at der ved overdragelse til tredjemand af de rettigheder, der tilkommer kreditgiveren, sælgeren eller leverandøren af en tjenesteydelse, sker indskrænkningen af dennes forpligtelser over for forbrugeren - KAL (kreditaftaleloven) § 32.

  • Overdrages kreditgiverens rettigheder i henhold til en kreditaftale til tredjemand, har forbrugeren over for erhververen ret til at gøre en hver indsigelse gældende, som forbrugeren kunne gøre gældende over for den oprindelige kreditgiver, jf. KAL § 33 stk. 1.

  • Forbrugeren skal underrettes om overdragelse efter KAL § 33, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis den oprindelige kreditgiver efter aftale med erhververen forsat står for kreditten i forhold til forbrugeren - jf. KAL § 33 stk. 2.

  • I de tilfælde, der er nævnt i KAL § 4, nr. 15, litra b, kan forbrugeren også overfor anden kreditor rejse samme pengekrav på grundlag af købet som over for sælgeren. Forbrugerne må dog først sandsynliggøre, at sælgeren ikke opfylder sine forpligtelser, og kravet kan ikke overstige, hvad vedkommende kreditor har modtaget som betaling fra forbrugeren i anledning af købet - jf. KAL § 33 stk. 3.

  • Ved kreditaftaler med henblik på opnåelse af en tjenesteydelse finder bestemmelsen i stk. 3 tilsvarende anvendelse, når vederlaget for tjenesteydelsen dækkes helt eller delvis ved lån indrømmet forbrugeren af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og leverandøren af tjenesteydelsen - jf. KAL § 33 stk. 4.

  • Har Kreditgiveren fået pant i fast ejendom gælder reglerne i KAL § 33, stk. 2-4 kun i det omfang, andet ikke følger af reglerne om tinglyste pantebreve i fast ejendom - jf. KAL KAL § 33 stk. 5.


5. Mellem en overdrager og en erhverver

  • Overdrageren indestår for fordringens beståen, (f.eks. at denne er ugyldig eller betalt) - GBL § 9.

  • Overdrageren indestår ikke for debitors betalingsevne - jf. GBL § 10.


6. Fordringers ophør

6.1. Flere debitorer - samdebitorer

  • Når et gældsbrev er udstedt af flere, er udstederen forpligtet én for alle og alle for én, medmindre andet er aftalt - jf. GBL § 2 stk. 1.

  • “Har en af dem betalt gælden, kan afkræve hver enkelt af medskyldnerne hans del. Hvis en af medskyldnerne åbenbart ikke kan betale eller hans opholdssted er ubekendt, må de andre udrede hver sin del, hvad han ikke har betalt. Det samme gælder, hvis han ikke har betalt sin del inden 14 dage, efter af krav herom er fremsat eller på betrykkende måde afsendt til ham” - jf. GBL § 2 stk. 2.


6.2. Betaling

6.2.1. Betalingsstedet

  • Er der ikke truffet aftale om betalingsstedet, skal betaling erlægges på fordringshavers bopæl, eller, hvis han driver forretning, på forretningsstedet - jf. GBL § 3 stk. 1.

  • Kreditor kan dog anvise et andet betalingssted, hvis det ikke medfører udgift eller ulempe for debitor - jf. GBL § 3 stk. 2.

  • Ved ihændehavergældsbreve skal betalingen dog ske hos debitor - jf. GBL § 4 stk. 1.

  • Ved gældsbreve, der fremtræder som led i en sammenhørende udgivelse af et større antal gældsbreve med fælles tekst (massegældsbreve), eller som i anledning af indlån udstedes af banker eller andre, hvis virksomhed omfatter modtagelse af indlån skal betalingen dog ske hos debitor - jf. GBL § 4 stk. 2.

  • Ved forbrugerkreditaftaler kan betaling ske rettidigt til pengeinstitut eller postkontor. Indbetalingen skal blot ske inden betalingsfristens udløb, uanset om kreditgiver først modtager pengene på et senere tidspunkt - jf. KAL § 25.


6.2.2. Betalingstiden

  • Er forfaldstiden ikke aftalt på forhånd, forfalder fordringen til betaling ved kreditors påkrav - jf. GBL § 5 stk. 1.

  • Hvis et gældsbrev forfaldsdag eller sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag eller på grundlovsdag den 5 juni, udskydes forfaldsdagen, henholdsvis sidste rettidige betalingsdag, til følgende søgnedag. Dette gælder også, når gældsbrevet lyder på betaling inden en hvis frist, som udløber på en helligdag eller en lørdag eller på grundlovsdagen - jf. GBL § 5 stk. 2.

  • Lyder et gældsbrev på betaling i (11.) juni eller (11.) december termin, regnes den 11. som forfaldsdag, men betaling anses for rettidig, når der erlægges senest den 18. i måneden eller, når denne er en helligdag eller en lørdag, den følgende søgnedag. Ved andre gældsbreve har skyldneren kun løbedage, når der er aftalt - jf. GBL § 5 stk. 3.

  • Forbrugeren kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvist (førtidig betaling) - jf. KAL § 26 stk. 1.

  • Indfrier en forbruger eller køber gælden helt eller delvist før tid, eller kreditgiver tilbagetager det solgte, skal der ske afkortning i kreditomkostningerne, således at forbrugeren eller køberen bliver fritaget for kreditomkostninger for den ubenyttede del af kredittiden - jf. KAL § 27.


6.2.3. Betalingsvaluta

  • Lyder gældsbrevet på mønt, der ikke er gangbar på det sted, hvor betalingen sker, kan betalingen, medmindre andet er aftalt, ske enten i den mønt, hvorpå gældsbrevet lyder, eller i stedets mønt efter værdien på betalingsdagen - jf. GBL § 7 stk. 1.

  • Betaler skyldneren ikke i rette tid et gældsbrev, hvis mønt ikke er gangbar på det sted, hvor betalingen skal ske, og er gældsbrevets mønt faldet i kurs, har fordringshaveren krav på erstatning for det tab, han derved måtte have lidt. Hvis omstændighederne ikke giver grundlag for at opgøre tabet anderledes, kan han lave betaling i mønt, der er gangbar på det sted, hvor betaling skulle ske, efter kursen på den dag, da gælden skulle være betalt - jf. GBL § 7 stk. 2.

  • Kurstabet skal dog ikke erstattes, hvis forhalingen beror på fordringshaverens forhold eller skyldes lovgivningsforanstaltninger, standsninger i den almindelige samfærdsel eller lignende uovervindelige hindringer, som skyldneren ikke burde have regnet med ved gældsbrevets udstedelse - jf. GBL § 7 stk. 3.


6.3. Modregning

6.3.1. Definition af modregning

  • Ved modregning betales en fordring ved nedskrivning af en anden modsat rettet fordring mellem samme parter.

  • Modregning kan ske frivilligt ved aftale mellem parterne eller tvungent ved at den ene part erklærer modregning.


6.3.2. Frivillig modregning

  • Frivillig modregning kan foretages af kreditor eller debitor efter aftale. Mod-regneren afgiver en erklæring om, at denne opfylder hovedfordringen (sin gæld til hovedmanden) ved at opgive en tilsvarende del af sit tilgodehavende (modkravet).

6.3.3. Tvungen modregning

  • Modregningen kan foretages uden aftale ved afgivelse af modregningserklæring over for den anden part, hvis følgende betingelser er opfyldt:
  1. Kreditor efter den ene fordring skal være debitor efter den anden fordring (gensidighed).

  2. Fordringerne skal være udjævnelige (komputabilitet). Dvs., at ydelsen efter den ene fordring umiddelbart kan anvendes til opfyldelse af hovedfordringen (f.eks. penge mod penge, men ikke pære mod æbler).

  3. Hovedfordringens frigørelsestid skal være kommet, dvs. debitor i henhold til denne skal være forpligtet til at betale fordringen (afviklingsmoden).

  4. Modfordringen skal være forfalden til betaling.

  5. Modfordring skal være retskraftigt.


6.3.4. Modregning i konkurs

  • Adgangen for en kreditor til at foretage modregning er begrænset i forbindelse med konkurs. Fordringerne behøver ikke være forfaldne til betaling, men fordringernes beskaffenhed må ikke udelukke modregning.

  • Den, som på fristdagen havde en fordring på skyldneren, kan, selv om fordringen ikke var forfalden, benytte den til modregning med dens fulde beløb over for en fordring, som da tilkom skyldneren, medmindre modregning var udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed - jf. KL § 42, stk. 1.

  • Modregning kan ske mellem fordringer, som begge er erhvervet efter fristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse - jf. KL § 42, stk. 2.

  • En fordring på skyldneren som er erhvervet fra tredjemand ved overdragelse eller retsforfølgning senere end tre måneder før fristdagen, da den anden erhvervede sin fordring. Det samme gælder, hvis erhvervelsen er sket tidligere og erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent - jf. KL § 42, stk. 3.

  • Modregning kan ikke ske, hvis skyldnerens krav mod fordringshaveren er erhvervet under sådanne omstændigheder, at erhvervelsen i forbindelse med modregning må sidestilles med en omstødelig betaling - jf. KL § 42 stk. 4.



  1. Herværende gennemgang af reglerne om fordringer, gældsbreve og pantebreve bygger bl.a. på oplysninger fra SKAT og Lars Hedegaard Kristensen og Henrik Kure: Elektroniske Karnovkommentar til gældsbrevsloven

  2. Følgende afsnit bygger på Løsningsmodellerne fra opgavesamlingen i Erhvervsret ASPIRI, v. advokat Peter Wedel Ranch Krarup.