Kapitel 3 Aftaleret

Sentry Page Protection

Aftaleretten er reguleret af aftaleloven, jf. Lovbekendtgørelse 2016-03-02 nr. 193 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, Lovsamlingen klik her!


Aftaleloven har stor betydning i dagligdagen for en finansøkonomen, som er ansat i et pengeinstitut/realkredit, forsikring, ejendomshandel, ejendomsadministration økonomistyring og revision, når finansøkonomen på vegne af den finansielle virksomhed indgår aftaler og kontrakter med kunder og klienter.


Fx ejendomsmæglerens indgåelse af en formidlingsaftale med sælgeren af den faste ejendom eller bankrådgiverens låneaftale med en kunde eller bankens kautionsaftalen med en kautionist.

Der er en del af god skik for finansielle virksomheder, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, at alle væsentlige aftaler skal indgås skriftligt.


Video om en introduktion til aftaleretten


Hvilke problemstillinger og aftaleretlige lovregler, du som studerende særlig skal være opmærksom på vedrørende eksamensspørgsmål indenfor aftaleretten:

Opfordring kontra tilbud, aftalelovens § 9, herunder prisangivelser på nettet, netbutikker og i fysiske butikker.

Aftaleindgåelse, aftalelovens §§ 2-7 og 40.

Ugyldighed (svig, aftalelovens § 30 fejl, aftalelovens § 32, stk. 1, udnyttelse, aftalelovens § 31).

Falsk/forfalskning.

Urimelighed - aftalelovens §§ 38c, jf. 36, om rimelige aftaler som kan tilsidesættes.

Fuldmagtstyper (især stillingsfuldmagt, aftalelovens § 10, stk. 2), fuldmagtens omfang og konsekvenser, aftalelovens §§ 10, 11, 15 og 25, modificeret ved erstatningsansvarslovens § 23.

Se gennemgangen af fuldmagtsreglerne. klik her!


Aftaleretten beskæftiger sig med reglerne for indgåelse af aftaler, fuldmagtsforhold og aftalefortolkning mv.


Et grundlæggende aftaleretligt princip er:

“Pacta sunt servanda” (latin: Aftaler skal holdes) er det grundlæggende juridiske princip inden for aftaleret, civilret og international ret om, at aftaler skal holdes.


Forskellen på en “aftale” og en “kontrakt” er, at kontrakten er skriftlig og underskrevet og kan derfor håndhæves i retssystemet.


Aftalelovens principper har betydning på hele aftaleområdet,4 fx i:

  • Forsikringsaftaleloven, kreditaftaleloven, forbrugeraftaleloven, AB 18 (entrepriseregler), købeloven, E-handelsloven m.fl.

  • Aftaleindgåelse reguleres af aftalelovens §§ 2-9.

  • Deklaratorisk, dvs. parterne kan aftale anden fremgangsmåde ved aftaleindgåelse, end den der er beskrevet i aftaleloven.


Figur 3.1: Oversigt over aftalelove


3.1 Aftaleindgåelse

Hovedreglen er, at der er aftalefrihed – vi kan frit aftale, hvad vi vil.

Undtagelse (U1): Begrænsninger i præceptive lovregler.


Se fx:

  • Funktionærlovens regler om opsigelsesvarsler.

  • Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret.

U2: Urimelige aftaler, aftalelovens §§ 38 c, jf. 36

U3: “En aftale bliver også ugyldig, hvis den strider mod”Lov og ærbarhed", jf. allerede Christian 5.s Danske Lov fra 1683.


Fx et løfte om at ville betale en anden persons fartbøde ugyldig eller, at et forsikringsselskab skulle udbyde forsikringer mod fartbøder eller, at retssystemet skulle håndhæve mangler ved håndværksydelser i forbindelse med udførelsen af sort arbejde.


Men en aftale bliver ikke ugyldig, blot fordi der er overtrådt offentligretlige forskrifter.

Fx er en aftale om køb af drikkevarer uden for den tilladte åbningstid bindende trods lovovertrædelsen.


Hvad er en aftale:

Ordet ”aftale”: En aftale - jf. aftalelovens titel - består af viljeserklæringer, som to eller flere personer afgiver indbyrdes, og hvoraf mindst én erklæring er et løfte, som har karakter tilbud.

Aftalebegrebet bruges oftest om et tilbud, som er accepteret af modparten, fx en pagt, traktat, kontrakt, charter, overenskomst, vedtægt, vedtagelse, konvention og studehandel.

Aftaler er bindende, uanset om de er mundtlige eller skriftlige, jf. aftalelovens § 1.


Mundtlige aftaler er principielt bindende, men kan meget ofte ikke bevises, jf. Danske Lov 5-1-1:

“Een hver er pligtig at efterkomme hvis hand med mund, haand og sejl, lovet og indgaaet haver”. Danske Lov i Lovsamlingen klik her!


Mundtlige aftaler er således lige så bindende som skriftlige, jf. Danske Lov, DL 5–1–1 og forudsætningsvis aftalelovens § 3, stk. 2, som fastslår, at tilbud, der fremsættes mundtligt skal accepteres straks.

De mundtlige kan bare være sværere at bevise, hvis parterne bliver uenige om aftalens indhold.

Bevisbyrde - Den part der hævder en mundtlig aftale er indgået, har bevisbyrden (som er hovedreglen i dansk ret; en ligefrem bevisbyrde).


Ensidigt løfte ctr. gensidigt løfte se figurer.

Udtrykkeligt løfte ctr. stiltiende løfte.


Hvad er forskellen på en aftale og en kontrakt:

En aftale kan også være mundtlig.

En kontrakt er skriftlig og underskrevet af aftalepartnerne og kan således påberåbes (håndhæves) ved domstolene.


Figur 3.2: Gensidigt løfte

Figur 3.3: Ensidigt løfte


Eksempler på indgåelse af juridiske aftaler mellem parter


Ejendomsmægleren tager initiativ til en formidlingsaftale om salg af et hus:

Tilbudsgiver (ejendomsmægleren): Den, der afsender/giver et tilbud til en anden.

Tilbudsmodtager (boligsælgeren): Den, som modtager et tilbud.


En kunde tager initiativ til en forsikringsaftale:

“Tilbudsgiver” (kunden): En interesseret kunde sender en begæring til et forsikringsselskab med ønske om en forsikring.


Aftaleretlige begreber:

“Tilbudsmodtager” (sælger): Sælger modtager en ordre eller ønske om køb fra interesseret køber.


Et “løfte”: En ensidig erklæring fra en person om at ville påtage sig en pligt, fx en kautionist vil påtage sig pengeforpligtelsen, hvis deitor ikke kan betale til banken.

Løftet skaber en forventning hos modtager.


Løftet har følgende retsvirkninger:

Dels at løftegiveren har pligt enten til at opfylde løftet efter dets indhold (såkaldt naturalopfyldelse) eller

til at erstatte løftemodtagerens økonomiske interesse i løftets opfyldelse, dvs. erstatning i form af såkaldt “positiv opfyldelsesinteresse” (forudsat naturligvis, at der foreligger et ansvarsgrundlag).


Positiv opfyldelsesinteresse er en erstatning, der stiller den anden part, som om aftalen var blevet opfyldt efter sit indhold. Giver i modsætning til negativ kontraktsinteresse dækning for den tabte fortjeneste.


“Tilbud”: Et tilbud er et løfte, som taber sin virkning, hvis det ikke accepteres i rette tid.

Det kan være et løfte om at levere en vare eller tjenesteydelse til en bestemt pris og et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Fx debitors “løfte” til banken om at ville betale 1.000 kr. af på lånet hver måned.


“Accept”: En erklæring, som har karakter af antagende svar på tilbud.


Et “svar”, hvori man siger ja til et tilbud.


“Accepten” er både et løfte, der binder acceptanten, når modtageren har hørt/læst accepten (kundskabsøjeblikket), og det er samtidig et påbud der binder modtageren, når det er kommet frem, dvs. når et svar (tilbud eller accept) er modtaget i modtagerens brevkasse, indbakke eller lignende, men indholdet er endnu ikke læst.


“Kommet frem”: Når et svar (tilbud eller accept) er modtaget i modtagerens brevkasse, indbakke eller lignende, men indholdet er endnu ikke læst.

Et brev er kommet frem, når det er kommet så vidt, at modtageren kan gøre sig bekendt med indholdet ved handlinger, som han eller hun efter almindelig skik og brug eller særlig tilkendegivelse bør foretage. Det er uden betydning, om modtageren rent faktisk læser brevet.


“Kommet til kundskab”: Det øjeblik, modtageren er blevet bekendt med indholdet af tilbud eller accept, dvs. har hørt eller læst indholdet.

Der er ikke noget krav om, at modtageren skal have forstået indholdet.


“Opfordring til at gøre tilbud”: er en ikke-bindende henvendelse til andre om at give tilbud.

Hvis en erhvervsdrivende i overensstemmelse med aftalelovens § 9 vil fravige det almindelige aftaleretlige udgangspunkt om, at tilbud i en internet butik er bindende, skal det fremgå meget tydeligt af siden, at tilbuddene på hjemmesiden alene er ”en opfordring til at give et tilbud”, og at der ikke er indgået en bindende aftale, før sælgeren har accepteret køberens tilbud.


Se fra retspraksis:

Se dommen i U 2003.907 V (U: Ugeskrift for Retsvæsen). Hvor en annoncering af en brugt bil på internettet alene var opfordring til at gøre tilbud. Se dommen klik her!


“Påbud” er en erklæring: som går ud på at lægge bånd på adressaten.

“Reklamation”: er en indsigelse i anledning af et retsforhold.

“Pligtmæssig reklamation”: er en reklamation, som afgives af hensyn til adressaten og forsendes på adressatens risiko, jf. aftalelovens § 40 (og tilsvarende købelovens § 61).

Aftaleloven bruger herom udtrykket “give meddelelse”.


3.2 Aftalemodellen

En bindende aftale kommer i stand via den såkaldte aftalemodel:

  • Tilbudsgiver sender sit tilbud ………….fremsendelsestid.

  • Tilbudsmodtager modtager tilbud (kommet frem).

  • Tilbudsmodtager læser tilbud (kommet til kundskab) ………… betænkningstid.

  • Tilbudsmodtager accepterer tilbud/sender accept ………… tilbagesendelsestid.

  • Accept når frem til tilbudsgiver (kommet frem).

  • Tilbudsgiver læser accepten (kommet til kundskab).

Resultat: Der er indgået en juridisk bindende aftale mellem parterne.


Video om aftalemodellen


Video om aftalers indgåelse


Figur 3.4: Aftale sælgers initiativ


Figur 3.5: Aftale købers initiativ


Tilbud eller opfordring til tilbud:

HR: Tilbud er bindende for afgiveren, jf. aftalelovens § 1.

Tilbuddet bliver bindende for tilbudsgiver, når tilbudsmodtager får kendskab til tilbuddets indhold.

Tilbud er bindende i butikker og butiksvinduer, medmindre køber burde indse, at der var tale om en fejl (latinsk; lapsus).


Tilbud er fx bindende i web-butikker, når sælger selv har råderet over websitet og muligvis, at der også er en indkøbsfunktion på websitet.

Der er ingen formkrav til udformningen af tilbuddet, og det kan fremsættes ved mundtlige og elektroniske erklæringer/aftaler.

Tilbuddet må ikke være tilbagekaldt helt eller delvist (ændret).


Tilbuddet kan tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til modtageren senest samtidig med, at modtageren får kundskab herom, jf. aftalelovens § 7, se senere.

Hvis tilbuddet afslås af tilbudsmodtager, bortfalder tilbuddet og kan ikke accepteres senere, jf. aftalelovens § 5.


Afslaget kan tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til modtageren senest samtidig med, at modtageren får kundskab herom, jf. aftalelovens § 7.


Undtagelser: “Opfordring til tilbud”, jf. aftalelovens § 9:

Nogle typer tilbud er ikke bindende for sælger, kaldet “opfordring til tilbud”, fx:

  • “Slagtilbud” og ”så længe lager haves”, tilbud og priser i aviser og kataloger, på plakater, annoncer, TV- og radioreklamer, køtilbud, priser og tilbud på internettet, når sælger ikke selv har råderet over websitet.

Se dommen i U 2002.631 V Sælgers direktørs notering af kundes ønske om køb af allerede solgt kø-tilbudsvare havde skabt berettiget forventning hos kunden om køb af varen. Erstatning for prisdifferencen. Dommen klik her!


Video om tilbud contra opfordring til tilbud


Afslag på tilbud:

Hvis tilbudsmodtager forholder sig passiv, bortfalder tilbuddet, når acceptfristen er udløbet, og sælger kan frit sælge til anden side.

Hvis tilbudsmodtager afslår tilbuddet, er det bortfaldet, selv om acceptfristen ikke er udløbet, jf. aftalelovens § 5.


Sælger kan frit sælge til anden side.

Situation: Tilbagekaldelse af afslag. Tilbudsmodtager (potentiel køber) sender et afslag til sælger, men køber fortryder sit afslag.

Tilbuddet er stadig bindende for sælger, hvis købers tilbagekaldelse kommer til tilbudsgivers (sælgers) kundskab, senest samtidig med at sælger læser afslaget.


Video om afslag


Accept:

Der er ingen formkrav til accepten i aftaleloven.

Accepten kan ikke ske ved passivitet, jf. aftalelovens § 8.

Man kan derfor ikke ved frafald af accept forpligte adressaten, fx ved uopfordret at fremsende varer eller andre ydelser til adressaten.


Ved forbrugeraftaler er dette særligt reguleret i forbrugeraftalelovens § 6’s forbud mod “negativ aftalebinding”.

Accepten kan ske ved en handling, fx at køre med Metroen eller modtage varen.


Tilbuddet skal være accepteret i rette tid:

Acceptfristen kan være fastsat i tilbuddet efter aftalelovens § 2.

Er acceptfristen ikke fastsat i tilbuddet, beregnes denne efter aftalelovens § 3, stk. 1. Den såkaldte »legale acceptfrist«.


Den legale acceptfrist er sammensat af tre bestanddele nemlig:

  1. den påregnelige fremsendelsestid for tilbuddet +

  2. en rimelig betænkningstid +

  3. den påregnelige fremsendelsestid for accepten.


Mundtlige tilbud skal accepteres straks, jf. aftalelovens § 3, stk. 2.


Når acceptfristen er udløbet, falder tilbuddet bort.

Ved for sen accept er der derfor ingen aftale, men accepten bliver til et nyt tilbud, jf. aftalelovens § 4, stk. 1.


Når acceptfristen er fastsat i tilbuddet:

Når tilbudsmodtager har læst eller hørt om tilbuddet, har tilbudsmodtager en frist til at overveje, om tilbudsmodtager vil acceptere, fx i form af en ordrebekræftelse.


Accepten er rettidig, hvis den er kommet frem til tilbudsgiver inden acceptfristens udløb, jf. aftalelovens § 2.


Hvis acceptfristen er angivet til 8 dage, regnes fristen fra tilbuddets datering.


Accept – den legale acceptfrist:

Ingen acceptfrist i tilbuddet, så gælder:

Den legale acceptfrist, jf. aftalelovens § 3:

Fremsendelsestid + rimelig betænkningstid + tilbagesendelsestid.

Rimelig betænkningstid” afhænger af de konkrete omstændigheder.


Betænkningstiden er:

  • Den er kort, hvis prisen på salgsproduktet svinger meget.

  • Den er kort, hvis der er tale om letfordærvelige varer.

  • Den er længere, hvis der er tale om komplekse og større tilbud.

  • Mundtlige tilbud, der gives uden acceptfrist, skal accepteres straks, ellers er det bortfaldet, jf. aftalelovens § 3, stk. 2.


Accept - forsinket:

Forsinket accept, anses i aftaleretten som et nyt tilbud fra acceptanten, jf. aftalelovens § 4, stk. 1.

Accepten kommer for sent frem – fristen er sprunget - Aftalelovens § 4:

HR: Aftalelovens § 4, stk. 1: Forsinket accept betragtes som et nyt tilbud, som den oprindelige tilbudsgiver skal acceptere, før der er indgået en bindende aftale.


U: Aftalelovens § 4, stk. 2: Accepten er OK, hvis tilbudsgiver må indse at acceptanten tror, at accepten er rettidig, fx hvis accept er sendt inden fristens udløb, men bliver forsinket hos postvæsen - tjek datostempel.


NB: Hvis tilbudsgiver ikke vil være bundet af en forsinket accept, skal tilbudsgiver uden ugrundet ophold give acceptanten “meddelelse” om forsinkelsen, jf. aftalelovens § 40.


Lader tilbudsgiver som ingenting, risikerer tilbudsgiver at være bundet og skal opfylde aftalen.


”Det at give meddelelse” se nærmere aftalelovens § 40:

“Når nogen, som efter denne lov skal »give meddelelse« har indleveret meddelelsen til befordring med telegraf eller post eller, hvor andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, har afgivet den til befordring dermed, går det ikke ud over ham, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem”.


Video om tilbagekaldelse efter aftalelovens § 40


Video om for sen accept


Video om rettidig accept


Video om uoverensstemmende accept


Tilbagekaldelse af tilbud/accept:

Aftalelovens § 7:

Situation: Tilbudsgiver vil annullere sit tilbud:

Tilbud kan tilbagekaldes af tilbudsgiver, hvis tilbagekaldelsen kommer frem inden eller samtidig med, at det oprindelige tilbud kommer til tilbudsmodtagers kundskab.


Situation: Acceptanten vil annullere sin accept:

Svar/accept kan tilbagekaldes af acceptanten, hvis tilbagekaldelsen kommer frem inden eller samtidig med, at accepten kommer til tilbudsgivers kundskab.

U: Se den såkaldte “Re integra-reglen” - aftalelovens § 39, 2. pkt.:

Under særlige omstændigheder kan tilbagekaldelse alligevel ske efter fristens udløb, hvis to betingelser er opfyldt:

  1. Tilbuddet eller accepten må ikke have virket bestemmende på modtagerens handlemåde, fx sådan, at tilbudsgiver har sat produktion af ordren i gang på baggrund af accepten.

  2. Årsagen til, at tilbagekaldelsen er kommet for sent frem, skyldes særlige omstændigheder.

Re integra-reglen kan ikke påberåbes, bare fordi man har fortrudt. Der skal således noget særligt til.


Se domspraksis vedrørende anvendelsen af aftalelovens § 39, 2. pkt.:

Se dommen i U 1929.1084 S: En sælger S modtog fra køberen K et brev om annullation af en ordre, men næste morgen modtog han telegram om, at brevet var bestemt til et andet firma. Skønt S ikke havde eller burde have indset, at der forelå en fejltagelse, fandtes brevet dog ikke bindende for K, da S ikke, inden fejltagelsen oplystes, havde foretaget andet end at bestemme sig til at levere varen til en anden kunde. Dommen klik her!


Se dommen i U 1969.579 Ø En køber, der telefonisk havde bestilt en vaskemaskine, indfandt sig fejlagtigt i en anden nærliggende forretning, hvor hun mod kvittering betalte for en vaskemaskine af den pågældende type. Da hun 4 dage senere opdagede fejlen, nægtede forretningen at tilbagebetale købesummen under påberåbelse af, at der var indgået en endelig handel. Det fandtes ikke godtgjort, at forretning nr. 2, da betalingen fandt sted, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse, men da køberen havde reklameret tilstrækkeligt hurtigt, og da handelens indgåelse og tilbagekaldelse ikke havde påført forretningen arbejde eller udgift, fandtes aftalelovens § 39, 2. pkt., at måtte anvendes. Dommen klik her!


Se dommen i U 1989.561 H En annullation af en slutseddel, der var underskrevet under medvirken af en ejendomsmægler, om morgenen dagen efter købet tillagt retsvirkning efter princippet i aftalelovens § 39, 2. pkt., idet slutsedlen blev underskrevet umiddelbart efter den første besigtigelse af ejendommen, uden at ejendomsmægleren, der var klar over den vanskelige situation som køberen befandt sig i pga. forestående tvangsauktion over sit hus, forinden havde søgt klarlagt, om køberen havde økonomisk mulighed for at opfylde handelen. Dommen klik her!


Video om tilbagekaldelse


Uoverensstemmende accept i forhold til tilbuddet:

Accepten skal være i overensstemmelse med tilbuddet – som et spejlbillede, jf. aftalelovens § 6:

HR: Aftalelovens § 6, stk. 1: En uoverensstemmende accept er et afslag, og vil blive betragtet som et modbud (nyt tilbud), men fra acceptantens side.

U: Aftalelovens § 6, stk. 2 – En uoverensstemmende accept betragtes ikke som et modbud (nyt tilbud), hvis afsenderen tror, at accepten er i overensstemmelse med tilbuddet og tilbudsgiveren må indse at acceptanten tror at accepten er ok.


NB: Hvis tilbudsgiver ikke vil være bundet af indholdet i den ”forkerte” accept, skal denne uden ugrundet ophold give acceptanten besked.


Lader tilbudsgiver som ingenting, er tilbudsgiver bundet af aftalen og skal levere i henhold til indholdet af den uoverensstemmende accept.


”Give meddelelse” se om begrebet igen i aftalelovens § 40.


3.3 Eksamensopgave 1. Aftaleret

Bord og stol A/S

Firmaet ”Bord og stol A/S” producerer og handler med alle former for møbler, men har i de senere år specialiseret sig i møbler til hoteller. ”Bord og stol A/S”s indkøber har fundet nogle meget elegante møbler i Østen lavet i et nyt og anderledes design.

Indkøberen har på vegne ”Bord og stol A/S” fået forhandlet sig frem til en god pris mod garanti, om at aftage et vist minimum af varerne.

”Bord og stol A/S” sender et tilbud ud til de kunder, der skal til at renovere deres hotel, med en acceptfrist til d. 10.04.

Tilbuddet lyder på indkøb af min. 20 sæt, og leveringstidspunktet er sat til d. 1.05.

Prisen angives til 11.995 kr. for et sæt bestående af en seng, et skab, et bord og to stole. Der kommer en del ordre ind inden d. 10.04.

”Bord og stol A/S” undrer sig, dog over, at en kunde, ”Parkhotellet” ikke har afgivet bestilling, da man telefonisk havde fået indtryk af, at hotellet helt sikkert ville have varerne.

På grund af travlhed reagerer ”Bord og stol A/S” ikke. D. 20.04. kommer så accepten fra kunden.

Af den fremgår, at ”Parkhotellet” ønsker 20 sæt. Firmaet ”Bord og stol A/S” reagerer ikke på accepten, da den er kommet for sent frem.

Da der d. 01.05. ikke kommer nogen møbler, kontakter ”Parkhotellet” ”Bord og stol A/S”, der meddeler, at accepten kom for sent frem. ”Parkhotellet” kan ikke forstå det og undersøger sagen.

Accepten er afsendt i god tid, nemlig allerede d. 07.04. Firmaet ”Bord og stol A/S” oplyser, at ”Parkhotellet” kan få møblerne, men nu til 13.600 kr. pr. sæt.

Efterspørgslen har nemlig vist sig at være stor. ”Parkhotellet” fastholder sin accept og forlanger havemøblerne leveret snarest.

Bord og stol A/S modtager også en accept fra en anden kunde, nemlig Strand Hotellet. Stand Hotellet har imidlertid angivet en pris på 1.995 kr.

Bord og Stol A/S reagerer heller ikke på denne accept, da de ikke ønsker at sælge møblerne til 1.995 kr.

Det viser sig senere, at Stand Hotellet havde lavet en fejl, og ønskede møblerne til 11.995 kr. Bord og stol giver samme melding som til Parkhotellet, nemlig at prisen nu er 13.600 kr.

3 måneder efter levering af møbler til Hotel Golf reklamerer Hotel Golf over mangler ved møblerne, idet flere af stoleryggene er gået løs.

Bord og stol afviser reklamationen, da der står på bagsiden af fakturaen, at der skal reklameres inden 8 dage fra leveringen.

Eksamensspørgsmålene

  1. Redegør for om Parkhotellet har krav på at få møblerne til 11.995 kr.

  2. Redegør for om Strand Hotellet har krav på at få møblerne til 11.995 kr.

  3. Redegør for hvilke rettigheder Hotel Golf har i forhold til de løse stolerygge.


Listen to “Podcast eksamensopgave 3.1. Borde og Stole AS” on Spreaker.


3.4 Eksamensopgave 2 Aftaleret

Hundekiks og tudekiks

I Køge driver Lars Ravn hundekennelen Vax Pedigree, som han i 2010 har købt sammen med den tilhørende ejendom.

Et halvt år tidligere har Lars købt hunhunden Rita af racen Akita, som skal indgå i avlen.

Hunden stammer fra kennlen Trofast, og Lars har studeret dens stamtavle grundigt for bl.a. at sikre sig, at hunden som ønsket, bringer nyt blod til Vax Pedigree.

Det er derfor en stor overraskelse da det viser sig at Ritas første kuld hvalpe udviser klare træk, som ikke er i overensstemmelse med racen, og at Rita tydeligvis ikke er en ren Atika, og at Kennlen Trofast har fusket med stamtavlen.

Lars mener ikke at det kan være rigtigt og kræver overfor Trofast, at handlen er ugyldig og skal gå tilbage, samt erstatning for de omkostninger han har haft på den “uduelige hund”, som han udtrykker det.

  1. Har han ret til det?

Lars har store planer om at lancere en ny type hundekiks efter egen opskrift, og har fundet en producent i Hundige, fra hvem han efter indledende forhandlinger, har modtaget et tilbud om at man er villig til i ni måneder, månedligt at producere og levere 600 poser af 500 gr., til en pris af DKK 24,-/kg.

Lars er meget i tvivl om hele projektet og skyder det hele fra sig i nogle uger, inden han finder modet til at overveje tilbuddet, og svarer med en ordre på 600 poser om måneden i fire måneder.

Da han ikke hører noget tilbage fra producenten, ringer han til deres salgschef, som fortælle ham, at der ikke er indgået nogen aftale.

  1. Belys sagens juridiske elementer og tag stilling til konflikten.

Vax Pedigree har fornylig åbnet en web butik med forskellige produkter til hunde. Det har hidtil kørt uden problemer, men da en kunde fortryder et køb af en snackbold, kommer han i tvivl om reglerne. Kunden henviser til forbrugeraftaleloven og mener ikke at hun skal betale for at returnere varen. Lars mener at huske, at det forholder sig omvendt.

  1. Hvordan er forbrugeraftalelovens regler om betaling ved returnering af varer efter fortrydelse?

Lars har planer om at udvide forretningen med en hundepension, og i øvrigt at modernisere kennelen. Planen kræver en større investering til byggeri, renovering og udstyr, og under et møde med sin revisor, drøfter Lars finansieringsmulighederne. En betydelig del af planen vedrører udstyr til nye stalde og opholdsrum til hundene, og revisoren fortæller, at der er flere måder hvorpå en kreditor kan få sikkerhed i dette udstyr, i forbindelse med en anskaffelse heraf på kredit.

  1. Hvilke modeller for kreditsikring kan det være revisoren henviser til?

Fine racehunde koster mange penge, og revisoren er også inde på, at Vax Pedigree sikkert kunne mindske sit tab på dårlige betalere, der har købt hunde på kredit. Han foreslår at der kun gives kredit ved større kreditkøb, imod betryggende sikkerhed.

  1. Hvilke muligheder har Vax Pedigree for at sikre sig bedre?

I forbindelse med renoveringen har Vax Pedigree solgt en hel del brugt udstyr til stalde og opholdsrum mv. til Otterup Hundekennel ApS, som har fået kredit for 85 % af betalingen. Kreditten er sikret med et ejendomsforbehold, og da afdraget tre måneder senere udebliver, spørger Lars sin advokat, om hvilke muligheder han har for at inddrive betalingen.

  1. Hvad skal advokaten svare?

Lars kontakter Otterup Hundekennel og de bliver enige om at Vax Pedigree, i stedet for afdraget, modtager noget udmærket hundefoder som Otterup Hundekennel angiveligt kan undvære.

Få uger senere erklæres Otterup Hundekennel imidlertid konkurs, og Lars glæder sig over den hurtige løsning med foderet. “Så slap jeg for den tudekiks” forklarer han en nabo.

  1. Er Lars glæde velbegrundet?

  1. Hvordan er Vax Pedigrees stilling i konkursboet?

Listen to “Podcast eksamensopgave 3.2. Hundekiks og tudekiks” on Spreaker.


3.5 Aftaleindgåelse på internettet

Aftaleloven gælder også ved aftaler og køb på nettet.

Afsender bærer selv risiko for, at mailen kommer frem til modtageren.


Den er ”kommet frem” - når e-mailen ligger i indbakken.

Det er uden betydning, om modtageren rent faktisk læser e-mailen.

Den er ”kommet til kundskab” - når e-mailen åbnes og læses.

Det er uden betydning, om modtageren rent faktisk forstå indholdet, fx indholdet i en tilstandsrapport.

Aftalelovens § 40 om, at ”give meddelelse” omfatter også e-mails.


Video om hjemmesider


Video om e-mærket


3.6 Aftalers ugyldighed

Hovedreglen er, at aftalen er bindende, men den kan alligevel bortfalde, hvis aftalen rammes af ugyldighed.


Ugyldighed som kan ramme aftalen kan opstå pga. bl.a. følgende forhold:

“Tilblivelsesmangler” – omstændigheder ved aftalens indgåelse, fx svig, forfalskning, voldelig tvang, udnyttelse mv. (sondres mellem svage og stærke ugyldighedsgrunde).


“Habilitetsmangler” – en af parterne mangler habilitet eller evne til at indgå aftaler, fx pga. umyndighed, sindssygdom, demens.

Hvis man har habilitet har man evne til at foretage retsgyldige handlinger.


“Indholdsmangler” – indholdet er i strid med loven, moral, almindelig hæderlighed mv.


“Bristende forudsætninger” - et løfte kan afgives på baggrund af nogle forudsætninger, som ikke nødvendigvis er diskuteret eller udtrykt klart mellem parterne i en aftale.


*Aftalens ugyldighed kan skyldes følgende forhold:

Oversigt:

“Umyndige” (under 18 år og under lavværgemål), jf. værgemålsloven § 44.


“Myndighed” er evnen til at kunne forpligte sin person eller formue ved retshandler.


“Fornuftsmangel” – Se værgemålslovens § 46.


“Falsk”; tiltrådt uden bemyndigelse.


“Forfalskning”; rettet i gyldig dokument.


“Voldelig tvang”; vold eller trussel derom mod løftegiveren, jf. aftalelovens § 28.


“Forvanskning”; løftet er undergået forandring, jf. aftalelovens § 32, stk. 2.


“Simpel tvang”; anden tvang end vold mod løftegiver hvis ond tro, jf. aftalelovens § 29.


“Svig”; urigtige oplysninger eller bevidst fortielse af sandheden ved ond tro, jf. aftalelovens § 30.


“Udnyttelse/åger”; misforhold ved udnyttelse hvis ond tro, jf. aftalelovens § 31.


“Fejltagelse”, løftet har fået et andet indhold end tilsigtet hvis ond tro, jf. aftalelovens § 32, stk. 1.


“Stridende mod almindelig hæderlighed hvis ond tro”; jf. aftalelovens § 33 smhl. med aftalelovens § 39.


“Urimeligt/i strid med redelig handlemåde (generalklausulen)”; jf. aftalelovens § 36 og ved forbrugeraftaler aftalelovens §§ 38a-c.


“Bristende forudsætninger”.


Forskellen på de stærke og svage ugyldighedsgrunde:

Ugyldighedsgrunde

Der skelnes mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde.

De stærke ugyldighedsgrunde kan gøres gældende også over for en kontraktpart, der var i god tro ved aftalens indgåelse.


Stærke ugyldighedsgrunde er bl.a. forfalskning af indhold eller underskrift, underskriverens mindreårighed eller værgemål samt voldelig tvang.


De svage ugyldighedsgrunde kan ikke gøres gældende over for en kontraktpart i god tro, og den godtroende part kan således fastholde aftalen trods ugyldighedsgrunden.

Hvis A fx giver B et løfte pga. svigagtige oplysninger fra C, binder løftet A trods svigen, såfremt B ikke burde være klar over, at der var udvist svig.


3.7 De stærke ugyldighedsgrunde

De stærke ugyldighedsgrunde omfatter følgende grunde eller årsager:

  • Falsk.

  • Forfalskning.

  • Forvanskning, jf. aftalelovens § 32, stk. 2.

  • Voldelig tvang, jf. aftalelovens § 28, stk. 1.

  • Umyndighed, omfattende værgemål, fornuftsmangel (Værgemålsloven).


Værgemålsloven i Lovsamlingen Klik her!


Nærmere om de stærke ugyldighedsgrunde:

“Falsk”: Dokumentet er falsk, fx ved falsk underskrift på en selvskyldnerkaution.

Løftet er ikke ægte.


“Forfalskning”: Lånedokumentet er forfalsket, hvis der er ændret i dokumentet, fx et beløb – ændret fra 250.000 kr. til 550.000 kr.

Løftet er ægte fra starten, men indholdet af løftet ændres.

Eller der bliver forfalsket med en underskrift.


“Forvanskning”: Aftaler eller beskeder der under fremsendelsen ændres eller forvanskes ved en fejl, hvorved aftalen får et andet indhold, aftalelovens § 32, stk. 2:

“Bliver en afgiven viljeserklæring, som befordres ved telegraf eller mundtlig fremføres ved bud, forvansket ved fejl fra telegrafvæsenets side eller ved urigtig gengivelse af budet, er afgiveren ikke bundet ved erklæringen i den skikkelse hvori den kom frem, selv om den, til hvem erklæringen er afgivet, var i god tro. Vil afgiveren gøre gældende at erklæringen er uforbindende, har han dog at give meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at forvanskningen er kommet til hans kundskab. Undlader han det, er han bundet ved erklæringen i den skikkelse, hvori den kom frem, såfremt den, til hvem erklæringen er afgivet, var i god tro”.

Det antages, at ordene »befordres ved telegraf« ved en analogislutning omfatter telefax, email og SMS.


I forarbejderne til bestemmelsen fremhæves følgende: »Ved Forvanskning tænkes […] naturligvis kun paa Realitetsændringer; Forandringer, som ikke indvirke paa Erklæringens Forstaaelse, ere selvfølgelig uden Betydning«.


Hvis afsenderen ikke vil være bundet af indholdet i den fejlagtige erklæring, skal afsenderen uden ugrundet ophold efter at vedkommende har opdaget fejlen, give besked til modtageren om, at afsenderen ikke vil være bundet.


Gør afsenderen ikke det, er vedkommende bundet af indholdet i den fejlagtige aftale.

Bestemmelsen i aftalelovens § 32, stk. 2 tager ikke stilling til, om afsenderen har pligt til at erstatte den godtroende erklæringsmodtager det tab, denne lider ved at stole på erklæringen.

Her må gælde almindelige erstatningsregler, således afsenderen er erstatningspligtig, når forvanskningen skyldes dennes fejl, eller ansvar kan støttes på arbejdsgiveransvaret i DL 3-19-2.


Se dommen i U 2018.553 V: Aftalelovens §§ 32 og 39 anvendelig på fejl i pensionsselskabs tilbud til kunde om månedlige udbetalinger på en ratepension, idet de månedlige udbetalinger ved en fejlskrift var angivet til 84.429 kr. i stedet for 74.429 kr. Dommen klik her!


Se dommen i U 2007.640 V Forretning var ikke bundet af forkert priskiltning. Dommen klik her!


Se dommen i U 2000.1218 V Part ikke bundet af modparts accept, da modparten burde have indset, at der forelå en fejltagelse, jf. aftalelovens § 32. Dommen klik her!


Se dommen i U 1996.459 Ø Bud på tvangsauktion uforbindende efter aftalelovens § 32. Dommen klik her!


Se dommen i U 1989.273 V Fejl i skøde vedrørende betaling af tilslutningsafgifter. Aftalelovens § 32. Dommen klik her!


Se også udtrykket fra romerretten: “Reservatio mentalis”; “bevidst uoverensstemmelse mellem vilje og erklæring.”


Hvad er voldelig tvang?

Voldelig tvang, er en stærk ugyldighedsgrund, det følger af aftalelovens § 28, stk. 1:

“Er en viljeserklæring retsstridigt fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, er den ikke bindende for den tvungne”.


Aftalen er ugyldig hvis løftet fra løftegiver er fremkaldt ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af mekanisk vold, fx holder en pistol for panden af løftegiver, eller en kniv for halsen.

Tvangen (truslen) skal have henblik på løftets afgivelse, således at det tilfælde, at en retshandel er fremkaldt ved en i spøg fremsat trussel, ligesom når løftet er afgivet af frygt, der ikke er fremkaldt ved nogen derpå rettet trussel, falder uden for tvangsbegrebet.


Sådanne løfte kan dog efter omstændighederne tilsidesættes efter aftalelovens §§ 33 eller 36.

Den retsstridige trussel kan både forekomme i ord eller gerning.


Om trusselen går ud på at påføre personen fysisk skade er uden betydning.

Om trusselen fremsættes direkte over for den, der tilsigtes tvunget, eller en anden person med henblik på, at denne viderebringer trusselen, er ligeledes uden betydning.

Om trusselen rent faktisk er båret af en vilje til at udføre den retsstridige handling er også uden betydning, når den truede må antages at anse trusselen for alvorligt ment.


Også trusselens styrke er principielt uden betydning for dens retsstridighed (men kan influere på adressatens beføjede tro på, at trusselen er alvorligt ment).

Ordene »personlig vold« taler for, at der alene tænkes på vold - eller trussel herom - som er rettet direkte mod erklæringsgiverens person.


Om udøvelse af vold i forbindelse med indgåelse af en aftale overtrædes straffelovens bestemmelser (Lovbekendtgørelse 2018-09-20 nr. 1156), jf. straffelovens § 244-246 om de mere om mindre kvalificerede former for strafbar vold. Se også straffelovens § 288 om røveri, samt straffelovens § 260 om ulovlig tvang. Straffeloven i Lovsamlingen klik her!


Hvis det er tredjemand, som truer for at fremprovokere et løfte, og løftegiver ikke vil være bundet af løftet/aftalen, skal løftegiver uden ugrundet ophold give løftemodtager besked om, at denne er blevet truet til at afgive løftet.

Gør løftegiver ikke det, bliver vedkommende bundet af sit løfte og aftalen er bindende, jf. aftalelovens § 28, stk. 2.


Reglerne i aftalelovens §§ 28-29 omfatter den såkaldte kompulsive tvang, dvs. at erklæringsgiveren er bevæget til at afgive løftet ved trussel om påførelse af et onde.

Mens aftalelovens § 28 omfatter den voldelige kompulsive tvang, omfatter aftalelovens § 29 den ikke-voldelige kompulsive tvang.


“Kompulsiv” betyder: Fremkaldt ved trusler.

Kompulsiv tvang er tvang, der retter sig mod viljen. Modsat mekanisk tvang.


Ved voldelig kompulsiv tvang i aftalelovens § 28 er retshandelen ugyldig, selv om løftemodtageren var i god tro.

Bestemmelsen omhandler en såkaldt stærk ugyldighedsgrund, der som udgangspunkt bevares selv over for en erklæringsmodtager i god tro, jf. dog aftalelovens § 28, stk. 2 om manglende reklamation.


Se dommen i U 2010.1819 Ø Bruger af betalingskort hæftede for samlevers misbrug. Dommen klik her!


Om betydningen her i visse overdragelsestilfælde, se fx gældsbrevsloven § 17 og tinglysningsloven § 27.


Gældsbrevslovens § 17:

“Udstederen kan selv over for en erhverver i god tro påberåbe sig, at gældsbrevet var falsk eller forfalsket, underskrevet på hans vegne uden fuldmagt dertil, eller ugyldigt på grund af voldelig tvang (lov nr. 242 af 8. maj 1917 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område § 28) umyndighed som følge af mindreårighed og tinglyst værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46, at gældsbrevet var erklæret dødt og magtesløst, eller at fordringen var ophørt eller forandret efter lovgivningens regler om deponering, forældelse, præklusion, tvangsakkord eller gældssanering”.


Tinglysningslovens § 27, stk. 1:

“Når et dokument er tinglyst, kan godtroende erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver. Ved overdragelse af et tinglyst negotiabelt pantebrev til eje eller pant gælder endvidere reglerne i §§ 27 a og 27 b.”


Gældsbrevsloven og tinglysningsloven i Lovsamlingen klik her!


“Handleevne” betyder en persons evne til at forpligte sig ved retshandler fx ved et køb.


Ved ikke-voldelig kompulsiv tvang fx “afpresning”, er retshandelen derimod gyldig, hvis løftemodtageren var i god tro, da løftet kom til løftemodtagerens kundskab, jf. aftalelovens § 29.

Denne bestemmelse i aftalelovens § 29 omhandler en såkaldt svag ugyldighedsgrund, som kan fortabes over for en godtroende erklæringsmodtager, se nærmere nedenfor.


“Afpresning” i straffeloven er fremsættelse af trusler mod en anden for derved at opnå en uberettiget vinding, jf. straffelovens § 281.

Sager om afpresning kan efter omstændighederne have betydelig grovhed og nærme sig røveriforhold.


I nyere tid er der således set sager, hvor rockere og 2. generationsindvandrerbander med gangsterlignende metoder i form af trusler med tæskehold o.l. har tvunget andre til at betale “dummebøder” ofte til betydelige beløb.


Som eksempler fra trykt praksis på andre grove afpresningsforhold kan nævnes:

Dommen i U 1975.1117 Ø Telefonisk trussel om at ødelægge forretning med bombe, sammen med en anden skriftligt truet på livet - i første tilfælde krævet 60.000 kr., i sidste tilfælde 800.000 kr. - hver fængsel i 1 år 3 mdr. Dommen klik her!


Dommen i U 1978.216 V Truet med at bringe 4 bomber til sprængning på skibe, medmindre der betaltes 300.000 - fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 286. 2 års fængsel for forsøg på afpresning (300 US dollar) gennem trusler om terrorangreb mod rederis skibe. Dommen klik her!


“Umyndighed”:

“Umyndige” er personer under 18 år, der ikke har indgået ægteskab (mindreårige), samt personer, der har fået frataget handleevnen efter værgemålslovens § 6.


Værgemålsloven i Lovsamlingen klik her!


Personer under 18 år:

Det er hovedreglen i dansk ret, at umyndige ikke kan indgå retshandler eller råde over deres formue, fx købe på kredit, sælge sine ting, pantsætte sine ting – aftale vil være ugyldig, uanset om løftemodtager var i god tro, jf. værgemålslovens §§ 44 og 45.


Undtagelserne for denne hovedregel findes i værgemålslovens § 42 – hvorefter der kan indgås gyldige aftaler med umyndige, hvis der er tale om:

  1. “Selverhvervelsesreglen” (kontantreglen)

  2. “Pengereglen”


“Selverhvervelsesreglen”:

Personer over 15 år kan råde over deres egne penge, som de selv har tjent fx ved at gå med aviser eller fået ved arv/gave, og hvad værgen har givet dem. !!NB – kun ved kontantkøb (dog ikke ved kreditaftaler, da den umyndige ikke kan binde sig for fremtiden).


“Pengereglen”:

Pengereglen er en uskreven retsgrundsætning, hvorefter penge, der uberettiget er betalt af en umyndig, ikke kan forlanges tilbagebetalt fra en modtager fx købmanden, der har modtaget pengene i god tro.

En aftale med en umyndig, fx en 8-årig, er gyldig, hvis pengereglen er opfyldt:

Pengene modtages kontant til fuld betaling, dvs. ej ved kreditkøb, da en umyndig ikke kan forpligte sig for fremtiden ved afbetaling.


Sælgers gode tro er afgørende.

Er sælgeren i tvivl, skal sælgeren bede om værgens samtykke, jf. værgemålslovens § 44.


Situation: Aftale med mindreårig indgås i god tro, men aftalen rammes af ugyldighed.

Hver part skal tilbagelevere, hvad de hver især har modtaget. Hvis det er muligt.


Kan den umyndige ikke tilbagelevere, og der er tale om en genstand, som har været den umyndige til nytte, fx cykel eller computer, kan den umyndige risikere at skulle betale erstatning til løftemodtager efter nyttereglen, jf. værgemålslovens § 45.


“Nyttereglen”: Bliver en aftale ugyldig, fordi den ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte, jf. værgemålslovens § 45, stk. 1.


Har den umyndige fremvist falsk ID ved aftalens indgåelse, skal den umyndige erstatte løftemodtagers tab, uden hensyn til nyttereglen.


Derudover gælder de almindelige erstatningsretlige regler.


Forbrugerklagenævnspraksis om pengereglen:5


I Forbrugerklagenævnets Årsberetning 1982, s. 75 (1), havde en 12-årig dreng købt elektroniske spil for 398 kr. Han betalte spillet kontant. Pengene havde han fået ved uden forældrenes tilladelse at hæve 400 kr. på en bankbog. Forbrugerklagenævnet fandt, at det måtte anses som sædvanligt, at mindreårige på egen hånd købte varer som den pågældende, og fandt ikke, at der var et sådant misforhold mellem drengens alder og købesummens størrelse, at sælgeren burde have indset, at drengen ikke havde ret til at råde over pengene. Trods drengens manglende ret til at råde over pengene, måtte aftalen derfor efter Nævnets opfattelse anses for bindende. (Afgørelsessagsnr.: 82-340-36).


Se ligeledes samme sted, s. 75 (2). En 13-årig dreng købte en legetøjsbil til 1.080 kr. uden forældrenes tilladelse. Her fandt Forbrugerklagenævnet, at legetøjsbilen havde så høj en pris, at forhandleren burde have undersøgt, om drengen havde tilladelse til købet, inden han solgte bilen. Da forældrene ikke havde givet denne tilladelse, var den indgåede aftale ikke gyldig, og legetøjsforhandleren måtte tilbagebetale købesummen mod at få legetøjsbilen tilbage. (Afgørelsessagsnr.: 82-340-5).


I Juridisk Årbog 2000, s. 98, er refereret en afgørelse vedrørende en 13-årig dreng, der ved kontant betaling købte et stereoanlæg med tilhørende cd-brænder og forsikring for i alt 6.088 kr. Anlægget blev købt over i alt 3 dage, idet alt udstyret ikke blev anskaffet på én gang. Købet blev betalt med penge, den umyndige ikke var berettiget til at råde over, idet de var hævet fra hans mors sparekassebog uden hendes samtykke eller viden. Sælger gjorde gældende, at det i dagens Danmark er almindeligt, at unge mennesker i teenagealderen selv køber stereoanlæg, videomaskiner og lignende elektronisk udstyr i alle prisniveauer, dels at det forhold, at handlen var foregået over flere dage, og at det største enkeltstående kontantbeløb, der således var modtaget, udgjorde 2.199 kr., ikke gav sælgeren anledning til at fatte mistanke om, at den mindreårige ikke var berettiget til at foretage købet. Forbrugerklagenævnet fandt, at det måtte anses for usædvanligt, at en 13-årig selv foretager kontantkøb for mere end 6.000 kr., og at den erhvervsdrivende ikke kunne have rimelig grund til uden videre at gå ud fra, at den mindreårige betalte med midler, som han selv havde rådighed over. Forbrugerklagenævnet bemærkede, at omstændighederne i forbindelse med købet – herunder drengens alder og beløbets størrelse – burde have givet den erhvervsdrivende anledning til nærmere at overveje den mindreåriges adkomst til selv at råde over pengene. Det burde derfor have stået den erhvervsdrivende klart, at den mindreårige ikke var berettiget til at råde over godt 6.000 kr. til indkøb af stereoanlæg, hvorfor købet fandtes ugyldigt, og den erhvervsdrivende måtte tilbagebetale det samlede beløb, han havde modtaget, imod udlevering af stereoanlægget. (Afgørelsessagsnr.: 2000-4011/7-222).


I Juridisk Årbog 2000, s. 99, er refereret en sag om en umyndig forbruger, der indgik aftale om køb af en høretelefonforstærker for midler, han havde erhvervet til sin konfirmation. Forbrugerklagenævnet fandt derfor, at aftalen ikke kunne anses for ugyldig. Der var i sagen ikke oplysning om beløbsstørrelsen, men dette er jo også irrelevant, når den umyndige faktisk disponerede over penge, han havde til fri rådighed. Sagen vedrører herudover købelovens § 75 om sælgerens leveringsforbehold. (Afgørelsessagsnr.: 1999-4011/7-209).


Se endvidere begrebet “ratihabition”; “efterfølgende godkendelse”.

Anvendes fx på aftaler indgået af mindreårige, som efterfølgende bliver gyldige ved, at den nu myndige opfylder aftalen.


“Værgemål og fornuftsmangel”:

Personer over 18 år kan komme under værgemål/umyndiggøres, fx pga. svær demens, sindssygdom, psykisk handicap mv.

Er ude af stand til at varetage deres økonomiske anliggender, og hvor der er en risiko for forringelse eller økonomisk udnyttelse.


Loven taler om ”manglende evne til at handle fornuftsmæssigt".

Der beskikkes en værge, som får ansvaret for økonomien.

Aftaler indgået med voksne under værgemål er ugyldige, jf. værgemålslovens § 46, uanset om løftemodtager var i god tro.


3.8 De svage ugyldighedsgrunde

De svage ugyldighedsgrunde omfatter følgende grunde eller årsager:

  • “Aftalers ugyldighed ved simpel tvang”, jf. aftalelovens § 29.

  • “Svig”, jf. aftalelovens § 30.

  • “Udnyttelse”, jf. aftalelovens § 31.

  • “Fejlskrift/anden fejltagelse”, jf. aftalelovens § 32, stk. 1.


Aftalers ugyldighed ved simpel tvang, jf. aftalelovens § 29:

Hvad er simpel tvang?

Simpel tvang, som en svag ugyldighedsgrund, følger af aftalelovens § 29:

“Er en viljeserklæring retsstridigt fremkaldt ved anden tvang end i § 28 omtalt, er den ikke bindende for den tvungne, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet selv har udøvet tvangen eller har indset eller burdet indse, at erklæringen retsstridigt var fremkaldt ved tvang fra tredjemands side”.


Den ikke-voldelige kompulsiv tvang/psykisk tvang, er fx trusler om boykot, skandalisering og afpresning.


For det første skal den handling, der trues med, være lovlig, jf. herved dommen i U 1928.47 H. Dommen klik her!

For det andet skal den handling, der trues til, være lovlig.

For det tredje skal der være en rimelig/saglig sammenhæng mellem dét, der trues med, og dét, der trues til (altså søges opnået fra den truendes side).


Retsstridighedsbetingelsen opfylder så at sige »sig selv«, når viljeserklæringen er fremkaldt ved trussel om personlig vold eller fremkaldt ved udøvelse af sådan, jf. herom til § 28, der er en stærk ugyldighedsgrund.


Derimod er det naturligvis retmæssigt at true en skyldner med inkasso eller retslig kreditorforfølgning, hvis skyldneren ikke betaler, dog under hensyntagen til god inkassoskik i inkassolovens § 9:

“Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe”. Inkassoloven i Lovsamlingen klik her!


Det er ligeledes retmæssigt at true en butikstyv med politianmeldelse, hvis ikke tyven betaler købesummen (altså ikke blot den lavere indkøbspris) for den stjålne vare. Det er derimod retsstridigt under trussel om politianmeldelse at true butikstyven til at betale et større beløb.


Se dommen i U 1968.512 V Butiksbestyrers handlemåde over for butikstyv bedømt som afpresning og straffet med dagbøder, jf. straffelovens § 287. Dommen klik her!


Se dommen i U 1975.656 V Betinget dom uden straffastsættelse, samt bøde for at afpresse butikstyve for store beløb under trusler om politianmeldelse. Dommen klik her!


Løfter, der er motiveret af simpel tvang er ikke bindende for løftegiver, hvis løftemodtager selv har udøvet tvangen.

Hvis løftet er motiveret simpel tvang udøvet af tredjemand, er løftegiver ikke bundet af sit løfte, hvis løftemodtager indså eller burde have indset, at løftet blev afgivet som følge af simpel tvang.


Hvis løftemodtager derimod var i god tro, dvs. ikke indså eller burde have indset at løftet blev afgivet som følge af tredjemands simple tvang, er løftegiver bundet af sit løfte.


“Bevisbyrden” for, at det er den retsstridige tvang, som har fremkaldt løftet, ligger hos den løftegiver, der nu vil påberåbe sig ugyldighed.


  • “Svig”, jf. aftalelovens § 30:

Hvad er svig?

“Svig”, se nærmere ordlyden i aftalelovens § 30:

“En viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side. Stk. 2. Har den, til hvem erklæringen er afgivet, svigagtigt givet urigtige oplysninger om omstændigheder, som kan antages at være af betydning for erklæringen, eller gjort sig skyldig i svigagtig fortielse af sådanne omstændigheder, anses erklæringen for at være fremkaldt ved den således udviste svig, medmindre det gøres antageligt, at denne ikke har indvirket på erklæringen”.


Video om svig


Ved “svig” forstås et retsstridigt forhold, bestående i, at en person mod bedre vidende giver urigtige oplysninger eller fortier sandheden med forsæt til derved at fremkalde en viljeserklæring.

Svig, er således en form vildledelse med det formål at få nogen til at foretage en juridisk disposition, fx indgå en aftale, på et urigtigt grundlag, så personen lider et tab eller udsættes for en uventet risiko for et tab.


Juridisk latinske term: “falsus in uno, falsus in omnibus” – Én gang en løgner, altid løgner.


Svig kan bestå i, at forhold forties, eller at der siges noget urigtigt mod bedre vidende, jf. også overtrædelser af det offentligretlige vildledningsforbud i markedsføringslovens §§ 5-7, samt det civilretlige vildledningsforbud i købelovens § 76, stk. 1, nr. 1-2. Se lovene i Lovsamlingen klik her!


Da svigagtig optræden er skadelig for det økonomiske samliv, knytter retssystemet alvorlige sanktioner hertil.

Et løfte, der er fremkaldt ved svig, kan erklæres ugyldigt i medfør af aftaleloven § 30.

Dertil kommer, at svig som udgangspunkt er udtryk for forsæt til en formueskade, hvorved den svigagtige adfærd resulterer i en erstatningspligt.


Se dommen i U 1991.523/3 H om svig ved kreditforsikringer. Dommen klik her!


Svig kan i almindelighed ikke medføre ugyldighed, når adressaten er i god tro (på kundskabstidspunktet).

Såvel urigtige oplysning som fortielser kan medføre, at der foreligger svig. I begge henseender gælder et krav om “forsæt” (at det er sket med vilje).

Svig kan således være fejlinformation, urigtige oplysninger og fortielser, der bruges eller tilbageholdes for at få en aftale i hus eller få solgt en brugt bil:


Situationen: Sælger af en båd påstår urigtigt, at båden har været ejet af en berømthed, og på den baggrund meddeler køber, at han vil købe båden, trods den høje købesum.

Løftet om køb af båden kan erklæres ugyldigt, hvis modtageren af løftet var i ond tro bådesælgeren.

Løftet er så ikke bindende for bådekøberen

Bådesælgeren er i ond tro, hvis: han vidste eller burde vide om et forhold og alligevel vælger imod bedrevidende at bruge urigtige oplysninger eller fortie sandheden, for at få en aftale i hus.


Svig udøvet af tredjemand:

Situationen:

Peter (tredjemand) har sin båd til salg hos Bo Bådesælger.

Peter møder en interesseret køber på Bo’s parkeringsplads, og fortæller, at båden har været A P Møllers i 1990’erne.

På den baggrund bliver båden solgt med det samme.

Bo Bådesælger (løftemodtager) er i god tro, idet han intet ved om Peters fejlinformation.

Aftalen mellem bådekøberen og Bo Bådesælger er derfor bindende.


“Aftalers ugyldighed udnyttelse”, jf. indholdet af aftalelovens § 31:

“Har nogen udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, er den, der således er udnyttet, ikke bundet ved den af ham afgivne viljeserklæring. Stk. 2. Det samme gælder, hvis tredjemand har gjort sig skyldig i et sådant forhold som omtalt i stk. 1 og den, til hvem viljeserklæringen er afgivet indså eller burde indse dette”.


Situation:

Bent låner Anders penge og Bent kræver urimeligt høje renter (åger-renter).

Bent er vidende om at A er i økonomiske vanskeligheder og ikke kan låne penge andre steder.

Når Bent i aftaleøjemed udnytter viden om Anders´ vanskeligheder eller manglende viden/indsigt mv., er der tale om udnyttelse.

Bent er i ond tro og aftalen er ugyldig.


Det er navnlig ved erklæringens afgivelse, om der er bestående en underlegenhedstilstand hos erklæringsgiveren i forhold til erklæringsmodtageren, som er i fokus, når der skal tages stilling til, om aftalelovens § 31 kan anvendes.


Se dommen i U 1985.672 V, hvor en aftale med 79 årlig lejer om pligt til fraflytning blev tilsidesat. Dommen klik her!


Se dommen i U 1951.486 H, hvor et testamente og pantebrev blev anset uforbindende efter aftalelovens § 31. Dommen klik her!


Har løftemodtageren ligefrem været ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, bør det selvsagt rutinemæssigt overvejes at påberåbe sig værgemålslovens § 46 »ved siden af« aftalelovens § 31.


Se dommen i U 1957.129 H, hvor en 66-årig gårdejers salg af gård til ung husbestyrerinde blev anset uforbindende (ugyldig) pga. manglende evne til at handle fornuftsmæssigt. Dommen klik her!


Det skal have været løftemodtageren bevidst, både at der forelå en af de nævnte underlegenhedstilstande, at en udnyttelse af den pågældende tilstand fandt sted, samt at udnyttelsen var utilbørlig.

Det er tidspunktet for aftalens indgåelse, der er afgørende for, om der foreligger et relevant »væsentlig misforhold« mellem ydelse og modydelse.


Om løftemodtageren har betinget sig fordelen til sig selv eller andre er irrelevant.

Der må ved afgørelsen af, om et relevant misforhold foreligger, tages hensyn til den risiko, løftemodtageren løb ved aftalens indgåelse.


Det løftegiveren har valget mellem, om løftegiver vil have viljeserklæringen kendt ugyldig som helhed, eller om løftegiver - eventuelt i forbindelse med en påstand om ugyldighed og tilbagegivelse af ydelserne - vil kræve vederlaget nedsat, således at misforholdet mellem de to ydelser fjernes.

Den udnyttede kan også vælge at fastholde retshandelen, hvis denne nu på grund af fx en prisstigning eller en rentestigning kan se sin fordel herved.


“Hvis du fortæller sandheden, så behøver du ikke huske alt” – Mark Twain


“Fejlskrift/anden fejltagelse”, jf. ordlyden i aftalelovens § 32, stk. 1:

“Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse.”


Reglen i aftalelovens § 32, stk. 1, omfatter kun tilfælde, hvor uoverensstemmelsen mellem vilje og erklæring skyldes en vildfarelse hos den erklærende.

“Fejlskrift” er fx en mail, der får et andet indhold end tilsigtet fra den der afgiver viljeserklæringen, dvs. den der sender mailen.

En “erklæringsvildfarelse” er en ubevidst uoverensstemmelse mellem vilje og erklæring, fx ved en fejlskift. Kaldes også “uægte vildfarelse”.


Se U 2020.1114 Ø Ikke hjemmel til at opretholde parkeringsafgift i en situation, hvor der var betalt for parkering, men hvor der var tastet et ciffer forkert i køretøjets registreringsnummer. Dommen klik her!


Løftet i mailen er ikke bindende for løftegiver, hvis løftemodtager indså eller burde have indset, at der var tale om en fejl, idet løftemodtager så ville være i ond tro.

Modsætningsvis: Hvis løftemodtager ikke indså eller burde have kunnet indse, at det var en fejl, er løftemodtager i god tro og aftalen er gyldig.


Er erklæringen udformet af en anden, men har et andet indhold end erklæringsgiveren forestillede sig, finder bestemmelsen anvendelse.

Se dommen i U 1972.568 H 75-årig kvindes underskrivelse på skøde i den tro, at det var et testamente, blev tilsidesat efter aftalelovens § 32, stk. 1. Dommen klik her!


Sammenfattende må det antages, at reglen i aftalelovens § 32, stk. 1 dækker både tilfælde om, hvor løftegiveren har afgivet en viljeserklæring, løftegiver overhovedet ikke ville have afgivet, samt de tilfælde, hvor løftegiveren vel ville afgive viljeserklæringen, men denne ikke har det indhold, løftegiver regnede med.


Video om fejlskrift


3.9 God og ond tro

“God tro” (på latin kaldet; “bona fide”) god tro er:

  • Løftemodtager(LM) havde ikke viden om ugyldighedsgrunden.

  • Løftemodtager(LM) vidste ikke eller burde ikke have vidst, at løftet fra løftegiver (LG) var mangelfuldt, fx afgivet pga. ulovlig tvang, eller at løftegiver var umyndig.


“Ond tro” er:

  • Løftemodtager (LM) havde en viden om ugyldighedsgrunden.

  • Løftemodtager indså eller burde have indset, at løftet fra løftegiver var mangelfuldt, fx afgivet pga. ulovlig tvang eller at løftegiver var umyndig.


Video om god og ond tro


Ved stærke ugyldighedsgrunde:

  • LM er i ond tro = LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig).

  • LM er i god tro = LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig).


Ved svage ugyldighedsgrunde:

  • LM er i ond tro = LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig). .
  • LM er i god tro = LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende).

Retsvirkningen af at en aftale er ugyldig:

  • Parterne fritages for at opfylde aftalen.

  • Evt. leverede ydelser skal tilbageleveres.

  • Evt. erstatning til den forurettede part, hvis der er lidt et økonomisk tab.


3.10 Urimelige aftaler

“Urimelige aftaler” kan omfatte følgende forhold:

  • “Indholdsmangler” - Hvis aftalen har fået et urimeligt indhold, kan den tilsidesættes helt eller delvist.

Se:

  • Aftalelovens § 33: Hvis aftalen er i “strid med almindelig hæderlighed”.

  • “Generalklausulen”, jf. aftalelovens § 36: “Aftalen kan tilsidesættes helt eller delvis, hvis det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende”.

Ved forbrugeraftaler gælder yderligere aftalelovens § 38c, stk. 2.


I urimelighedsvurderingen indgår:

  • Forholdene ved aftalens indgåelse

  • Aftalens indhold og

  • Senere indtrufne omstændigheder


Video om Forudsætningslæren


3.11 Bristende forudsætninger

Forudsætningslæren:

Et løfte kan afgives på baggrund af nogle forudsætninger, som ikke nødvendigvis er diskuteret eller udtrykt klart mellem parterne i en aftale.

Hvis forudsætningen ikke holder, taler man om bristende, svigtende eller urigtige forudsætninger, hvilket i nogle tilfælde kan medføre, at aftalen ophæves.

En bristende forudsætning: Løftegivers vildfarelse vedrører fremtidige forhold, fx køb af en bryllupskage til bryllup, der bliver aflyst.


Ophævelse af aftalen kræver at 3 betingelser skal være opfyldt:

  1. Forudsætningen skal have været væsentlig for løftegiver.

  2. Forudsætningen skal være kendt for løftemodtager.

  3. Forudsætningen skal være relevant og rimelig efter forholdene og i forhold til løftemodtagers risiko og byrde, hvis forudsætningen svigter.


Eller benævnt på en anden kort måde:

Bristende forudsætninger, hvis “afgørende/væsentligt, kendeligt og relevant/rimeligt”.


En “ugyldig aftale” er, når parterne ikke er forpligtet af det løfte de har afgivet, og aftalen ophæves.

  • Tilbagelevere allerede udvekslede ydelser (penge/varer)

  • Evt. erstatning til den part, der har handlet i tillid til aftalen, og ved ophævelsen lider et økonomisk tab.


Kaldet den “negativ kontraktsinteresse”:

Som betyder, at et erstatningskrav, hvor man i økonomisk henseende stilles, som om aftalen slet ikke var indgået – tilbage til status quo.

Dvs. “negativ kontraktsinteresse” er en erstatning, der stiller en part i et kontraktsforhold, som om kontrakten slet ikke var indgået.

Modsat den såkaldte “positiv opfyldelsesinteresse”, hvor også den mistede fortjeneste skal erstattes.

Køber skal således stilles som om aftalen var opfyldt efter købsaftalens indhold. I modsætning til den “negative kontraktsinteresse”, giver den “positive opfyldelsesinteresse” dermed også dækning for tabt fortjeneste.


3.12 Standardkontrakter/vilkår

Standardvilkår ses eksempelvis i fortrykt lejekontrakt, salgsaftale for biler, lånedokumenter, forsikringsaftaler.

Hovedreglen er, at standardvilkår trykt på eller vedlagt kontrakten, anses for vedtaget ved kundens underskrift.

Det er en betingelse, at standardvilkårene skal være påtrykt eller vedhæftet kontrakten.


Vilkår der eftersendes efter underskrift gælder ikke, da vilkårene så ikke er gensidigt vedtaget.

Undtagelsen til hovedreglen er, at et standardvilkår kan tilsidesættes, hvis det vurderes som urimeligt for kunden (aftalelovens §§ 36 og § 38 a-d).


Se fra retspraksis:

Se dommen i U 2005.2960 S Vilkår om forlængelse af abonnementsaftale medmindre forbrugeren opsagde inden 30 dage før abonnementsperiodens udløb, tilsidesat: Dommen klik her!


Se dommen i U 2003.1883 V Forbruger fritaget for TDC’s krav om betaling af opkald til St. Helena, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Dommen klik her!


En andelsboligforening opfattes som forbrugere og kan derfor påberåbe sig urimelighedsreglerne i aftalelovens §§ 38 c og 36 og dermed få tilsidesat eller ændret kontraktsindgåelser med tredjemand.


Se dommen i U 2019.2389 V. Andelsboligforening skulle i relation til aftale om juridisk rådgivning anses som forbruger. Aftalen om honorering var åbenbart i strid med god skik-bekendtgørelsens § 3, stk. 4, og andelsboligforeningen kunne kræve en stor del af honoraret tilbagebetalt. Dommen klik her!


Salgs- og leveringsbetingelser skal præsenteres for kunden inden eller i forbindelse med aftalens indgåelse.

Fremsendelse sammen med faktura anses ikke for vedtaget af kunden.

Usædvanlige vilkår skal fremhæves i en kontrakt, hvis de skal anses for vedtaget – må ikke gemmes blandt ”de små bogstaver.” Risiko for tilsidesættelse, jf. nærmere aftalelovens §§ 38 c, jf. 36.

“Forbrugeraftaler” – Den erhvervsdrivende, som indgår aftaler med forbrugere, skal lave aftaler på en klar og forståelig måde, jf. kravet i aftalelovens § 38b, stk. 2.

Om forbrugeraftaler. klik her!


Se fra retspraksis:

Se dommen i U 2019.2389 V. Andelsboligforening skulle i relation til aftale om juridisk rådgivning anses som forbruger. Dommen klik her!


3.13 Aftalens omfang og fortolkning

Fortolkningsprincipper ved tvivl om indholdet af en aftale:

  • “Koncipistreglen”: Aftalen fortolkes til skade for den, som har udarbejdet aftalen, jf. aftalelovens § 38b.

  • “Minimumsreglen”: Aftalen fortolkes til fordel for løftegiver.

  • “Prioritetsreglen”: Aftalen fortolkes til fordel for det specielle vilkår frem for det generelle.

  • “Gyldighedsreglen”: Aftalen fortolkes med henblik på at opnå en gyldig aftale, som vil kunne gennemføres.

  • “Rimelighedsreglen”: Aftalen fortolkes i overensstemmelse med, hvad der er rimeligt og hensigtsmæssigt.

  • “Udfyldningsregel:” En regel, der finder anvendelse, hvis der ikke er konkrete holdepunkter for ved fortolkning at nå frem til det modsatte resultat.


Video om fortolkning af aftaler


Tabel 3.1: Regler og tolkning
Regel Fortolkning
Koncipistreglen Dette fortolkningsprincip er også benævnt som uklarhedsreglen og betyder, at den part, som har konciperet (skrevet) kontrakten må bære risikoen for tvetydighed. Er der en uklarhed i kontrakten, tolkes aftalen til skade eller ugunst for koncipisten og dermed mindst tyngende for den anden part, som ikke har haft indflydelse på aftalens formulering. Uklarhedsreglen er særlig relevant ved fortolkning af standardaftaler, der er udarbejdet af en stærk part.
Minimumsreglen Hvis der er tvivl om, hvad løftegiveren har forpligtet sig til i aftalen, vælges den forståelse af aftalen, som er mest gunstig for løftegiveren. Hvis der fx er tvivl, om der er aftalt simpel kaution eller selvskyldnerkaution, vælges simpel kaution, der er mest gunstig for forbrugeren. Særligt hvad angår forbrugeraftaler, har minimumsreglen fundet en plads i aftalelovens § 38b. Lovbestemmelsen beskytter forbrugeren i de tilfælde, hvor et tyngende aftalevilkår ikke har været til forhandling med en erhvervsdrivende aftalepart. En sådan aftale skal tolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren.
Prioritetsreglen Ved fortolkning efter prioritetsreglen går et specielt vilkår forud for et generelt vilkår. Man kan også kalde det en fortolkning efter et lex specialis-princip, hvor en speciel og udspecificeret bestemmelse vejer tungere end en generel formuleret bestemmelse
Gyldighedsreglen Hvis man står over for et valg, om aftalen er gyldig og kan gennemføres, eller ugyldig og må bortfalde, er gyldighedsreglen et fortolkningsprincip, hvor aftalen tolkes med henblik på at opnå en gyldig aftale, som vil kunne gennemføres.
Rimelighedsreglen Efter rimelighedsreglen fortolker man ud fra hensigtsmæssigheds- og rimelighedsbetragtninger. Ved tvivl om forståelsen af en aftale, tolkes aftalen i overensstemmelse med, hvad der er rimeligt.

3.14 Ansættelsesret, herunder funktionærloven

3.16 Funktionærloven

Lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven) indeholder en regulering af funktionærens og arbejdsgiverens rettigheder og forpligtelser, eksempelvis angående opsigelsesvarsel, sygdom, godtgørelse, graviditet, konkurrence mv.


For at være omfattet af funktionærloven er grundbetingelsen, at man er beskæftiget med kontorarbejde, køb og salg eller visse former for lagerekspedition.

Desuden skal man arbejde gennemsnitligt mere end 8 timer om ugen og være ansat til at udføre aftalt arbejde efter instruktion fra arbejdsgiveren for at være omfattet af funktionærloven.


Papir på ansættelsen

Senest en måned efter, man er startet på sit arbejde, og ens gennemsnitlige arbejdstid er på mere end 8 timer om ugen, skal arbejdsgiveren give én et stykke papir med vilkårene for ens ansættelse.


Arbejdsgiveren har blandt andet pligt til at oplyse om:

Arbejdstagerens og arbejdsgiverens navn og adresse

Hvis arbejdstagerens arbejde skal udføres på en anden adresse end den, arbejdsgiveren har anført som sit hovedsæde, skal denne adresse også fremgå. Hvis arbejdstageren ikke er tilknyttet et fast arbejdssted, er det i stedet dette, der skal fremgå af arbejdstagerens ansættelsesaftale

Arbejdstagerens titel, rang, stilling, jobkategori eller en beskrivelse af arbejdet

Hvornår arbejdstageren er tiltrådt arbejdet

Hvor længe det forventes, arbejdstageren skal være ansat - hvis der er tale om tidsbegrænset ansættelse

Arbejdstagerens rettigheder til betalt ferie

Reglerne om arbejdstagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsel

Hvad arbejdstageren har ret til, eller hvad der er aftalt i løn. Dette inkluderer også tillæg, eventuelt pensionsbidrag og andre lønandele

Hvornår arbejdstageren får udbetalt lønnen

Arbejdstagerens normale daglige eller ugentlige arbejdstid

Øvrige væsentlige eller særlige vilkår

Hvilke kollektive overenskomster der gælder. Hvem overenskomsterne eller aftalerne er indgået med, hvis det drejer sig om parter uden for virksomheden.


Disse regler er ikke en del af funktionærloven, men stammer fra ansættelsesbevisloven om arbejdsgiverens pligter ved ansættelsen (Lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.


Prøvetid

Prøvetiden er højst tre måneder.

Funktionærloven giver mulighed for, at aftale en prøvetid på højst tre måneder. I prøvetiden kan arbejdsgiveren opsige funktionæren med 14 dages varsel. Hvis der er aftalt et gensidigt opsigelsesvarsel på 14. dage, skal funktionæren også sige op med 14 dages varsel. Hvis ikke der er aftalt et gensidigt opsigelsesvarsel, kan funktionæren sige op med dags varsel.

De særlige regler for prøvetid gælder kun, hvis der udtrykkeligt ved ansættelsen er aftalt prøvetid.


Hvis en jobaftale afbrydes

Hvis arbejdsgiveren bryder en jobaftale har funktionæren krav på løn i en periode, der svarer til funktionærens opsigelsesvarsel.

Hvis arbejdsgiveren nægter at lade funktionæren begynde i et job, som funktionæren er blevet ansat til, har funktionæren krav på løn i en periode, der svarer til funktionærens opsigelsesvarsel.

Det kræver dog, at funktionæren straks gør arbejdsgiveren opmærksom på funktionærens krav og tilbyder at udføre det aftalte arbejde i perioden.


Hvis funktionæren bryder en jobaftale

Arbejdsgiver har normalt krav på erstatning, hvis funktionæren udebliver fra et job, som er aftalt, funktionæren skulle tiltræde. Erstatningen er sædvanligvis på en halv måneds bruttoløn.


Funktionæren bliver bortvist

Bliver funktionæren uberettiget bortvist, har funktionæren krav på løn, indtil det lovlige opsigelsesvarsel udløber.

Det kræver dog, at funktionæren straks protesterer mod bortvisningen, gør arbejdsgiveren opmærksom på sit krav, og giver arbejdsgiveren en kort frist (5-8 dage) til skriftligt at oplyse, om han eller hun vil fastholde bortvisningen af funktionæren.

Når funktionæren har protesteret over for arbejdsgiveren, skal funktionæren i begge tilfælde omgående henvende sig til sin lokale fagforeningsafdeling, der så vil tage sig af sagen. Det er vigtigt, at funktionæren protesterer og henvender sig til sin fagforening omgående.

Hvis der går for lang tid, er der risiko for, at bortvisningen eller opsigelsesvarslet vil blive betragtet som godkendt af funktionæren. Hvis funktionæren skal have arbejdsløshedsdagpenge, og ikke har protesteret mod bortvisningen eller opsigelsesvarslet, risikerer funktionæren at få karantæne.


Erstatning

Hvis funktionæren bliver uberettiget bortvist, skal arbejdsgiveren betale erstatning svarende til funktionæren løn indtil udløbet af det lovlige opsigelsesvarsel. Det samme gælder, hvis funktionæren forlader jobbet, fordi funktionæren arbejdsgiver groft har misligholdt ansættelsesforholdet.

Hvis det lovlige opsigelsesvarsel er mere end 3 måneder, fastsættes erstatningen efter de almindelige erstatningsregler.

Hvis funktionæren forlader din stilling uden varsel eller med for kort varsel, har arbejdsgiveren normalt krav på erstatning for det tab, han eller hun har lidt. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren ophæver et ansættelsesforhold på grund af grov misligholdelse fra funktionærens side.

Hvis funktionæren ulovligt forlader sin stilling, vil arbejdsgiveren almindeligvis have krav på mindst en halv måneds bruttoløn i erstatning.


Fratrædelsesgodtgørelse

Er funktionæren blevet opsagt, og har funktionæren været uafbrudt beskæftiget i den samme virksomhed i enten 12 eller 17 år, skal arbejdsgiveren udbetale en fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1 og 3 måneders løn, uanset om funktionæren efterfølgende er ledig, overgår til nyt arbejde, eller går på pension.


Opsigelse

Send opsigelsen skriftligt.

Funktionæren kan normalt sige sit job op med en måneds varsel.

Funktionæren kan sige sit job op med en måneds varsel til en måneds udgang, med mindre funktionæren er ansat på prøve eller er midlertidigt ansat, eller Funktionæren har aftalt et gensidigt forlænget varsel.

Hvis funktionæren ønsker at stoppe den 31. januar, betyder det, at funktionærens arbejdsgiver skal modtage din opsigelse senest kl. 24.00 den 31. december. Du bør altid sige op skriftligt, så det senere kan bevises.


Opsigelser skal varsles

Hvis funktionæren bliver afskediget, har funktionæren krav på at få at vide hvorfor, hvis funktionæren beder om det.

Desuden har funktionæren krav på et varsel, som afhænger af, hvor længe funktionæren har været ansat.


Hvis funktionæren har været ansat:

Under 6 måneder har funktionæren 1 måneds opsigelse (Opsigelsen skal være modtaget inden udløbet af den 5. ansættelsesmåned).

6 måneder til tre år har funktionæren 3 måneders opsigelse (Opsigelsen skal være modtaget inden udløbet af 2 år og 9 måneders ansættelse).

3-6 år har funktionæren 4 måneders opsigelse (Opsigelsen skal være modtaget inden udløbet af 5 år og 8 måneders ansættelse).

6-9 år har funktionæren 5 måneders opsigelse (Opsigelsen skal være modtaget inden udløbet af 8 år og 7 måneders ansættelse).

Over 9 år har funktionæren 6 måneders opsigelse (Opsigelsen skal være modtaget efter 8 år og 7 måneders ansættelse).


Opsigelsen bør være skriftlig, og funktionæren skal modtage den senest klokken 24.00 den sidste dag i måneden, før opsigelsesvarslet begynder at løbe.

Hvis funktionæren har 3 måneders opsigelsesvarsel og bliver sagt op til fratræden den 31. juli, skal funktionæren altså have modtaget den skriftlige opsigelse senest 30. april kl. 24.00.

Modtager funktionæren det dagen efter - 1. maj - rykker opsigelsen 1 hel måned.

Hvis funktionæren bliver sagt op kort før, funktionæren rykker fra et opsigelsesvarsel til et andet, skal funktionæren være opmærksom på, at funktionæren varsel kan blive forlænget.

Hvis funktionæren for eksempel bliver sagt op efter 2 år og 10 måneders ansættelse, har funktionæren ikke krav på 3 men 4 måneders varsel, da funktionæren når op på at have været ansat i over 3 år, når opsigelsesvarslet udløber.

Når ansættelsestiden skal regnes ud, skal prøvetiden eller eventuel vikaransættelse regnes med, og det samme gælder elevtid. Læretid ifølge den tidligere lærlingelov og eventuelt ikke-funktionærarbejde i virksomheden kan ikke medregnes.


Usaglig opsigelse

Fyring skal være rimeligt begrundet.

Har funktionæren været ansat uafbrudt i mindst et år, har funktionæren krav på erstatning ved en usaglig opsigelse. Usaglig opsigelse er, hvis funktionæren bliver sagt op uden at det er “rimelig begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold.”

Når erstatningen skal beregnes, bliver der blandt andet taget hensyn til funktionærens alder, og hvor længe funktionæren har været ansat.

Erstatningsbeløbet kan højst svare til 6 måneders løn.


Opsigelse med for kort varsel

Hvis funktionæren bliver opsagt med for kort varsel, skal funktionæren også protestere med det samme og tilbyde din arbejdskraft indtil udløb af dit lovlige opsigelsesvarsel.


Fri til at søge arbejde

Funktionæren har krav på at få fri med løn til at søge andet arbejde.

Uanset om funktionæren selv har sagt op, eller funktionæren er blevet sagt op, har funktionæren krav på at få fri med løn til at søge andet arbejde. Altså fri til at gå til jobsamtale.

Dog skal funktionæren tage hensyn til arbejdsmængden og lignende på funktionærens arbejdsplads, når funktionæren planlægger, hvornår funktionæren skal have fri.


Kunde- og konkurrenceklausuler

Kunde- og konkurrenceklausuler er reguleret af lov om ansættelsesklausuler (Lov nr. 1565 af 15. december 2015 om ansættelsesklausuler).

Loven om ansættelsesklausuler omfatter både kundeklausuler, konkurrenceklausuler og de såkaldte jobklausuler.

Loven gælder for alle lønmodtagere og ikke kun funktionærer.


Konkurrenceklausul: En aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver om, at lønmodtageren af konkurrencehensyn efter fratrædelsen ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan.

Det er en gyldighedsbetingelse for konkurrenceklausuler at de er indgået med en ansat i en helt særlig betroet stilling ligesom der er et krav om at der i aftalen er en konkret beskrivelse af, hvorfor det er påkrævet med en konkurrenceklausul.


Kundeklausul: En aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver om, at lønmodtageren efter fratrædelsen ikke må tage ansættelse hos eller direkte eller indirekte have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser.

Kundeklausuler kan kun omfatte kunder, som lønmodtageren selv har været i forretningsmæssig forbindelse med 12 måneder forud for opsigelsestidspunktet, og lønmodtageren skal have udlevet en liste over de relevante kunder.


Kunde- og konkurrenceklausuler (samt klausuler hvor disse kombineres) kan kun gøres gældende, hvis lønmodtageren på opsigelsestidspunktet har været ansat i 6 måneder.

Der er indført maksimumgrænser på enten 6 eller 12 måneder for den tid som en klausul kan gælde for lønmodtageren.

Adgangen til kompensation for klausuler er ændret på flere måder og bl.a. således, at kompensationen forøges jo mere belastende klausulen er for lønmodtageren og ved bedre adgang til engangskompensation.


Jobklausul: En aftale, som en arbejdsgiver indgår med andre virksomheder med henblik på at hindre eller begrænse en lønmodtagers muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed, eller en aftale indgået med en lønmodtager med henblik på at hindre eller begrænse andre lønmodtageres muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed.

Jobklausuler udfases og kan fremadrettet kun indgås ved virksomhedsoverdragelser og i vikarsituationer for så vidt der er tale om rimelig betaling mellem de to virksomheder.


Graviditet

Senest tre måneder før forventet fødsel skal funktionæren meddele sin arbejdsgiver, hvornår funktionæren forventer at begynde sin barselsorlov.

De øvrige regler i forbindelse med barsel er meget komplicerede. Funktionæren kan være dækket af funktionærloven, sin overenskomst eller en individuel aftale.


Kortvarige ansættelser/midlertidige ansættelser

Midlertidig ansættelse er for eksempel job som jule- eller ferieassistance.

Midlertidige ansættelser i henhold til funktionærloven omfatter ansættelser, der varer maksimalt en måned eller kortere end en måned, og hvor det udtrykkeligt er aftalt, at det er en midlertidig ansættelse.

Ved en midlertidig ansættelse har arbejdstageren ikke krav på et ansættelsesbevis.

Hvis arbejdstageren er ansat midlertidigt, gælder det opsigelsesvarsel, som arbejdstageren og arbejdsgiveen aftaler eller som er anført i en eventuel overenskomst.

Hvis der ikke aftaler noget opsigelsesvarsel, kan arbejdstageren sige op uden varsel. Arbejdsgiver kan ligeledes sige arbejdstageren op uden varsel.


3.17 Løsningsmodeller for eksamensløsning af aftaleretlige problemstillinger i Erhvervs- og Finansjura


Problemstillinger vedrørende aftaler6

Aftalers indgåelse – Er aftalen bindende?

Der skal foreligge et tilbud

Annoncer, salgsopstillinger og hjemmesider uden indkøbsfunktion er ikke tilbud, men opfordring til at give tilbud.

Der er ingen formkrav til udformningen (Bør nævnes ved mundtlige og elektroniske erklæringer/aftaler).


Tilbud

Tilbuddet er bindende for tilbudsgiveren - jf. aftalelovens § 1.


Tilbuddet må ikke være tilbagekald helt eller delvist (ændret)

Tilbuddet kan tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til modtageren senest samtidig med, at modtageren får kundskab herom om tilbuddet - jf. aftalelovens § 7.


Tilbuddet må ikke være afslået

Hvis tilbuddet afslås, bortfalder tilbuddet og kan ikke accepteres senere - jf. aftalelovens § 5.

Afslaget kan tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til modtageren senest samtidig med, at modtageren får kundskab herom - jf. aftalelovens § 7.


Der skal forelægge en accept

Der er ingen formkrav til accepten.

Accepten kan ikke ske ved passivitet - jf. aftalelovens § 8.

Accepten kan ske ved handling, fx. køre med Metroen eller modtage varen.


Tilbuddet skal være accepteret i rette tid

Acceptfristen kan være fastsat i tilbuddet efter aftalelovens § 2.


Er acceptfristen ikke fastsat i tilbuddet, beregnes denne efter aftalelovens § 3, stk. 1 til 2 gange forbedringstiden for tilbuddet med tillæg af en rimelig betænkningstid.


Mundtlige tilbud skal accepteres straks - jf. aftalelovens § 3, stk. 2.


Når acceptfristen er udløbet, falder tilbuddet bort. Ved for sen accept er der derfor ingen aftale, men accepten bliver til et nyt tilbud - jf. aftalelovens § 4, stk. 1.


Meddelelsespligt, hvis acceptanten må gud fra, at accepten er rettidig, og modtageren burde indse dette - jf. aftalelovens §4 stk. 2.


Indlevering til postvæsen eller fremsendelse pr. telefax er tilstrækkeligt - jf. aftalelovens § 40.


Accepten skal være overensstemmende med tilbuddet

Uoverensstemmende accept foreligger, hvis accepten giver en anden retsstilling end tilbuddet, dvs. hvis accepten medfører ændringer i forhold til tilbuddet eller lovgivningen.

En uoverensstemmende accept er et afslag på tilbuddet, der således falder bort, og accepten bliver til et ny tilbud - jf. aftalelovens § 6, stk. 1. Dette skal accepteres af den oprindelige tilbudsgiver for at aftale forligger.


Meddelelsespligt, hvis acceptanten må gå ud fra, at tilbuddet er overensstemmende, og modtageren burde indse dette - jf. aftalelovens § 6, stk. 2. Indlevering til postvæsen eller fremsendelse pr. Telefax er tilstrækkeligt - jf. aftalelovens § 40.


Accepten må ikke være tilbagekaldt helt eller delvist

Accepten kan tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til modtageren senest samtidig med, at modtageren får kundskab herom - jf. aftalelovens § 7.


Ophør af aftaler – Ugyldighed og fortrydelse

Ugyldighed – angiv samtlige mulige og relevante ugyldighedsregler

Umyndige (under 18 år og under lavværgemål) – jf. værgemålsloven § 44.

Fornuftsmangel – jf. Værgemålslovens § 46.

Falsk, tiltrådt uden bemyndigelse.

Forfalskning, rettet i gyldig dokument.

Voldelig tvang, vold eller trussel derom mod løftegiveren - jf. aftalelovens § 28.

Forvanskning, løftet er undergået forandring - jf. aftalelovens § 32, stk. 2.

Simpel tvang, anden tvang end vold mod løftegiver hvis ond tro - jf. aftalelovens § 29.

Svig, urigtige oplysninger eller bevidst fortielse af sandheden ved ond tro - jf. aftalelovens § 30.

Udnyttelse/åger, misforhold ved udnyttelse hvis ond tro - jf. aftalelovens § 31.

Fejltagelse, løftet har fået et andet indhold end tilsigtet hvis ond tro - jf. aftalelovens § 32, stk. 1.

Stridende mod almindelig hæderlighed hvis ond tro - jf. aftalelovens § 33 smhl. § 39.

Urimeligt/i strid med redelig handlemåde (generalklausulen) - jf. aftalelovens § 36.

I strid med lov og ærbarhed – DL 5-1-2.

Forbrugeraftalers ugyldighed - jf. aftalelovens §§ 38a-d.

Præceptive lovregler kan ikke fraviges ved aftale.

Bristende forudsætninger, hvis afgørende/ væsentligt, kendeligt og relevant/rimeligt.


Retsvirkningen af at en aftale er ugyldig

Parterne fritages for at opfylde.

Eventuelle leverede ydelser skal tilbageleveres.

Eventuel erstatning til den forurettede part i form af negativ kontraktinteresse.


Fortrydelsesret

Hvis fortrydelsesret er aftalt mellem køber og sælger.

Efter Lov om forbrugeraftaler ved fjernsalg og salg uden for sælgers faste forretningssted er der 14 dages fortrydelsesret.

Lov om forbrugerbeskyttelse ved køb af fast ejendom er der 6 hverdages fortrydelsesret.


Fortolkning af aftaler

Minimumsreglen, dvs. mindst byrdefulde forståelse.

Uklarhedsreglen (koncipistreglen) fortolkes til skade for den part (koncipisten), der udfærdigede aftalen.

Prioritetsreglen fortolkes et individuelt aftalt vilkår går frem for et standardvilkår.

Udfyldningsreglen fortolkes i retning af de retsregler, der er søgt fraveget.

Rimelighedsreglen fortolkes efter hvad der er rimeligt.

Gyldighedsreglen fortolkes mod en gyldig virkning.

Forbrugeraftaler fortolkes til fordel for forbrugeren – jf. aftalelovens § 38b.


3.18 Quiz Aftaleret

Quiz aftaleret


  1. Følgene bygger til dels på Torsten Iversen og Lars Hedegaard Kristensens Karnovkommentar til aftaleloven↩︎

  2. Se nævnte afgørelser hos Anne-Dorte Bruun Nielsen: U.2016B.197 om " Mindreårige, pengereglen og elektroniske betalingsmidler". Artiklen behandler mindreåriges betaling med elektroniske betalingsmidler og analyserer begrebet »kontant« dels i relation til pengereglen, dels i relation til forbuddet imod gældsstiftelse.↩︎

  3. Følgende afsnit bygger på Løsningsmodellerne fra opgavesamlingen i Erhvervsret ASPIRI, v. advokat Peter Wedel Ranch Krarup.↩︎